Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 18. Alm. Bakketoppe :: 259. Gamlemose
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
Kort
248. Kongemindet på Rytterknægten
249. Aaremyre
250. Rokkestenene
251. Rundemose
252. Rævegænget
253. Kohullet
254. Puggekullekær
255. Kongens vildtbane
256. Vettesmose
257. Ravnebro
258. Ravnekær
259. Gamlemose
260. Åsedammen
261. Jagtkæret
262. Hareløkkerne
263. Andreasmose
264. Badekarret
265. Koldekær
266. Ledvogterhuse
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Stengaerde ved Gamlemose
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Gamlemose i 1930erne
 
Avneknippe i Gamlemose
 
Skov-Padderok i Gamlemose
 
Tagroer - haarkrans i stedet for skedehinde

Gamlemose - Gamledam

UTM 0494093 / 6110055
 
Gamlemose eller Gamledam har været et landskabselement, der har sat sig spor i den gamle Højlyngen.
 
Det har været et større vådområde, og det forekommer som sådan med udstrakte engarealer på det første større bornholmerkort - Hammers kort fra 1746-1750.
 
Det afgrænsede Kongens Vildtbane mod nord ud mod Lynggærdet. Tryk her og se nærmere.

Gamlemose - en glemt baad

 
Rømers stengærde fra begyndelsen af 1800-tallet står meget smukt og næsten intakt her umiddelbart vest for mosen. Gamlemose må således have været et afgørende element, der har været grundlaget for placeringen af skovens første indhegning.
 
Det nyere stengærde fra 1850'erne er placeret umiddelbart nord for mosen, så måske har den også for placeringen af dette været retningsgivende.
 
Går man i dag en tur rundt om Gamlemose, hvilket besværliggøres af, at der ikke er nogen banet sti, fornemmer man straks, at mosen ligger nede i et hul omgivet med grusbakker, åse og højder til alle sider. Gangbesværede bør blive på de plane skovveje i området omkring mosen.
 
En afvandingsgrøft fører mod nordøst, men det er påfaldende, at den er mere end to meter dyb, hvilket siger, at vandspejlet i mosen har været betydeligt større og ligget højere før afvandingen, hvilket må være foretaget i anden halvdel af 1800-tallet.
 
Grøften løber sammen med afvandingen fra den Nordre Aasedam og er en af kilderne til Kobbeåen. Vandet fra Sdr. Aasedam løber til Læsåen!
 
Vegetationen omkring mosen er domineret af Ask og Rødel, og bundvegetationen er ligeledes planter fra såkaldte askevæld som Skov-Padderok, Eng-Nellikerod, Kær-Svovlrod og forskellige arter Star.
 
Store dele af mosen er dækket af tætte skove af Tagrør, der tidligere har været høstet til tagdækning. I dag er denne form for høst indstillet, og det giver nogle muligheder for redeskjul for rørskovsfugle som Rørsanger og Rørspurv.
 
Også den sjældnere plante Hvas Avneknippe har fundet sig tilrette i Gamlemose, dog slet ikke så dominerende som i Ølene.
 
Den findes i flere af Almindingens mindre vådområder, og den er knyttet til en kalkholdig bund. Den er en såkaldt skilleart for den lokalitetestype, der benævnes "Ekstremrigkær", den højest rangerede naturtype, set med en botanikers øjne.
 
Så det kunne måske for Staten være en opgave at foretage et større initiativ i området med at tilbageføre Gamlemose til sin oprindelige størrelse.
 
En times arbejde med en rendegraver skulle kunne være nok!
 

Siderne er bygget i en WEB123