Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 22. Israndslinier :: 314. Galgebakken
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
Kort
300. Nyker Plantage
301. Bolsterbjerg
302. Segen Kær
303. Stavsdal-Nygård
304. Årsballe
305. Klemensker Plt.
306. Skindermyre
307. Skarpeskade
308. Nyker
309. Hallemarken
310. Kongstubbe
311. Tingsted
312. Vestermarie Plt.
313. Ørninge Bakke
314. Galgebakken
315. Feldspatbrud
316. Sortebjerg
317. Skibssætninger
318. Bobbestenen
319. Præsteskoven
320. Vestermarie
321. Kirkevej-gårde
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Roeser paa Galgebakken
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)

Galgebakken - et hoejdepunkt inde i skoven
 
Galgebakken, situationskort
 
Skibsroese paa Galgebakken
 
Galgen
 
Sydlige del af Vestermarie Plantage foer etablering af plantage - kortet opmaalt 1805

Galgebakken i Vestermarie Plantage

UTM 0490419 / 6106930
 
Midt inde i skoven, godt gemt væk i en tæt rødgran-bevoksning med spredte velvoksne godt 100 år gamle skovfyr og på toppen af en ret stejl bakke lidt nord for cykelvejen på Ellevej finder man en gammel begravelsesplads i form af nogle forhøjninger i skovbunden - de såkaldte røser.
 
Læs mere om røser ved at trykke her.

Galgebakken, en roese, hvor galgen stod

 
Røser er gravhøje, der helt eller delvist er opført af sten. De blev fortrinsvis anlagt i den yngre bronzealder og ældre jernalder fra 1100 f. Kr. - Kristi fødsel.
 
I den periode brugte man ifølge bogen "Fortidsminder på Bornholm", udgivet af Bornholms amt og Skov- og Naturstyrelsen i 1991, at brænde sine døde.
 
Røserne er herefter bygget op over selve ligbrændingsstedet eller omkring en urne, hvori den dødes jordiske rester var anbragt.
 
I slutningen af 1800-tallet udgravede man nogle af røserne og fandt rester fra ligbrændingsbål, der indeholdt brændte knogler og nogle få potteskår og enkelte små bronzegenstande.
 

Galgebakkekort

Den største af røserne har i nyere tid været brugt som galgebakke for Vestre herreds ting, og det har givet navn til stedet. I toppen af højene kan man endnu se en stensætning til den tømrede galge.
 
Også på toppen af det 114 meter høje Sortebjerg umiddelbart nord for Galgebakken og det 92 meter høje Hjorthøj længere mod S er der røsegravpladser.
 
På omstående matrikel O-kort, der er opmålt i 1805, ses lyngmarkerne omkring nutidens Glasvej.
 
Galgebakken er angivet og et større moseområde nord for højdedraget Hjorthøj er senere i 1800-tallet blevet gravet ud og omdannet til skov.
 
Ligeledes er der i højdedraget nord for mosearealet efterfølgende gravet grus på "Sognets" ejendom.
 
Den med rødt indkredsede ejendom er en udmatrikulering af Kongens Højlyng, nutidens Glasvej 13.
 
Umiddelbart syd for denne er nutidens Birket, Glasvejen nr. 9, matrikuleret ud af "Lyngen".
 

Siderne er bygget i en WEB123