Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 24. Middelalderbyen :: 339. Gaggagården
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
Kort
330. Kilder
331. Skagelfaldet
332. Aa kirke
333. Jernbanen
334. Kongens mark
335. Jættedal
336. Grødby
337. Ugleenge
338. Bronzealder-bygden
339. Gaggagården
25. Øens årmillioner

 
Gaggastykket
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Gaggagaardens placering V for NaturBornholm
 
Gaggagaarden paa Hadeborgs mark
 
Gaggagaarden ved NaturBornholm
 
Bavnet en tumleplads
 
Bronzealderlevn paa Bavnet
 
NaturBornholm skyder ud af Bavnets granit
 
Hadeborgdam med vandranunkler ved Gaggagaarden
 
Valsemoellen

Gaggagården ved Bavnet

UTM 0494535 / 6101940
 
Gaggagården optræder i Aakirkes Kirkebog ved forskellige handlinger i 1600- og 1700-tallet, men på et Matrikelkort fra 1825 er den pist væk. Til gengæld er der på dette kort noteret "Gaggastykket" for det areal, hvor NaturBornholm i dag er opført.
 
Bækkegaard, Knarregaard, Langesgaard, Møllergaard, Rodhuggergaard, Skrivergaard, Smedegaard samt Hadeborg, Kuleborg og Lassenborg er er andre lokaliteter indenfor Aakirkebys bygrænse eller på Aakirkebys Markjorder, som man fortsat kan stedfæste, enten ved et fundament eller at bygningerne fortsat eksisterer.
 
På Hammers Kort fra 1746-50 optræder netop en gård på dette areal vest for NaturBornholms nuværende placering, med intet på kortet om, at denne skulle have heddet Gaggagård.

Gaggagaarden i 1746-50 paa Hammers kort.

Sagen er nemlig den, at selv om Kongen i 1616 lod alle øens Selvejergårde registrere med hvert deres helt specielle nummer efter deres placering i sognet og i 1662 alle Vornedegårde, er der ikke på samme måde sket en registrering af gårdene, der lå på købstædernes markjorder.
 
Derfor denne pludselige forsvinden af en hel gård fra jordens overflade som dug for solen, og der er ikke foretaget arkæologiske undersøgelser for at få fastslået placeringen.
 
Den tidligere ejer af Hadeborg, til hvem arealet senest har hørt, kunne imidlertid berette, at der på et bestemt sted midt på marken var nogle store sten og en gammel brønd, som man skulle tage hensyn til under markarbejdet.
 
Dette sted er under jordarbejdet i efteråret 2010 lokaliseret, og der er fundet en del forskelligt farvede potteskår.
 
Navnet Gaggagård skyldes familienavnet Gagge, men hvilken af disse historiske personer med dette efternavn, der har haft tilknytning til gården, er endnu ikke fastslået.
 
En sandsynlig mulighed kunne være Henning Gagge, Østerlarsdrengen, der af Christian den Tredje den 21. juli 1551 blev sat til at være Jurisdiktsfoged og "varetage al Kronens rettighed over alt det Bornholm, der ikke hørte under Hammersslot"!
 
Han fik ifølge Zahrtmanns Historiebog fra 1934 på side 133:
"det gamle Sankt Jørgens Hospital på Spidlegården til Bolig og Underhold, dog mod at Hælvten af dets Indtægter skulle komme Kongen til fromme, og at Gagge af sin egen Hælvt skulle underholde så mange fattige Mennesker, som den rige Aarsindtægt kunne tåle".
I Kirkebogen for Aaker Sogn figurerer Gaggagaard i følgende situationer:
12. februar 1665. Peder Hansen, Gaggagaards søn døbes Christen,
7. februar 1669. Peder Jensen, Gaggagaards datter døbes Bente,
2. marts 1673. Jens Hansen, Gaggagaards datter døbes Kirstine,
30. januar 1681. Peder Nielsen, Gaggagaards søn døbes Niels,
10. marts 1682. Christen Pedersen, Gaggagaard begraves!
Herefter fordufter "al snak" om Gaggagarden i trykte kilder!
 
Der er tvivl, om gården hedder Gaggegård efter slægten Gagge eller Gagga, som angivet på matrikelkortet fra 1825.
 

Siderne er bygget i en WEB123