Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 17. Alm. Sprækkedale :: 243. Fuglesangsrenden
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
Kort
238. Rømersdal
239. Ekkodalen
240. Ørsteds Kilde
241. Alminding Station
242. Alminding Savværk
243. Fuglesangsrenden
244. Trandberg
245. Jægergrotten
246. Vallensgårdsskov
247. Dronningestenen
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 

tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
 
 

Fuglesangsrende - Fuglesangsrenden

UTM 0493654 / 6106921
 
Spændinger i grundfjeldet har udløst en forkastning på tværs af Ekkodalen, og dens mindre modstandsdygtige granit har givet grundlaget for, at is og vand har kunnet udforme en afløbsrende fra de store højder ned til dalens flod.
 
Det er mange liter vand, der har formet dette dalstrøg siden isens afsmeltning, og der løber fortsat i fugtige perioder efter snesmeltning og regnskyl strømme af vand ned over de glatslebne trappetrin.
 
 
Renden har fået sit navn efter den megen fuglesang, der kan opleves her fra tidlig marts til midt på sommeren, og især er det alliken, der er toneangivende.
 
Alliker har for vane at ruge i naturlige hulheder, og inden starten på stenbrydningen og åbning af stenbrud på Bornholm havde den sin største forekomst netop her i Fuglesangsrendens mange klippehuler.
 
Efter sortspættens ankomst til øen først i 1960'erne ændrede arten levemåde, og der opstod rundt omkring i skovene mindre kolonier, idet de evnede at "stjæle" sortspætterne udmejslede huller i skovens træer.
 
Over en mindre afsats i rendens midte toner en flot glatsleben klippeflade, og her foranledigede i 1893 Peter Hauberg, der ellers er kendt for sine udgravninger på Hammershus og Lilleborg, at Vilhelm Bergsøs vers om Hans Rømer kunne hugges:
Vildtet skabte han Hjem og Mennesket Skygge.
Tusinde Sangfugle nu i hans lyse Højsale bygge.
Døde Natur! ved ham fik du Livet tilbage.
Hvo som af Død vækker Liv, kan Døden ej tage.
Men, som historikeren M. K. Zahrtmann skrev så smukt i 1916: "Hans Rømers Minde er ikke en Stenstøtte, ej heller et Vers ristet ind i Kodalsklippen. Det voxer friskt og frodigt i hele hans store Almindingsskov og voxer sig derfra ind i hans Landsmænds Hjærter.
 
Oplevelser og udfordringer har også sin pris! For foden af stien lidt vest for opgangen til Fuglesangsrenden er mindeord om en spejder, der i 1947 styrtede ned fra klipperne oven over Ekkodalens stejle væg. Under spejderliljen og mottoet "Vær beredt" står:
 
Johannes V. Andersen
Sønderjyde 18 Aar
styrtet ned og dræbt
12 - 7 - 1947
 

Siderne er bygget i en WEB123