Vis menu Søg

275 Fembroen - Grønnekul

Fembroen - Grønnekul

- Afvanding af højlyngsmoser

I den østlige del af Almindingen syd for Aasen støder man på en skovvej med navnet Fembrovej - et usædvanligt navn for en skovvej.
 
Sagen er imidlertid den, at netop dette område af det Østre Indlæg var et særdeles fugtigt eng-/moseareal i den gamle Højlyngen, og inden man kunne få skabt god grobund for skovens træer, skulle der foregå en omfattende dræning og grøftegravning i området.
 
Fembro-området i slutningen af 1800-tallet - lyng- og mosestrækninger dominerer
Grøfterne blev samlet et sted, ved Fembroen på skovvejen Fembrovej, hvorfra vandet blev ført videre i en dyb grøft langs Fembrovej mod øst som en sidegren til Rakkerå.
 
Rakkerå bliver senere i sit løb gennem Østermarie til Gyldenså med udløb på østkysten mellem Bølshavn og Listed. Tryk her og læs mere.
De fem gravede grøfter med hver sin bro i 1930'erne
Grøftegravningen fortsatte endnu midt i 1990'erne, så i dette landskab kan man på sin tur i Østre Indlæg se, hvor store arbejder med grøftegravning, der skal til for at skabe en god kulturskov ud af den bornholmsk Højlyngs-natur.
 
Netop her var der i sidste halvdel af 1900-tallet et særdeles varieret askevæld med mange store Rødeller.
Seneste målebordsblad med grøfter på begge sider af Fembrovej i Lindesbjerg - opland til grøften mod Hagemyr og videre til Rakkerå og Gyldenså
Men, tiden og hensigten med skovdrift har ændret sig, og nu arbejder man i den helt modsatte retning, nemlig med at sætte mere vand på det allerede tørlagte moseområde!
 
Tryk her og læs mere om denne store og for naturen særdeles vigtige indsats.
Ekskursion på Fembroen, hvor Skovfoged Morten Ravnholt fortæller om at genskabe tidligere tiders moseområder i Østre Indlæg
Da Sortspætten havde sin storhedstid på øen i 1980'erne var stedet kendt for en meget stor mængde redehuller i disse Rødeller, huller der ivrigt blev taget i brug af en pæn stor bestand Alliker.
 
Området har i øvrigt blandt entomologer været kendt som et godt levested for den særdeles sjældne sommerfugl Enghvidvinge, som imidlertid de seneste år synes helt at være forsvundet. Læs mere om denne sjældenhed ved at trykke her.
 
Støbt bro over dybt gravet grøft under Røverkærsvej
Dette til trods er der fortsat et større opbud af forskellige arter sommerfugle i vegetationen langs Femrovej på varme sommerdage.

Grønnekul

Umiddelbart syd for Fembroerne når man ad en nyanlagt sti frem til Grønnekul, der som en flot markeret grusbakke er en af de sydligste manifestationer af Splitsgårdslinien. Tryk her og læs mere.
 
I forbindelse med forsøget på at få Tjur til at leve i Almindingen fik Skovfoged Valdemar Sejer i Lindesbjerg i marts 1926 plantet et antal Tyttebær på og ved Grønnekul.
 
Det lykkedes ikke, at få Tjuren til at få fodfæste på Bornholm i almindelighed og i Almindingen i særdeleshed, hvorfor alt om de nyplantede Tyttebær gik i glemmebogen.
 
En fornyet eftersøgning af planten har imidlertid givet det glædelige resultat, at den fortsat trives på kullen, omend i en meget lille bevoksning og noget trængt af rødgraner.
 
Tryk her og læs mere om Tjurens historie på Bornholm.
 
Kullen eller bakken er bevokset med Enebær, øens eneste vildtvoksende nåletræ, der helt sikkert har vokset her i Højlyngstiden.
 
Frem til november 2010 var det et fantastisk flot "middelalderlandskab", men i løbet af et par dages vintervejr, var der vendt op og ned på det hele. Tryk her og læs mere om disse skæbnedøgn for de bornholmske skove. 
 
Landskabeligt var skoven særdeles smuk i sit hvide skrud, men farerne lurede, og Statsskovrideren gik i medierne og advarede mod ophold i øens skove, da det var forbundet med fare for liv og helbred på grund af grene, der knækkede og træer, der væltede under det tunge lag sne.
Søren Frieses advarsel i Bornholms Tidende mandag den 28. november 2010
Fembroen, der samler vand fra fem større grøfter
Kålsommerfugl på Kær-Galtetand ved Fembrovej
Fem grøfter samles under Fembroen i 1930erne
Grøftegraveren ved Fembrovej i 1990erne
En af områdets mange grøfter
Renafdrift af rødgraner ved Fembrovej, plantet i 1963
Fembrovej - ny-gammel natur kan genskabes ved ved blokering af grøfter
Afbrænding af græs
Grønnekul sommeren 2010 med Enebær intakte - før snevejret i november
Forår i Grønnekul 2014 med knækkede Enebær - 3½ år efter snekaos i november 2010
Blåtop ved Grønnekul
En statelig flot Enebær knækket over på grund af det tunge snelæg i november 2010
Afbrændt enebærskov ved Grønnekul
Tyttebær i 2016, rester efter udplantningen 90 år tidligere, 1926.
Tjur-hane fra Sverige. Foto Gustaf Aulén