Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 19. Østre Indlæg :: 275. Fembroen
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
Kort
267. Trehøje
268. Enebærskoven
269. Luntebakken
270. Stakkelemose
271a. Bastemose
271b. Syvmasteren
272. Lindesbjerg
273. Stenløse
274. Åsen
275. Fembroen
276. Hagemyr
277. Røverkæret
278. Fladehalle
279. Vallingebjerget
280. Nydammene
281. Svinemose
282. Hjulmagermyr
283. Rømersvej
284. Thorsen-krogen
285. Grønnevad
286. Viskesled
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Fembroen - idag et par roer under Fembrovej
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Vandet ledes videre mod Rakkeraa under Roeverkaersvej
 
Gravemaskinen i fuld funktion med at grave groefter
 
Kaer-Galtetand med sommerfugl
 
Groennekul - en smuk velformet grusbakke
 
Blaatop ved Groennekul
 
Ny natur indfinder sig ved Fembrovej

Fembroen - Fembrovej - Udgrøftning

UTM 0497799 / 6108683
 
I den østlige del af Almindingen syd for Aasen støder man på en skovvej med navnet Fembrovej - et usædvanligt navn for en skovvej.
 
Sagen er imidlertid den, at netop dette område af det Østre Indlæg var et særdeles fugtigt engareal i den gamle Højlyngen, og inden man kunne få skabt god grobund for skovens træer, skulle der foregå en omfattende dræning og grøftegravning i området.
 
Grøfterne blev samlet et sted, hvorfra vandet blev ført videre i en dyb grøft langs Fembrovej mod øst som kilden til Rakkerå.
 
Rakkerå bliver senere i sit løb gennem Østermarie til Gyldenså med udløb på østkysten mellem Bølshavn og Listed. Tryk her og læs mere.

De fem broer

Der, hvor grøfterne stødte sammen byggede statsskoven en bro - en bro, der samler vandet fra fem grøfter, deraf navnet Fembroen!
 
Grøftegravningen fortsatte endnu midt i 1990'erne, så her kan man på sin tur i Østre Indlæg se, hvor store arbejder, der skal til for at skabe en god kulturskov ud af den bornholmsk Højlyngs-natur.
 
Netop her var der i sidste halvdel af 1900-tallet en særdeles varieret askevæld med mange store Rødeller.
 
Da Sortspætten havde sin storhedstid på øen i 1980'erne var stedet kendt for en meget stor mængde redehuller i disse Rødeller, huller der ivrigt blev taget i brug af en pæn stor bestand Alliker.
 
Området har i øvrigt blandt entomologer været kendt som et godt levested for den særdeles sjældne sommerfugl Enghvidvinge, som imidlertid de seneste år synes helt at være forsvundet. Læs mere om denne sjældenhed ved at trykke her.
 
Alligevel er der fortsat et større opbud af forskellige arter sommerfugle i vegetationen langs Femrovej på varme sommerdage.
 
Dybe groefter gennem elleskoven
 
Umiddelbart syd for Fembroerne når man ad en nyanlagt sti frem til Grønnekuld, der som en flot markeret grusbakke er en af de sydligste manifestationer af Splitsgårdslinien. Tryk her og læs mere.
 
Kullen eller bakken er bevokset med Enebær, øens eneste vildtvoksende nåletræ, der helt sikkert har vokset her i Højlyngstiden.
 

Siderne er bygget i en WEB123