Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 13. Den baltiske Issø :: 172. Dueodde
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
Kort
161. Nexø
162. Nexø Myr
163. Nexø Sydstrand
164. Balke Lyng
165. Balke Strand
166. Hundsemyre
167. Salthammer
168. Broens Odde
169. Stavnsgårdsmosen
170. Skrokkegård
171. Dueoddefyr
172. Dueodde
173. Strandlaguner
174. Tangplads
175. Issø-grusgrav
176. Kanonstillinger
177. Sommerodde
178. Sogneskellet
179. Dammegård
180. Sand-diget i Myrene
181. Kjøllergårds-kæret
182. Bønnestenene
183. Ringborgen
184. Strandmarken
185. Slusegård
186. Østre Sømark
187. Vestre Sømark
188. Raghammer
189. Pedersker
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Stranden - tid til tanker

tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)

Strandliv paa varme sommerdage
 
Stranden paa stille vinterdage
 
Vinterlys på oens sydspids
 
Stranden fra Bakkatjyrklit
 
Hoejvande om vinteren
 
Stranden efter hoejvande
 
Bakketyrluftroer
 
Bakkatjyrklit 2014
 
Spor i sandet
 
Baltisk siv
 
Bro ud i havet!
 
Is paa broen
 
Myreloevetragte
 
Myreloevelarve
 
Faeldet skovfyr syd for fyret
 
Nybrud i klitter i fredede omraade syd for fyret
 
Liden Ulvefod og Rundbladet Soldug
 
Kongebregne
 
Polle i spidsen

Dueodde - natur i fri dressur

UTM 0505205 / 6093553
 
Dueodde er et synonym på strand, varme, sommer og badeliv. Og Bornholms sydligste punkt er besøgt af tusindvis af mennesker i løbet af en sommer, flest når solen står på en skyfri himmel og termometeret har passeret de 20 grader Celcius.

Fri leg i Dueoddes klitter

Navnet Dueodde skyldes slægten "Due", der ejede gården "Duegård" på hvis Strandmark, odden befinder sig. I 1658 var ejeren f.eks. Jöns Dufue!

Men, Dueodde er også vinter, storme, sandflugt og erosion. Og klitterne har flere steder karakter af at være vandreklitter.

For at imødegå den omsiggribende og ødelæggende sandflugt på øens sydligste arealer, besluttede man sig midt i 1800-tallet at plante klitterne til med skovfyr - ligesom det skete på sandflugtsarealerne ved Rønne.

Men,
"På grund af sin skønhed og ejendommelighed har klitterne ved Dueodde en så væsntlig betydning for almenheden, at de bør fredes og området bevaret i sin naturlige tilstand",
står der i en fredningskendelse fra 1936.

Tilplantningen var på det tidspunkt blevet en "trussel" mod naturens egen uorden på stedet, og med fredningen fulgte en tilladelse til naturkræfterne i at råde uhindret med kystnedbrydning og vandrende klitter som resultat.

Men, skovfyrren har været vanskelig at holde i ave, og den er kommet snigende ind i det fredede område. Derfor har de offentlige myndigheder i de seneste par år iværksat en fjernelse af uønsket opvækst mellem P-pladsen og havet og længere mod SV til grænsen for fredningen i 1930'erne.

Dueoddesandet er så fint, at det "knitrer", når man vandrer i det. Det er den ultimative nedbrydning af den grønne skifer, finere end andre erosionsprodukter.

Så fint er det, at det i 1912 ved Verdensudstillingen i London fik en fremtrædende plads i udstillingen! I gamle dage blev det endvidere brugst som strøsand på dokumenter i det danske kanceli - en slags trækpapir!

På grund af fredningen sker der ting og sager på den yderste bornholmske forpost mod syd. Således i slutningen af 1970'erne, da flere års fremherskende østlige vinde resulterede i, at fyrvæsenets sirenehus med "Bakkatjyrijn" faldt i vandet.

Huset blev opført på den sydligste og højeste klittop på et tidspunkt, hvor man erkendte, at tågesirenen på det lille bifyr længere inde i land ikke havde effekt nok til advarsel for skibsfarten.

Men, en efterårsdag i 1979 var det slut. Havet var kommet så tæt på klitten, at huset stille og roligt gled ned på stranden med fundament og sirene intakt.

Det havde siden 1962 ikke været anvendt som sirene men stillet til rådighed for den lokale afdeling af Dansk Ornitologisk Forening, og der blev hvert efterår udført systematiske undersøgelser af fugletrækket over Dueodde samt ringmærket fugle i de små lunde af skovfyr og birk, der dominerede øens sydligste punkt dengang. Tryk her og læs mere.

Det er især store forekomster af Bysvale, Skovpiber, Hvid vipstjert og Fjeldvåger, der gør et ophold på Dueodde i de tidlige morgentimer i efterårsmånederne til en stor oplevelse. Nogle dage kan en Vandrefalk skabe uro i småfuglene og sidst i oktober er det Havørnen, der med sit mægtige vingefang kan få ænderne på havet udenfor til at lette!
 
Fuglefolkets iagttagelser samles i DOF-basen, som man kan konsultere ved at trykke her.

Nedbrydningen af kysten stoppede ved sirenehus-klitten, der endnu står tilbage, men i dag mere end 300 meter fra vandkanten!

For tiden er det nemlig overvejende vestlige vinde, der sørger for at materialevandringen omkring øens sydligste punkt flyttes mod øst til opbygning af nyt land, hvor der tidligere var dybt hav, vel at mærke uden menneskets indblanding!
 
Så ægte natur i ordets bogstaveligste forstand kan man her på øen kun opleve på Dueodde. Og dog. I de seneste år udlagde daværende Nexø Kommune en træbro for at lette kørestolsbrugere i at komme helt ud til vandkanten. Det var en fin gestus.

Men man lod broen ligge om vinteren, og så kom den til at virke som et fremmedelement på det, geologer kalder en udligningskyst med det resultat, at den for det første ikke kunne stå imod bølgepresset og for det andet virkede som en lokal, omend simpel høfde med de efterfølgende erosionsproblemer som resultat, sådanne menneskeskabte fremmedelementer skaber.

Bl.a. kunne folk, der blev lokket ud på broen til en behagelig tur ud til stranden, på et tidspunkt blive ført direkte ud i et stort dybt og bundløst hul med kviksand, og selvsamme myndighed måtte advare mod at begive sig ud på stranden!
 
Tingene har stabiliseret sig, og i dag er det bare insekterne, der er udsatte i dette fantastisk smukke naturlandskab.
 
Dueodde har i lang tid været en klassisk lokalitet for at iagttage det smukke insekt Myreløvens larver sidde i deres fangsttragte - ventende på, at en myre skal dratte ned til dem!
 
En barsk virkelighed, der kan opleves i al sin "grusomhed" i det ny-fældede areal SV for fyret.
 
 
Myreløvelarvens fangstredskaber.
 
 
Definitionsmæssigt er natur noget, man kan opleve, hvor mennesket ikke har haft en finger med i spillet med hensyn til dannelsen. Og som sådan kan arealet ud for den gamle havskrænt fra 1979 opleves.
 
I dag er det de gamle strandlaguner, der er ved at gro til, og i denne tilgroning har den usædvanlige Rundbladet Soldug virkelig fundet sig tilrette.
 
Tidligere fandtes den blot i små bestande i nogle fugtige klitlavninger ved fyret i en Sphagnum-bevoksning, men i dag er den nærmest tæppedannende i håndboldbanestore bevoksninger!

'Soldug

 
Og midt i det hele nyder Liden Ulvefod at vokse. Ligeledes en art, der tidligere har været yderst sparsom her i området.
 
Og den helt store overrraskelse var, da man for et par år siden fandt en Kongebregne her ude i sandet - for første gang konstateret på Bornholm i mere end 100 år.
 
Et fantastisk naturområde, som de kommunale myndigheder ikke har ofret en krone på at få skabt, selv om der var nogle tanker fremme om i 1979 at såkaldt "kystsikre" arealet, da Bakkatjyring faldt i havet. Man mente, at havet havde taget for meget af kysten!
 
Men, havet tager og havet giver, siger man, og her ses det i højeste potens! Og mennesket nyder det i fulde drag.
 
I de seneste år har stranden været skueplads for afviklingen af en etape i det traditionsrige Etape Bornholm-løb med omkring 2000 mennesker som deltagere.
 

Siderne er bygget i en WEB123