Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 13. Den baltiske Issø :: 179. Dammegård
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
Kort
161. Nexø
162. Nexø Myr
163. Nexø Sydstrand
164. Balke Lyng
165. Balke Strand
166. Hundsemyre
167. Salthammer
168. Broens Odde
169. Stavnsgårdsmosen
170. Skrokkegård
171. Dueoddefyr
172. Dueodde
173. Strandlaguner
174. Tangplads
175. Issø-grusgrav
176. Kanonstillinger
177. Sommerodde
178. Sogneskellet
179. Dammegård
180. Sand-diget i Myrene
181. Kjøllergårds-kæret
182. Bønnestenene
183. Ringborgen
184. Strandmarken
185. Slusegård
186. Østre Sømark
187. Vestre Sømark
188. Raghammer
189. Pedersker
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Dammegaard
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Dyndebykaerets mangfoldighed
 
Koer i kaeret
 
Langbladet Soldug i Dyndeby-kaeret
 
Langbladet Soldug i blomst
 
Dyndebykaer - en perle med stor biodiversitet
 
Avneknippe i Dyndebykaeret
 
Sommer i Dyndebykaeret
 
Hjertegraes i Dyndebykaeret

Dammegård - Dyndeby - Dÿngerne

UTM 0501919 / 6095172
 
Som navnet antyder ligger Dammegård i umiddelbar nærhed af en eller flere damme.
 
Ihvertfald forholdt det sig således i midten af 1700-tallet, idet man på det såkaldte Hammers kort fra 1746-1750 bemærker store våde arealer umiddelbart nord for gården.

I Dyngerne på Hammers kort 1746-50

Disse damme er 100 år senere på 1864-kortet omdannet til mosearealer, og det må antages, at dammenes vand er grøftet ud til Dammebækken, der ganske naturligt snor sig gennem området.
 
Dyndeby i 1860erne - Herredskort
 
Og for at få en forklaring på disse vådområder, skal man kigge på datidens senglaciale kyststrækning.
 
Trækker man nutidens 12,5 meter-kote op på et 4-cm-kort får man anskueliggjort et landskab, hvor havet gik meget langt op i det nuværende Sydbornholm, hvor senglaciale lag af strandgrus under et dække af flyvesand kan følges helt Øleåen ved Østre Sømark.

12,5 meterkurven angiver Baltiske Issøs strandkanter

 
Ja, man kan faktisk fornemme, at Rispebjergs sydskråninger er gået direkte ned i den senglaciale issø, og at de i naturmæssige henseender rige engstrækninger i Dyndeby rent faktisk har været tidligere strandlaguner.
 
Det skal bemærkes, at Dyndebys herligheder gled familien Ipsen, ejerne i flere generationer af 34. Selvejergård Dyndebygård af hænde, på grund af tidens ugunst i slutningen af 1990'erne.
 
Det resulterede i, at den nænsomme drift af arealerne med afgræsning ved køer, som det var foregået langt tilbage i tiden, blev afløst af en anderledes industriel drift.
 
Dyndebykaeret med stor biologisk variation
 
Selvom Dyndebykæret ved en fredningsdeklaration er blevet fredet, og derfor skulle være beskyttet i tiden fremover, ligger det fortsat på privat ejet grund.
 
Efter Grundlovens bestemmelser om ejendommens ukrænkelighed skal man spørge den forhåndenværende ejer om lov til at kunne komme ind og opleve denne flig af fortidens blomstrende Bornholm.
 
Læs om baggrunden for fredningen af kæret ved at trykke her.
 
Hvis Staten en dag fandt på at ville erhverve et intensivt drevet landskab og genskabe natur, ligger Dyndeby med Sommeregårds- og Dyndegårdskæret lige for!
 
Indtil dette om muligt vil ske, kan man fortsat kunne opleve øens vigtigste ekstremrigkær med planter som Melet Kodriver, Kantbælg, Hvas Avneknippe og Fåblomstret Kogleaks.
 
Langbladet Soldug har Bornholms eneste voksested netop her i fredningen, medens Krognæb Star, Blågrøn Siv, Bredbladet Kæruld samt Djævelsbid og Vibefedt har en af øens få tilholdssteder netop her.
 
Endelig er kæret voksested for orkideerne Kødfarvet Gøgeurt, Maj-Gøgeurt og Sump-Hullæbe.
 

Siderne er bygget i en WEB123