Vis menu Søg

179 Dammegård - Dyndeby

Dammegård - Dyndeby

Dÿngerne - Dyngerne

Dammegårdsstenen

Som navnet antyder ligger Dammegård i umiddelbar nærhed af en eller flere damme.

 
I hvert fald forholdt det sig således i midten af 1700-tallet, idet man på det såkaldte Hammers kort fra 1746-1750 bemærker store våde arealer umiddelbart nord og vest for gården.
Dyngerne på Hammerskort fra 1813 - omtegnet efter 1746-50-kortet
Disse damme er 100 år senere på 1864-kortet omdannet til mosearealer, og det må antages, at dammenes vand er grøftet ud til Dammebæk, Dammebek, der ganske naturligt snor sig gennem området.
Dyndeby på sognekortet i 1862 - udstrakte engarealer
Og for at få en forklaring på disse vådområder, skal man kigge på datidens senglaciale kyststrækning.
 
Trækker man nutidens 12,5 meter-kote op på et 4-cm-kort får man anskueliggjort et landskab, hvor havet gik meget langt op i det nuværende Sydbornholm, hvor senglaciale lag af strandgrus under et dække af flyvesand kan følges helt til Øleåen ved Østre Sømark.
12,5 meter-kurven afgrænser Baltiske Issøs kystlinie på Sydbornholm
Ja, man kan faktisk fornemme, at Rispebjergs sydskråninger er gået direkte ned i den senglaciale issø, og at de i naturmæssige henseender rige engstrækninger i Dyndeby rent faktisk har været tidligere strandlaguner.
 
Det skal bemærkes, at Dyndebys herligheder gled familien Ipsen, ejerne i flere generationer af 34. Selvejergård Dyndebygård af hænde, på grund af tidens ugunst i slutningen af 1990'erne.
 
Det resulterede i, at den nænsomme drift af arealerne med afgræsning ved køer, som det var foregået langt tilbage i tiden, blev afløst af en anderledes industriel drift.
Dyndebykæret med stor biologisk variation
Selvom Dyndebykæret ved en fredningsdeklaration er blevet fredet, og derfor skulle være beskyttet i tiden fremover, ligger det fortsat på privat ejet grund.
 
Efter Grundlovens bestemmelser om ejendommens ukrænkelighed skal man spørge den forhåndenværende ejer om lov til at kunne komme ind og opleve denne flig af fortidens blomstrende Bornholm.
 
Læs om baggrunden for fredningen af kæret ved at trykke her.
 
 
Besigtigelse af Dyndebykærets fantastiske flora i 1988 - stedet blev fredet i 1990
Hvis Staten en dag fandt på at ville erhverve et intensivt drevet landskab og genskabe natur, ligger Dyndeby med Sommeregårds- og Dyndegårdskæret lige for!
 
Indtil dette om muligt vil ske, kan man fortsat kunne opleve øens vigtigste ekstremrigkær med planter som Melet Kodriver, Kantbælg, Hvas Avneknippe og Fåblomstret Kogleaks.
 
Langbladet Soldug har Bornholms eneste voksested netop her i fredningen, medens Krognæb Star, Blågrøn Siv, Bredbladet Kæruld samt Djævelsbid og Vibefedt har en af øens få tilholdssteder netop her.
 
Endelig er kæret voksested for orkideerne Kødfarvet Gøgeurt, Maj-Gøgeurt og Sump-Hullæbe. I 1978 blev der på en botanisk ekskursion fundet både Koralrod og Mygblomst. Tryk her og læs ekskursionsreferatet.
 
De er ekstremt sjældne i Danmark, og på Bornholm er det den eneste lokalitet, hvor de er registreret i nyere tid.
 
Tryk her og se, hvilke planter, der er registreret i Dyndebykæret og nærmeste omgivelser.
Kødfarvet Gøgeurt i Dyndebykæret 1987

Biologisk mangfoldighed - Biodiversitet

I 2011 skrev jeg en artikel om biologisk mangfoldighed, "Biodiversitet" i tidsskriftet Natur på Bornholm med flere eksempler netop Dyndeby, og den kan læses ved at trykke her.

Dammegårdsstenen

Dammegårdsstenen - rejst på højkant ved Dammebæk syd for Dammegård og nye Strandmarksvej
Omtale af gravstenen i Bornholms Tidende 9. maj 1969

Inskriptionen på stenen er :

Her licht Olf Lassen

salich in godt intslapn 

denn 24 maius Anno 1578

Den sten hort sine Arwn

Foruden inskriptionen på "forsiden" er bagsiden forsynet med helleristninger. 

En snes cirkulære kredstegn, formentlig soltegn, fortæller at stenen allerede for omkring 3000 år siden har været benyttet til et religiøst kultisk formål.

De biologiske værdier i Dyndebykæret har været understøttet af ejerens ungkreaturer
Hammers kort 1746-50
Dammegård - en idyl, der nu er fortid
Dammebæk - Dammebek 1862 afvander Dyngerne
Stor variation i plantelivet
Besigtigelse af Dyndebykæret med ejeren Thorkil Ipsen i 1987 sammen med Skovfoged Ole Holm Pedersen og Lektor Poul Nørgaard
Langbladet Soldug har øens eneste vokseplads i Dyndebykæret
Langbladet Soldug - eneste bornholmske vokseplads for arten
Langbladet Soldugs blade
Melet Kodriver på en af øens sidste indlandslokaliteter
Avneknippe - en sjælden plante på Bornholm - en karakterplante for ekstremrigkær
Hjertegræs
Kødfarvet Gøgeurt i 1987
Sommergårdskæret med Avneknippe i 1987
Dammegårdsstenen har tidligere ligget som bromateriale over Dammebækken, men blev fundet 1980 og stillet op på afstand fra vej og cykelvej tæt på Dammebæk
Bornholms Museums "berejsning" af stenen
Omtale af gravstenen i Bornholmeren 20. august 1983