Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 24. Middelalderbyen :: 338. Bronzealder-bygden
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
Kort
330. Kilder
331. Skagelfaldet
332. Aa kirke
333. Jernbanen
334. Kongens mark
335. Jættedal
336. Grødby
337. Ugleenge
338. Bronzealder-bygden
339. Gaggagården
25. Øens årmillioner

 
Skaalmaerker paa Bavnet
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Skrebanan med boern paa Klintebakken
 
Elmevej-ristning
 
Elmevejs-ristning, Fandens Keglebane
 
Vasegaardsstenen
 
Vasegaardsstenen - Svanekegranit med skaalmaerke og rende
 
Vasegaardsstenen gravet fri for arkaeologisk undersøgelse

Bronzealder-bygden

Helleristninger omkring Klintebakken og Limensgaden
UTM 0494364 / 6102254
 
 
Helleristninger er kultiske tegn, figurer indhugget i sten og klipper.
 
Helleristninger kendes fra store dele af Europa og i Skandinavien finder man dem især på Klippeflader i Norge og Sverige, og i Danmark først og fremmest på Bornholm.
 
Bronzealderen havde vi i en periode, der strakte sig fra for ca. 3700 år til ca 2500 år siden. Befolkningen levede af landbrug med husdyrhold og store dele af landskabet var åbent græsningsland.

Levn efter Bronzealderen markeret med X

De almindeligste helleristninger på Bornholm er skålgruber eller skåltegn, enkle ½-1 cm dybe og 3-5 cm brede skålformede fordybninger. De findes overalt på øen, hvor bronzealderfolket boede og dyrkede jorden.
 
Skåltegnene er en gåde. Man ved ikke, hvad de betyder, men man plejer at sige, at de har med frugtbarhedsritualer at gøre.
 
Man kan have hugget skåltegn som led i jordens dyrkning eller for at fremme dyr og menneskers liv. Selve det at sætte et mærke i den urgamle klippe kan have sin egen magi.
 
Klippen havde som solen sin egen kraft og det var nærliggende, at bronzealderfolket skaffede sig et forhold til denne overnaturlige kraft - næsten 3000 år før Kristendommens indførelse i landet.
 
Skrebanan.
Midt på Klintebakken, ja faktisk som en del af forkastningszonen, markerer en glatsleben klippeflade sig med centralt en endnu mere glatsleben stribe. Stedet har været vigtigt for bronzealderfolket, idet striben er en manifestation på, at i tusindvis af kvinder her har "kørt på røvkane" for i bogstaveligste forstand, at få klippens kraft op i underlivet - for at få kraft til at kunne producere børn!
 
Måske en lidt vovet forklaring, men den skulle ifølge helleristningseksperten Mogens Jensen være god nok!
 
Bavnet.
Bavnet ved indgangen til NaturBornholm havde i middelalderen sin funktion som alarmeringsplads, hvor der stod en operationsduelig bavne til brug ved eventuelle pludseligt opståede trusler, der krævede en hurtig alarmering af den bornholmske befolkning.
 
Men inden da, havde stedet været samlingsplads for bronzealderfolket, og på en klippehelle er der dokumenteret et antal skålgruber.
Stedet har været anvendt til stenbrydning, og feltet med skålgruber kunne fint have være meget større!
 
Elmevej - Fandens keglebane.
Ved Elmevejs udmunding i Limensgaden ligger en løs klippeblok med mange skålgruber.
 
Vasegård.
Inde i marken ved Vasegårdsvej er der i forbindelse med det nyligt afsluttede RANE-projekt, forkortelse for Rock Art in Northerne Europe, blevet foretaget arkæologiske udgravninger.
 
Læs mere om RANE ved at trykke her.
 

Siderne er bygget i en WEB123