Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 13. Den baltiske Issø :: 168. Broens Odde
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
Kort
161. Nexø
162. Nexø Myr
163. Nexø Sydstrand
164. Balke Lyng
165. Balke Strand
166. Hundsemyre
167. Salthammer
168. Broens Odde
169. Stavnsgårdsmosen
170. Skrokkegård
171. Dueoddefyr
172. Dueodde
173. Strandlaguner
174. Tangplads
175. Issø-grusgrav
176. Kanonstillinger
177. Sommerodde
178. Sogneskellet
179. Dammegård
180. Sand-diget i Myrene
181. Kjøllergårds-kæret
182. Bønnestenene
183. Ringborgen
184. Strandmarken
185. Slusegård
186. Østre Sømark
187. Vestre Sømark
188. Raghammer
189. Pedersker
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Broens Odde fra luften
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
'Skifret
 
'Tang
 
Snogebaekpladen - den nordre bro. Foto: Eigil Holm 020512

Fosforitknolde i Groenne Skifer

Fosforitkonkretion
 
Svovlbakterier nedbryder tang og efterlader frit svovl, der farver sandet roedt
 
Baldreklippen forsvinder mod Dueodde
 
Sand paa Odden midt i 1800-tallet
 
Skov ved Broens Odde omkring 1900
 
Sommerhuset matr.180a i Povlsker Sogn

Broens Odde - Sommerhusudstykning

UTM 0507734 / 6096416
 
Broens Rev og Broens Odde er øens sydøstligste punkt. Landet går i en meget langstrakt odde ud i havet mod øst, og især i stormvejr kan man følge brændingen over revet så langt øjet rækker.

Broens Rev i 1700-tallet

Og at det er forbundet med fare at sejle over revet har mange lystsejlere måttet sande. Broens Rev har nemlig i tidens løb haft øens fleste skibsvrag på sin samvittighed, og redningsbåden fra Snogebæk har tit måttet en tur ud til revet for at bringe skibbrudne i land!

Bro betyder en "brygge", men ældre betegnelser som f.eks. "Bruuers reff" fra 1568 tyder på, at forleddet i ældre tider var en flertalsform af navneordet Bro.

Forklaringen må være, at også den ca. 300 meter nord for Broens Odde beliggende klippeodde, der lokalt kaldes Pladen, er blevet sammenlignet med en bådebro og at begge odder i sin tid således er blevet kaldt broerne.
 
Bro er herefter det landområde, der ligger mellem de to broer! Her ses Pladen fra luften.

Årsagen til de fremstående broer skyldes Grøn Skifer, der her på stedet kommer frem i overfladen på land og har en svag sydøstlig hældning ud i havet.

Det er en meget finkornet og skifret silt- eller sandsten, der blev aflejret i et hav relativt tæt på en kyst under rolige strøm- og bølgeforhold for ca. 520 millioner år siden.

Den grønne farve skyldes det jernholdige mineral glaukonit, som netop i disse lag findes i særlig stor mængde sammen med sorte "klumper" af fosforit, der er en fosfatholdig forbindelse og dannet ved en en ophobning af rester efter dyr!

Størstedelen af de grønne skifre er dannet ved en langsom sedimentation, og de oprindelige lagdelte strukturer i skifrene er blevet ødelagt af gravende dyr, der har gennemrodet sedimenterne for at finde organiske partikler,

Kigger man grundigt efter på de blottede lag umiddelbart øst for Turistvejs udmunding kan man være heldig at finde kegleformede sorte såkaldte "Hyoliter", der er en uddød form for vingesnegle, imprægneret af fosforit.
 
Umiddelbart vest for Turistvej-P-pladsen "forsvinder" den grønne skifer ned under det finkornede sand, og ved Dueoddefyr ligger skiferen under et 14 meter tykt lag af dueoddesand.
 
Da dueoddesandet hovedsagelig er et erosionsprodukt af netop den grønne skifer, er det et særdeles finkornet og kridhvidt kvartssand, idet det grønne farvestof for længst er udvasket.
 
Selvom sandmængderne her på øens sydøstligste spids ikke er overvældende store til at fremkalde sandstorme og klitdannelser, er stedet sammen med den øvrige Kongens Mark, her kaldet Strandmarken, blevet plantet til med skovfyr.
 
Således var det frem til starten af 1930'erne, da lokale "entreprenører" så en mulighed i at "skaffe sig penge" på sandet ved at købe større arealer op af de lokale husmænd og stykke det ud til sommerhusgrunde.

Matrikulering af skoven ved Broens Odde

 
Da dette skete inden naturfredningsloven af 1937 har der være problemer med at almene mennesker havde lov til at opholde sig på de yderst liggende sommerhuses strandgrunde.
 
Naturfredningsloven blev nemlig revideret i 1937, i alt væsentligt på initiativ af Statsminister Thorvald Stauning. De nye elementer i naturbeskyttelsen var byggelinjer langs kysten og nær skove. Endvidere fastsattes offentlighedens adgang til skov og strand.
 
Således stranden ud for det sommerhus, der i dag ligger særdeles åbent yderst på Odden, matr. nr. 180a, på hvilket der i 1973 måtte lyses en deklaration, der skaffede almenvellet "ret til ophold og badning fra stranden"!
 

Siderne er bygget i en WEB123