Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 16. Alm. Gammelskov :: 236. Borresø
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
Kort
225. Middelalderskoven
226. Christianshøj
227. Jomfrubjerget
228. Klemmekuld
229. Hallebakken
230. Gamleborg
231. Skovriderminder
232. Rømers landevej
233. Lysthuset
234. Græssøen
235. Lilleborg
236. Borresø
237. Chr.høj Trinbrædt
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Borresoe i 1825-1826 
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Borresoe fra luften 2010. Foto: Naturstyrelsen
 
Stenders Eg i Borresøs vestligste hjørne
 
Krebseklo i blomst
 
Pilblad i Borresoe med Lilleborg i baggrunden
 
Blomst af Pilblad
 
Bukkeblad
 
Sphagnum med Blaabaer og Hedelyng

Borresø - Borgesø

UTM 0493372 / 6107919
 
Borresø var middelalderens forsvar for Lilleborg, og vandet gik som en voldgrav hele vejen rundt om borgen.
 

En anskueliggoerelse af Lilleborgs beliggenhed i 1200-tallet - affotograferet fra et kortbord

 
En meget dyb udgrøftning af fraløbet ned mod Græssøen allerede først i 1800-tallet muliggjorde, at Skovrider Hans Rømer har kunnet skære tørv, som han solgte for at tjene penge til driften af skoven.
 
Tryk her og se disse tørvegrave på Rømers kort fra 1825-26.
 
I dag kontrolleres vandstanden ved et stigbord i søens østlige ende således, at Skovvæsenet efterfølgende har kunnet regulere vandstanden til optimering af skovdriften i området samt skæring af tagrør.
 
Denne aktivitet er imidlertid indstillet i dag, og vandet synes at have nået en konstant højde. Blot falder vandoverfladen noget i varme og tørre somre.
 
Pølsekedlen og Knappedam er dele af søen og henviser til, at førstnævnte har form som en pølsekedel og den anden har en "knap" størrelse.
 
I Borresøs vestlige hjørne har der ikke været skåret tørv, og her finder man i dag som tidligere nogle egetræer, hvoraf den største, Stenders Eg, har fået navn efter en person, der på en eller anden måde har fortjent at blive hædret, men hvilken Stender?!
 
Borresøs undervandsvegetation har i nyere tid ændret radikalt indhold og udseende, idet den invasive art Krebseklo samt Frøbid har bemægtiget sig store dele af de åbne vandflader.
 
Senest er det konstateret, at også Pilblad, Sagittaria sagittifolia, har indfundet sig i søen og således dannet den første bevoksning af arten på Bornholm.
 
I nyere tid er ligeledes konstateret den yderst sjældne Kæmpe-Star, der har en mindre bevoksning på søkanten i den østlige del tæt på fraløbet.
 
Ligeledes et interessant element i floraen er klipperne i søens sydlige del. Her driver vandet ned i store dele af året, og om vinteren dannes det smukkeste ismageri med store istapper.
 
Fugtigheden fremmer et tykt tæppe af tørvemos, Sphagnum, og inde i de mørkere dele er der tidligere konstateret det yderst sjældne Lysmos, Schistostega pennata, som her i landet kun vokser på Bornholm.
 
Pletvis vokser i tørvemos-tæppet Blåbær og Hedelyng.
 
Som i andre af skovens moser er Bukkeblad og Vandmynte ganske hyppige i vandkanten og på lavt vand samt Nøkkerose ude på det dybe.
 
Fuglelivet er ganske rigt, og store flokke gråænder og krikænder holder til i søen - især i jagttiden, når der blever jaget andre steder i skovens moser, og senest er der set en skarv, som måske er starten på en koloni af denne art i nærmere fremtid.
 
Flere af landets ypperste naturhistorikere besøger fra tid til anden Borresø og gør studier. Deres iagttagelser bliver indberettet til en database. Tryk her og se, hvad der hidtil er indberettet fra Borresø.
 

Kaempe-Star

 

Siderne er bygget i en WEB123