Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 9. NordØstkysten :: 117. Bølshavnstrand
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
Kort
92. Stevelen
93. Salene
94. Bokul
95. Gudhjem
96. Nørresand
97. Sletten
98. Melsted
99. Kongensmark
111. Saltune
112. Klinterne
113. Randkløve
114. Ypnested
115. Sortevad
116. Bølshavn
117. Bølshavnstrand
118. Gyldensåen
119. Hellig Kvinde
120. Listed
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Boelshavnengen blomstrer med opvaekst af Roedel
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Boelshavnsengen med skaer og rock-pools
 
Boelshavn strandeng med rock-pool
 
Hoejvande ved oestenstorm over Boelshavn Strandenge
 
Roedellers rodvaev fritlagt efter vinterens hoejvande
 
Hoejvandslinien tidligt paa sommeren
 
Melet Kodriver - beskyttet og sjaelden dansk plante
 
'Boelshavn
 
Maj-Goegeurt i en frodig strandeng i maj
 
Klippeskaer overgoedede af fugleekskrementer med gule laver
 
Rock-Pool i Bølshavn Strandeng
 
Soepryd i Rock-Pool i Boelshavn Srandeng
 
Tidligt foraar med faar i strandengen
 
Hvid Engelsk Stenurt paa det lidt mere toerre i Strand-Overdrevet
 
Timian giver strandoverdrevet en krydret duft om sommeren
 
Skanse på Boelshavn Faelled

Bølshavn strandenge - strandoverdrev

UTM 0505417 / 6111787
 
Den form for strandenge, man kender til fra de østjyske fjorde og fynske, sjællandske og lollandske flader, finder man ikke på Bornholm.
 
Til gengæld ligger der som perler på en snor i den ydre kystzone i granitterrænet nogle mindre plantesamfund, der alt afhængigt af det tilførende vands indhold af næringsstoffer har karakter af rigkær eller fattigkær.

Boelshavn strandeng med rock-pool og et gult taeppe af Kantbaelg

Mellem Bølshavn og Gyldensåen findes det smukkeste eksempel på en sådan strandeng. Godt beskyttet bag lave klipper breder et 50-100 meter bredt græs- og urtetæppe sig ud i hele engens bredde.
 
Strandengen er naturligvis smuk hele sommeren med et skiftende flor af planter, der tidligere har været mere almindelige i den bornholmske flora, men som nu har et sidste fristed her, hvor de landbrugsmæssige interesser er minimale.

Melet Kodriver paa Boelshavn Strandeng i juni

Allersmukkest er den i anden halvdel af maj, når mere end 10.000 individer af Melet Kodriver lyser op med deres sartlilla kroner i et gult hav af endnu flere Kantbælg.

Planter, som man ikke mere så tit render på i det moderne landbrugslands tørlagte enge, har man muligheder for at se her i strandengen sammen med mere udprægede strandengsplanter som Harril, Strand-Kogleaks, Strand-Trehage, Jordbær-Kløver og Strand-Asters.

I flæng kan nævnes Akeleje, Angelik, Bukkeblad, Djævelsbid, Kær-Fladbælg, Kødfarvet og Maj-Gøgeurt, Sump-Hullæbe, Hjertegræs, Leverurt, Lav Skorsonér, Søpryd, Tormentil og Vibefedt samt Hvas Avneknippe.
 
 
Melet Kodriver presset af Kaempe-Bjoerneklo
 
 
Der er dog en slange i Paradiset, og det er en mindre bestand af Kæmpe-Bjørneklo, der her som andre steder på øen må bekæmpes for ikke at blive fuldstændigt dominerende!
 
 
Boelshavn Strandoverdrev
 
 
Ovenover strandengens højvandslinie oplever man et mere tørketålende plantesamfund, domineret af græsset Tidlig Dværgbunke og pileurten Rødknæ.
 
Senere på foråret optræder den hvide Engelsk Stenurt i først røde og senere i store hvide måtter sammen med den lyslilla Timian, der også giver overdrevet en krydret duft på lune sommerdage.
 
Både strandeng og -overdrev græsses af "som i gamle dage", blot er stedets store skanseanlæg lukket ude af indhegningen, og her kan man studere andre spændende plantearter som Tyndakset Gøgeurt og Eng-havre.
 
I vore dage skal man foretage såkaldt naturpleje for at opretholde bevoksningen af de sjældnere planter, der her har udviklet levedygtige bestande siden istiden.
 
Det foregår ved at kommunen fra tid til anden fjerner opvækst af Rødel, der har fortrinlige vækstbetingelser i engen.
 
Plejen synes at være lidt af et sisyfosarbejde, for træerne vokser hurtigt op igen efter et indgreb og middelalderens fritgående afgræssere i form af ungkreaturer, får og heste fra nabogårdenene er der ikke mere.
 
Kun vinterens højvande fjerner noget af sommerens overskud af plantemateriale og bunker det sammen på højvandslinien - sammen med kommunens får, der indenfor indhegningen "arbejder" med at mæske sig i engens forårsfriske planter og overdrevets sommerduftende krydderplanter.
 
 
Hoejvande ved vind fra NordOest - daekker bl.a. Hvas Avneknippe
 

Siderne er bygget i en WEB123