165 Balke Strand
Balke - Balke Strand
Havets tang
Balke Strand er øens mest børnevenlige sandstrand. Sandstensklippen, som vi har lært at kende i Nexø, skråner fortsat let mod syd, og det fine sand fylder Balke-bugten op, både på stranden og i mindre klitter ind i land mod Hundsemyre.
I nyere tid og på mange vejskilte har lokaliteten Balke fejlagtigt fået endelse "a". Oprindelsen til navnet skyldes de af havet sammenskyllede revler, såkaldte balke, der opstod, da det efter isens afsmeltning trinvis "trak sig tilbage" til sit nuværende niveau.
En "balk" har navnemæssigt sin oprindelse i det oldnordiske "balkr" og er på dansk brugt om en skillevæg mellem tørvegrave samt om en upløjet jordstrimmel, der danner skel mellem to marker.
Revlerne af vandslidte sandstensstykker og grus på datidens "Balke Udmark" er idag sløret af opvækst, stenbrydning og beboelse og er derfor vanskeligt tilgængelige.
I østersøområdet har man en lignende geologisk lokalitet på Rügen i de omfattende Feuersteinfelder. Tryk her og læs mere - godt nok på tysk
Balke Marken blev første gang opmålt i 1817 af Landmaaler Henning Petersen, og dette Original 1-kort kan hentes ved at trykke her.
På sandstranden skaber menneskeskabte faste anlæg problemer med erosion både i den nordlige og den sydlige del af stranden.
Mod nord har man i nyere tid bygget havnen ud på sandstenskysten ved at sprænge sig i dybden til både og mindre skibe.
Sådan et anlæg skaber hvirveldannelser i den kystnære vandstrøm, og der vil hver sommer ophobes store mængder tang i og omkring havnen - til gene for badegæster og sommerhusbeboere.
Et lignende problem har man skabt sig i den anden ende af stranden. Bygningen af træhuse i yderste klitrække har været efterfulgt af en udsmidning af store marksten ovenpå stranden foran husene.
Hensigten har givet været at sikre husene mod at blive "taget af havet", men stranden har taget ubodelig skade ved at sandet er blevet skyllet bort, og der fanges store mængder tang.
Havets tang frembringer under mikrobiel nedbrydning ildelugtende svovlbrinte, der nærmest forpester luften over Snogebæk på stille sommerdage. Se billede i stort format.
Læs mere om denne proces ved at trykke her.
En løsning på problemet vil være en fjernelse af de i 1960 uheldigt anbragte træhuse og en retablering af arealet ved bortskaffelse af al deponeret ros og udsmidte markstene.
Det er en sag for myndighederne, men naturen kan ikke klare det selv så længe de lokale fortsat kæmper imod for at sikre husene med diverse sten.
Også naboen mod nord kommer til at lide af disse - vel sagtens ulovlige forhold, idet havet med sin iboende kraft vil tage mere og mere af naboklitten.
Se dette forhold ved at trykke her.
Disse menneskeskabte problemer tiltrods har området fortsat nogle geologiske kvaliteter af internationalt tilsnit.
Øst for Balke Havn finder man kontaktzonen mellem Nexø- og Balkesandsten, og på en opragende sandstensflade lige vest for havnen ses spor efter "Bornholms første indbyggere" i form af cirkelformede dannelser - såkaldte ichnofossiller.
Tangplads
Der har også i middelalderen ved højvande været ophobet tang på øens sandstrande, og flere steder har Poulsker sogn afsat arealer til såkaldte "tangpladser", også her på den sydlige del af Balke Strand.
Her kunne man deponere tang efter højvande til senere brug som gødning i landbruget. Tryk her og læs mere.
Sogneskellet mellem Bodilsker og Poulsker/Povlsker.
På sogneskellet mellem Bodilsker og Poulsker/Povlsker sogne er der bevaret en meget smuk skelsten, hugget i nexøsandsten.
Disse skelsten, hvoraf der fortsat er bevaret en lille håndfuld her på øen, var meget vigtige før i tiden for at kunne afgøre i hvilket sogn et skib var strandet.
Denne sten har en meget markant sigtelinie, hvilket vil sige, at man straks kunne se, på hvilken side af sognegrænsen, skibet var strandet.
Sogneskellet går i dette tilfælde ud gennem den eksisterende Strandmark, der tilhørte Kongen, men som i starten af 1800 tallet blev overdraget sognene.
Bodilsker Strandmark blev herefter tildelt matrikelnumret 236 Bodilsker Sogn og Povlsker Strandmark matrikelnummeret 121 Povlsker Sogn.
Også datidens strandsump, Hundsemyre, indgik i disse sognematrikler.
Det var altid sognets sandemand, der var "forbjærger" ved strandinger, og derfor var nogle sandemænds embeder i visse år meget indbringende.
Især i Poulsker sogn kunne der forekomme mange strandinger med Bro Rev og Dueodde som naturlige forhindringer for skibsfarten.
På stenen er der inskriptioner på alle fire sider:
Mod vest: Aar 1822Mod øst: Skiel Steen MellemMod nord: Bodils Kjær for StrandMod syd: Pouls Kjær for Strand
