Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 13. Den baltiske Issø :: 165. Balke Strand
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
Kort
161. Nexø
162. Nexø Myr
163. Nexø Sydstrand
164. Balke Lyng
165. Balke Strand
166. Hundsemyre
167. Salthammer
168. Broens Odde
169. Stavnsgårdsmosen
170. Skrokkegård
171. Dueoddefyr
172. Dueodde
173. Strandlaguner
174. Tangplads
175. Issø-grusgrav
176. Kanonstillinger
177. Sommerodde
178. Sogneskellet
179. Dammegård
180. Sand-diget i Myrene
181. Kjøllergårds-kæret
182. Bønnestenene
183. Ringborgen
184. Strandmarken
185. Slusegård
186. Østre Sømark
187. Vestre Sømark
188. Raghammer
189. Pedersker
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Balke Strand fra Nord
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil
Melaa loeber ud over Balke Strand
 
Balke havn efteraar
 
Balke Havn - cirkler i Balkesandstenen
 
Balke Havn i et ispanser
 
Balke Strand syd - træhus for langt ude paa stranden!
 
Balke Syd hoejvande
 
Balke Syd hoejvande
 
Efter vinterens hoejvande paa Balke syd
 
Balke Strand med tang
 
Tangplads ved Balke Strand midt i 1800-tallet
 
Sogneskelsten midt i sommerhusområdet på Balke
 
Poulsker-siden af skelstenen
 
Bodilskersiden af skelstenen
 
Stenen blev sat i 1822
 
Sensommer paa Balke Strand

Balke Strand - Havets tang

UTM 0507049 / 6099196
 
Balke Strand er øens mest børnevenlige sandstrand. Sandstensklippen, som vi har lært at kende i Nexø, skråner fortsat let mod syd, og det fine sand fylder Balke-bugten op, både på stranden og i mindre klitter ind i land mod Hundsemyre.

Balke Strand - en dag midt paa sommeren

 
I nyere tid og på mange vejskilte har lokaliteten Balke fejlagtigt fået endelse "a". Oprindelsen til navnet skyldes de af havet sammenskyllede revler, såkaldte balke, der opstod, da det efter isens afsmeltning trinvis "trak sig tilbage" til sit nuværende niveau.
 
En "balk" har navnemæssigt sin oprindelse i det oldnordiske "balkr" og er på dansk brugt om en skillevæg mellem tørvegrave samt om en upløjet jordstrimmel, der danner skel mellem to marker.
 
Revlerne af vandslidte sandstensstykker og grus på  datidens "Balke Udmark" er idag sløret af opvækst, stenbrydning og beboelse og er derfor vanskeligt tilgængelige.

På sandstranden skaber menneskeskabte faste anlæg problemer med erosion både i den nordlige og den sydlige del af stranden.

Mod nord har man i nyere tid bygget havnen ud på sandstenskysten ved at sprænge sig i dybden til både og mindre skibe.

Sådan et anlæg skaber hvirveldannelser i den kystnære vandstrøm, og der vil hver sommer ophobes store mængder tang i og omkring havnen - til gene for badegæster og sommerhusbeboere.

Et lignende problem har man skabt sig i den anden ende af stranden. Bygningen af træhuse i yderste klitrække har været efterfulgt af en udsmidning af store marksten ovenpå stranden foran husene.

Hensigten har givet været at sikre husene mod at blive "taget af havet", men stranden har taget ubodelig skade ved at sandet er blevet skyllet bort, og der fanges store mængder tang.
 
Havets tang frembringer under mikrobiel nedbrydning ildelugtende svovlbrinte, der nærmest forpester luften over Snogebæk på stille sommerdage. Se billede i stort format.
 
Læs mere om denne proces ved at trykke her.
 
En løsning på problemet vil være en fjernelse af de i 1960 uheldigt anbragte træhuse og en retablering af arealet ved bortskaffelse af al deponeret ros og udsmidte markstene.
 
Det er en sag for myndighederne, men naturen kan ikke klare det selv så længe de lokale fortsat kæmper imod for at sikre husene med diverse sten.
 
Også naboen mod nord kommer til at lide af disse - vel sagtens ulovlige forhold, idet havet med sin iboende kraft vil tage mere og mere af naboklitten.
 
Se dette forhold ved at trykke her.
 
Disse menneskeskabte problemer tiltrods har området fortsat nogle geologiske kvaliteter af internationalt tilsnit. 
 
Øst for Balke Havn finder man kontaktzonen mellem Nexø- og Balkesandsten, og på en opragende sandstensflade lige vest for havnen ses spor efter "Bornholms første indbyggere" i form af cirkelformede dannelser - såkaldte ichnofossiller.
 
Der har imidlertid også i middelalderen været ophobet tang på øens sandstrande, og flere steder har sognekommunerne afsat arealet til såkaldte "tangpladser", også her på den sydlige del af Balke Strand.
 

Sogneskellet mellem Bodilsker og Poulsker/Povlsker.

Balke Strand 1864 med sogneskel

 
På sogneskellet mellem Bodilsker og Poulsker/Povlsker sogne er der bevaret en meget smuk skelsten, hugget i nexøsandsten.
 
Disse skelsten, hvoraf der fortsat er bevaret en lille håndfuld her på øen, var meget vigtige før i tiden for at kunne afgøre i hvilket sogn et skib var strandet.
 
Denne sten har en meget markant sigtelinie, hvilket  vil sige, at man straks kunne se, på hvilken side af sognegrænsen, skibet var strandet.
 
Sogneskellet går i dette tilfælde ud gennem den eksisterende Strandmark, der tilhørte Kongen, men som i starten af 1800 tallet blev overdraget sognene.
 
Bodilsker Strandmark blev herefter tildelt matrikelnumret 236 Bodilsker Sogn og Povlsker Strandmark matrikelnummeret 121 Povlsker Sogn. 
 
Også datidens strandsump, Hundsemyre, indgik i disse sognematrikler.
 
Det var altid sognets sandemand, der var "forbjærger" ved strandinger, og derfor var nogle sandemænds embeder i visse år meget indbringende.
 
Især i Poulsker sogn kunne der forekomme mange strandinger med Bro Rev og Dueodde som naturlige forhindringer for skibsfarten.
 
På stenen er der inskriptioner på alle fire sider:
 
Mod vest: Aar 1822
 
Mod øst: Skiel Steen Mellem
 
Mod nord: Bodils Kjær for Strand
 
Mod syd: Pouls Kjær for Strand
 

Siderne er bygget i en WEB123