Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 19. Østre Indlæg :: 285. Grønnevad
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
Kort
267. Trehøje
268. Enebærskoven
269. Luntebakken
270. Stakkelemose
271a. Bastemose
271b. Syvmasteren
272. Lindesbjerg
273. Stenløse
274. Åsen
275. Fembroen
276. Hagemyr
277. Røverkæret
278. Fladehalle
279. Vallingebjerget
280. Nydammene
281. Svinemose
282. Hjulmagermyr
283. Rømersvej
284. Thorsen-krogen
285. Grønnevad
286. Viskesled
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Sommer over Groennevad
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Groennevadsbaek
 
Hempels Kilde for foden af Vognsbjerg
 
Del af Hempesl Kilde med brønd
 
Hempels Kilde i sne
 
Prins Henriks Kilde-Nord
 
Prins Henriks Kilde-Syd
 
Skavgraes i bunden af Laesaadalen
 
Islandske heste graesser af
 
Gravet vandingsdam ved Groennevadsvej
 
Kajehald - nordlige klippeparti

Grønnevad - Kilder - Stensvalefaldet

UTM 0495296 / 6108202
 
Endnu inden man havde brug for broer til at bringe hestekøretøjer tørhjulede over vandløb etablerede vore forfædre såkaldte "vad", bl.a. dette - Grønnevad i bunden af Ekkodalens forlængelse mod nordøst.
 
Et vad er et fra naturens side optimalt sted at passere et vandløb, tit befæstet med større flade trædesten.
 
Allerede i Rømers "regeringstid" i Almindingen i begyndelsen af 1800-tallet blev broen over Grønnevad bygget til forbindelse af de to "nye veje": Støttevej, der kom ned fra Rømersvej forbi Hempels Kilde og Grønnevadsvej, der blev bygget langs Læsåen i bunden af Ekkodalen.

Groennevadsvej ved Stoettevej

Læsåen er opstrøms Grønnevadsbro fortsat et ureguleret vandløb, der med store mæandrerende buer gennemløber bunden af en postglacial afløbsrende med en artsrig askevældsvegetation, domineret af Skavgræs, Skov-Padderok og Bjerg-Rørhvene.
 
Umiddelbart NØ for broen kommer Kværnbæk brusende ned i dalstrøget fra SØ, og navnet taget i betragtning kan der i fordums tider have været en kværn, altså en skvatmølle i løbet?!
 
For at optimere skovdriften, blev Læsåen tidligt lagt i et retlinet, men da de gamle mæanderslyngninger var recente rådede Skovvæsenet bod på denne udåd i 1990'erne ved at at genskabe vandets tidligere forløb ved at fylde jord og sten i kanalsystemet.
 
Ligeledes er et større areal langs åen blevet indhegnet, rødgraner væltet og en rendegraverdam midt i engen "forskønnet".
 
En flok heste har herefter ved deres afgræsning fremmet dalens tidligere konturer, og den tidligere plantevækst har mulighed for at genindvandre.
 
Vognsbjerg har med sin top i 111 meters højde været et veritabelt udsigtspunkt over Grønnevad, 30 meter dybere.
 
Navnet eksisterede allerede på Hammers kort fra 1746 og skulle efter Stednavnebogen skyldes en mandsperson Wagn, hvis fortræffeligheder sløres i fortidens tåger.
 
På østsiden af bjerget ned mod Støttevej springer en kilde frem og skaber et større fugtigt og ufremkommeligt område i skovbunden. Her har man store chancer for at se Skovsnepper om vinteren.
 
Det er Hempels Kilde, der på den anden side af Støttevej er markeret med en kildebrønd. Tryk her og se kildens vandtemperaturer i årets løb.
 
Navnet Hempel er i Stednavnebogen fra 1951 forklaret som et familienavn, men hvilken familie eller rettere hvilken person, der har været ophav til navnet på dette kildevæld, melder historien ikke noget om.
 
Navnet forekommer på et skovkort fra 1904, og i perioden 1860-1870 var Statens skovtaksator en person ved navnet Simon Hempel.
 
Nord for dalen tårner Ørnebakken sig op i 113 meters højde.
 
Foruden naturen i almindelighed har Grønnevad to helt specielle seværdigheder: Stensvalefaldet og Kajehald.
 
Stensvale- eller Tornsvalefaldet som har navnet efter fuglen Mursejler er et vandfald en miniature, hvor vandet i Stensvalebækken, der starter i Hareløkkerne, vælter ud over Grønnevads afgrænsende klipper mod nord.
 
Følger man vandløbet mod vandstrømmen oplever man et større entreprenørarbejde med at bringe vandet bort fra Hareløkkerne i form af dybe både udsprængte og gravede delstrækninger.
 
Umiddelbart nedenfor vandfaldet løber vandet gennem et askevæld inden det under Grønnevadsvej fortsætter ud i Læsåen.
 
 
Tornsvalevandfaldet med hvide anemoner
 
Endelig er Kajehald en af øens helt enestående klenodier.
 
I Ekkodalen længere mod SV oplever man de glatskurede sprækkedalsider mod NV, medens man her har sprækkedalens anden afgrænsning smukt glatslebet.
 
Og da man overfor Kajehald ligeledes har fritstående, omend stærkt oprevne klippesider, fornemmer man på dette sted dalens væsen som en sprækkedal, formet af naturens umådelige kræfter.
 
Først spændinger i undergrunden, herefter is og siden vand, vind og sol. Dalens bredde kan her måles til ca. 70 meter.
 
Kajehald har navnet efter fuglen "Kaje", den bornholmske betegnelse for allike, som her har fundet naturlige redesteder i en "Hald", der henviser til, at der er tale om "en horisontal klippeflade, der brat hæver sig over det omgivende terræn".
 
Højden på Kajehalds lodretstående klippe er 8 meter, og klippesiden er fyldt med spulerender efter fossende vand fra dengang stedet var afløb for den smeltende isgletschers vand - for 15.000 år siden!
 
Kajehald
 

Siderne er bygget i en WEB123