Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 19. Østre Indlæg :: 274. Åsen
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
Kort
267. Trehøje
268. Enebærskoven
269. Luntebakken
270. Stakkelemose
271a. Bastemose
271b. Syvmasteren
272. Lindesbjerg
273. Stenløse
274. Åsen
275. Fembroen
276. Hagemyr
277. Røverkæret
278. Fladehalle
279. Vallingebjerget
280. Nydammene
281. Svinemose
282. Hjulmagermyr
283. Rømersvej
284. Thorsen-krogen
285. Grønnevad
286. Viskesled
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Aasen sti gennem skovfyrrer
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Skovfyr - enlig ved Chr. Xs vej
 
Linnea i Aasen-fyrrerne
 
Femradet Ulvefod i Aasen-fyrrerne
 
Gedder i leg i Langemose i Aasen
 
Dam ved gamle jernbanetracé gennem Aasen

Aasen - Åsen - Retten

UTM 0497426 / 6109190
 
En ås er en langstrakt bakke, der markant rager op i et ellers omgivende fladt landskab.
 
Således har der også i den østlige del af den nuværende Almindingen ligget en langstrakt grusbakke - som en del af Splitsgårds-linien. Og den har i Højlyngstiden markeret sig mere monumentalt end hvad man oplever i dag.
 
Man bemærker den normalt aldrig, når man kører gennem landskabet mod Østermarie. Umiddelbart udenfor det nuværende Almindingsgærde lå imidlertid Retterbakken, heraf navnet på skovløberstedet.
 
Aasen i 1937
 
Da man i anden halvdel af 1800-tallet førte landevejen fra Koldekilde mod Østermarie førte man den lige igennem denne langstrakte grusbakke, og den kom til at virke som grusgrav, hvor store mængder vejmaterialer blev hentet.
 
Siden har grusgraven været skæmmet af hensmidt affald, men i dag har Skovvæsenet fået skaffet ordnede forhold, og det man i dag kan iagttage desangående er en del haveplanter, der normalt aldrig vokser i hverken skov eller hedelyng!
 
Da Staten skulle tilplante denne del af det Østre Indlæg tæt på Retten blev det gjort med Skovfyr.
 
I dag kan man opleve en særdeles flot bevoksning af høje ranke træer med en undervækst af planter, der er kommet til øen efter indførselen af netop dette nye element i øens skove, bl.a. den højnordiske Linnea.
 
Men også rester efter Højlyngens planter er tilbage, bl.a. Skavgræs, Blåtop, Tormentil-Potentil og Femradet Ulvefod.
 
 
'Skovloeberstedet
 

Siderne er bygget i en WEB123