Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 8. Istidslandskabet
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
Kort
71. Sct. Ols Kirke
72. Rø-linien
73. Slettevej
74. Rutsker Plantage
75. Rokkestenene
76. Stenrøret
77. Tudehøj
78. Krashave
79. Ruts Kirkebakke
80. Torpe Bakker
81. Klemensker
82. Splitsgård
83. Kleven - Spælinge
84. Rø
85. Brommevej
86. Rø Plantage
87. Nørre Borgedal
88. Donnemyr
89. Søndre Borgedal
90. Sigtedalen
91. Bøgeskoven
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Skilt til Torpe Bakker
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Vandsamling paa grund af stop i draenet for foden af Torpe Bakker
 
Torpe Bakkers matrikler
 
En aparte roedgran i Torpe Bakker
 
Torpe Bakker - roedgraner faeldet ved Fejlerevej
 
Grus i Torpe i krydsede lag
 
Hedesoe i Torpe Bakker
 
Skovstjerne - et minde om Højlyngs-tiden
 
Baldrian i askevaeldet

Torpe Bakker - Biodiversitet

UTM 0485629 / 6117062
 
Torpe Bakker er et højtliggende, nu delvis skovklædt areal på en tidligere lyngstrækning på grænsen mellem Klemensker og Rutsker. Her holdt underjordsfolkene i fordums tid deres øvelser!, sagde man.

Torpe Bakker i 1880'erne

 
Torp betyder generelt på bornholmsk "en (lille) høj og tør eng med ringe græsvækst".
 
I den sædvanlige danske betydning "landsby" eller "gård" forekommer ordet torp ikke på bornholmsk.
 
Derimod er endelserne "-rup" og "-strup", som i den øvrige del af landet er udviklet af ældre -(s)torp, på bornholmsk anvendt til at danne en hel del moderne gårdnavne som Jonstrup og Møllerup.

Grusgrav i Torpe Bakker

 
Selvom botanikken i Torpe Bakker stærkt bærer præg af den tidligere tilstand som tør lyngbakke med Hedelyng og Bølget Bunke som de dominerende samt Tørst, Kvalkved, Majblomst og Skovstjerne som de lidt mere usædvanlige arter, så er der i den NV-lige del af området et vaskeægte ekstremrigkær!
 
Ekstremrigkær hedder på svensk "Kalkkär" og forekommer i stor mængde på øerne Øland og Gotland - samt Saaremaa i Estland.
 
Det, der gør sådanne ekstremrigkær spændende ud fra et floramæssigt synspunkt, er de mange forskellige plantearter på et relativt lille areal.
 
Man siger, at biodiversiteten er stor!
 
Og årsagen til de mange forskellige og i de fleste tilfælde sjældent forekommende arter er jordens og jordvandets store indhold af Calcium- og Magnesium-ioner.
 
Hvorfor der netop er en stor forekomst af disse ioner i en afgrænset del af gruset her på den vestlige side af Torpe Bakker er endnu ikke undersøgt.
 
Medens der endnu var kvier og køer til at afgræsse arealet sidst i 1980'erne, kunne man opleve et rødt tæppe af Melet Kodriver isprængt blå Vibefedt og gule Tormentil Potentil samt violette Tyndakset Gøgeurt i de lyse junidage.
 
Senere på sommeren dukkede grønne tæpper af Krognæb-Star, Loppestar, Fåblomstret Sumpstrå, Bredbladet Kæruld, Kær-Høgeskæg samt Sump-Gøgelilje og Djævelsbid.
 
Selv om regionskommunen sammen med ejeren af arealet har forsøgt at hegne området ind og fjerne uønsket opvækst i form af ask, birk og især rødel, må det nok konstateres, at denne naturperle stille og roligt vokser i skov - et askevæld.

Melet Kodriver i askevaeldet endnu i 2007

Og sådan vil det ske med mange andre bornholmske i botanisk henseende naturperler.
 
Der er på de få gårde, der endnu har kreaturer, ingen interesse i at have unge dyr gående ude på naturarealer - som "i de gode gamle dage".
 
Der er slet og ret ikke penge i det!
 

Siderne er bygget i en WEB123