Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 22. Israndslinier
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
Kort
300. Nyker Plantage
301. Bolsterbjerg
302. Segen Kær
303. Stavsdal-Nygård
304. Årsballe
305. Klemensker Plt.
306. Skindermyre
307. Skarpeskade
308. Nyker
309. Hallemarken
310. Kongstubbe
311. Tingsted
312. Vestermarie Plt.
313. Ørninge Bakke
314. Galgebakken
315. Feldspatbrud
316. Sortebjerg
317. Skibssætninger
318. Bobbestenen
319. Præsteskoven
320. Vestermarie
321. Kirkevej-gårde
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Splitsgaardsbakkerne
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Splitsgaardsbakkerne fra syd - Jonstrup grusgrav til hoejre i bakken
 
Gruset graves vaek - her paa Kofoedgaard
 
Jonstrup grusgrav retableres som granskov
 
Jonstrup - roedgraner i ekstremrigkaer
 
Maj-Gøgeurt i Jonstrup-graven
 
Bjergegaard grusgrav
 
Thoruppegaard i lae af bakkerne
 
Markdam paa Pilegaardsmark
 
Dam ved Splitsgaard
 
Bakke Svovlrod i Splitsgaardsbakkerne

Splitsgård - Splitsgårds-linien

UTM 0490262 / 6114380
 
Et stednavns oprindelse fortaber sig tit i fortidens dunkle tåger, og det er tit sådan, at topografiske kort også ændrer navnet på samme lokalitet. Således også med navnet "Splitsgård".
 
Det forholder sig således, at en Landsdommer Jep Splidh ejede gården i 1491. I 1569 er der en kilde, der har ændret navnet til "Splitz", og det er det navn, Thurah i sit store værk fra 1746 henviser til. Retteligen burde navnet altså være "Splidhsgaard".
 
Grusaflejringer på Bornholm er knyttet til betemte strøg i landskabet. Disse strøg er utvivlsomt betingede af, at randen af indlandsisen under bortsmeltningen fra øen gentagne gange har været stillestående i kortvarige tidsrum, således at strøgene viser det trinvise forløb af øens frigørelse for isdækket.

Splitsgaardslinien

 
Det første trin i denne rækkefølge er knyttet til Simblegårdslinjen, og det andet trin er karakteriseret ved ophobninger af store blokke og ved strøg, der følger en linje omtrent fra Hammershus, vest om Ols Kirke og videre over Onsbjerg, Splitsgård, Årsballe og derfra i sydøstlig retning omtrent langs Almindingens nordlige grænse - Splitsgårdslinjen.

Bakkerne ved Splitsgård har i mere end 100 år været gjort til genstand for en større grusgravning - og der graves fortsat grus ved Bjergegård syd for Kuregårdsvej.

Ligesom ved Krashave, der er den nordlige udløber af denne midterste stilstandslinie, er der også mellem grusbakkerne her et væld af vandsamlinger, der har været tilholdssted for nogle af øens første beboere.

I hvertfald er der i en af de udtørrede moser fundet en økse af en elsdyrtak fra Jægerstenalderen for mere end 9.000 år siden.

Grusbakkerne ved Splitsgård er det bornholmske vandskel.
 
Vestskråningerne dræner til Blykobbeåen og Mulebyå, medens østskråningerne dræner vandet ned mod Døndaleåen samt Bobbeåen og længere mod syd også til Kobbeåen.

Splitsgaardsbakkerne med Bakke-Svovlrod

I 1856 blev der fundet en meget sjælden plante, Bakke-Svovlrod, i grusbakkerne ved Splitsgård.
 
I mere end 100 år har man ikke haft kendskab til plantens ve og vel, men sidst i 1980'erne blev den genfundet, og der er foretaget en landskabsfredning af et areal syd for Splitsgård, dog uden almen adgang for publikum.
 
Alligevel kan man, hvis man går en tur ad markvejen fra Splitsgård til Jonstrup se den vokse i vejkanten. Den kendes på, at den har mørktgrønne rosetter med persillelignende blade og, når den blomstrer en stor hvid og fladtrykt skærm.
 
Dette er det eneste af to voksesteder i Danmark. Det andet er ved Vandtårnet øst for Rønne.
 
Tryk her og læs mere om fredningen.
 

Siderne er bygget i en WEB123