Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 3. Hasles undergrund :: 32. Svartingedalen
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
Kort
29. Hasle Sydstrand
30. Hasle Nordstrand
31. Bæla
32. Svartingedalen
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Jaettebujl 1910. Fotograf ukendt, men bragt i Jul paa Bornholm 1959
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Aahalsen set fra nord
 
Svartingedalen - en vestbornholmsk spraekkedal
 
Svartingedals matrikler
 
Jaettebujl fra dalen
 
Maaneskinsklippen
 
Klipper, daekket af opvaekst
 
Jaetta Bujl 1910
 
Foreningen Bornholm ved Jaette Bujl maj 2017
 
Spraekkedalskort over Rutsker
 
Stenbrud i naerheden af Svartingedalen
 
Ambrosens stenhuggeri ved Svartingegaard omkring 1930. Tilhoerer Joern Uffe Hansen, Rutsker
 
Blaae anemone ved Ambrosens stenbrud
 
Kroellede enetraer forvredne over mosbegroet stengaerde
 
'Klippen
 
Spejderhytten i 1993 - lidt forsoemt
 
Spejderhytte i 2008 - helt forsoemt
 
Foraar i Svartingedalen
 
Hegnsklokke fra en aeldre indhegning i bunden af dalen
 
Tidligt foraar med klukkende baek med traer i udspring og anemoner
 
Flankhugning i fredet skov ved sti

Svartingedalen - Jættabujl

UTM 0484024 / 6116869
 
Den bornholmske turisme tog sin begyndelse i anden halvdel af 1800-tallet, godt hjulpet på vej af stiftelsen af Dampskibsselskabet på Bornholm af 1866, og i 1877 det Østbornholmske Dampskibsselskab.

Jaettabujl maj 2015

 
For at kunne guide turisten på vej kom den første "turistvejleder" i 1879, og det var den kendte elsker af Bornholm, Museumsinspektør Peter Hauberg, der fik udgivet den 72 sider store "BORNHOLM i billeder og text" på eget forlag.
 
Hauberg var Numismatiker og Arkæolog, og fra 1868 kom han hver sommer til Bornholm for at dyrke sine arkæologiske interesser. Især Hammershus blev tegnet og grundigt opmålt.
 

Billede i kopi fra Tidsskriftet Danmark omkring 1930. Tilhører Jørn Uffe Hansen, Rutsker

Om Svartingedalen skrev han i guiden, at der
"en fjerdingvej Nord for Brogaard aabner sig en smuk lille Klippedal, hvor Klippesiderne vel ikke er synderlig høie, men som dog indeslutter det Karakteristiske for Øen: de haarde Klipper, omgivne af frodige, grønne Træer".
 
Dalen har sit navn efter "Svartingegård", der igen efter oplysninger i bogen Bornholms Stednavne har sit navn efter en person med tilnavnet  "Suerthingh", den sorte, der i middelalderen har haft tilknytning til stedet. På Hammers kort fra 1746-50 hedder gården Swartinge Gd.
 
Dalen syntes for små hundrede år siden at have være et yndet udflugtsmål for bornholmske familier på skovtur.
 
Således blev der på foranledning af Hasle Turistforening den 22. maj 1938 åbnet et traktørsted i Aahalsegårds have, hvor familien Kjøller stod for servering af tørt og vådt under dertil indrettede pavilloner! Fra haven var der direkte adgang til Aahalsen via en trappe.
 
Stedet var en attraktiv lokalitet, hvor man kunne tilbringe sin eftermiddag inden hjemturen i datidens køretøj, stadsvognen, trukket af heste. Også større familiefester blev afholdt på Aahalsegaard.
 

Svaringedalen - illustration i Bornholms Tidende 1930

 
Efter Anden Verdenskrig gik stedets tiltrækningskraft som ekskursionsmål åbenbart ned ad bakke.
 
Bornholmerne havde anskaffet sig motoriserede køretøjer, som gav mulighed for at besøge flere "eksotiske steder" på Nordbornholm samme dag, og herefter var det andre naturskønne lokaliteter, der tiltrak sig folks opmærksomhed.
 
Dalen groede til som god bornholmsk naturskov med elm, ask, avnbøg og fuglekirsebær. De lysåbne afgræssede partier med enebær, urter og græs afløstes af skov uden afgræsning.
 
Truslen mod de naturskønne steder med opragende granit var i første halvdel af 1900-tallet latent, idet enhver driftig stenhugger kunne nedslå sig som Stenværksejer på lejet grund og slå klippen i stykker til brug for skærver, pak- og chaussesten til de bornholmske landeveje, der med stor hast blev forbedret i disse år - samt eksport fra Hasle Havn.
 
Således blev der for foden af Svartingegård sidst i 1920'erne åbnet et stenbrud, et andet og endnu større var i gang ved Trekanten tættere på Hasle, hvor Isenkræmmer Kofoed i Hasle med firmaet Hasle Stenbrud havde købt sig ind i vinteren 1928/29.
 
Ligeledes var der ved Maegård umiddelbart nord for Aahalsen et stenbrud i gang, og de færdige produkter fra disse brud blev aftaget af Hasle Stenbrud. I alt 50-60 mand var sommeren 1930 i arbejde med at slå sten i disse stenbrud.
 
Truslen mod de geologiske værdier ved Aahalsegård var derfor stor, og på foranledning af Foreningen Bornholm blev der den 24. marts 1927 af gårdens ejere Emma og Julius Hansen underskrevet en deklaration, der indeholder adgang for offentligheden ad Aahalsegårds privatvej og videre ad en sti
"ind i det "Halsen" kaldede klippeparti, der fra Gaardens Have strækker sig omtrent ret mod Syd og gennemløbes af et privat Vandløb, samt til det Klippeparti, der fra "Halsen"s sydlige del strækker sig mod sydøst hen imod Svartingedalen, hvilket sidste Klippeparti ialt væsentligt er indhegnet dels ved et Stengærde, dels med et Traadhegn.
Ligeledes deklarerer jeg på samme Maade, at der hverken af "Halsen"s Klippevæg ind mod den dal, hvorigennem det omtalte Vandløb fører, eller paa den ovenomtalte indhegnede Klippeparti må brydes sten i Erhvervsøjemed, samt at Beplantningen på de ved denne Deklaration fredede Arealer i alt væsentligt skal bevares uforandret i dens nuværende Karakter og Omfang".
Læs denne deklaration i sin fulde ordlyd ved at trykke her.
 
Jættabujl'en er slet ikke nævnt i denne deklaration, selvom det nok er dette fænomén, der tiltrækker de fleste besøgende - den ligger nemlig på en naboparcel, tilhørende Svartingegård.
 
Tidligere har denne store klippeblok, som billeder fra begyndelsen af 1900-tallet viser, ligget i et åbent afgræsset landskab, domineret af forskellige græsarter, Hedelyng, Blåbær og Enebær.
 
Også en spejdertrup har tidligere haft sin faste gang i dalen med udgangspunkt i en hytte, der i dag ligger som "ruin" og venter på en venlig hånd til bortskaffelse på et dertil bedre egnet sted!
 
Floraen i øvrigt er som i andre bornholmske sprækkedale, med en forårspragt, der kan sidestilles med den nærliggende Blåskinsdal.
 
Blå, Gul og Hvid Anemone samt Bingelurt finder man i hele dalen. Hulrodet og den mere sjældne Liden Lærkespore ser man tæt på stien op til Jættebul'en. Tryk her og se Gul Anemone
 
Men også Tyndakset Gøgeurt og Firblad foruden et hav af Vedbend ser man på turen gennem dalen i det tidlige forår.
 
Og blandt fugle hører man sprækkedalenes karakteristiske Gærdesmutte, Træløber, Bogfinke, Musvit samt Havesanger og Gulbug. I de senere år er Ravnen også truffet som fast ynglefugl i Svartingedalen.
 
For at sikre dalens naturhistoriske værdier således, at vore efterkommere også kan opleve dens kvaliteter blev der i 2010 på foranledning af Foreningen Bornholm foreslået en yderligere fredning, der gik noget videre end deklarationen fra 1927.
 
Læs mere om dette fredningsforslag ved at trykke her.
 
 
Foraar i Svartingedalen - sti op til Jaettebujl fra Nord
 
Efter en længere sagsbehandling meddelte Danmarks Naturfredningsforening den 7. marts 2013, at forhandlingerne mellem lodsejerne og fredningsmyndighederne var afsluttet og fredningen en kendsgerning.
 
Læs mere om denne afgørelse ved at trykke her , og se fredningen på et kort ved at trykke her.
 
Foruden ved Aahalsegaard har fredningen muliggjort en ny indgang til dalen med udgangspunkt fra vandværket på Simblegårdsvej.
 
Stien er IKKE egnet til barnevogne. Den er 2,5 km lang, og den gennemløber et landskab, der står i skrigende kontrast til det intensivt dyrkede landskab, som denne sprækkedal skærer sig igennem.
 
Fredningen til trods har en af lodsejerne, ladet et stor del af sin skov, matr. 77n, fælde på det skammeligste og lade værdierne hugge til flis!
 
Her vil det tage mange år, inden den skamferede skov igen vil opnå en tilstand af natur.
 
Og det var rent faktisk det, ejeren i følge fredningsdeklarationen fik 127.000 kr. i kompensation for at lade den i fred og kun foretage plukhugst!

Skamferet naturskov paa matr. 77n i Svartingedalen

 

Siderne er bygget i en WEB123