Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 25. Øens årmillioner :: 355. Skelbro-Risebæk
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner
Kort
340. Bavnet
341. Klintebakken
342. Strøby Stenbrud
343. Læså-profilet
344. Vejrmøllegård
345. Kalby
346. Læså-vandfald
347. Alunskifer-profil
348. Kalkstensbrud
349. Graptolitskifer
350. Vasegård-langhøj
351. Limensgadebrud
352. Bøsthøj - Saxebro
353. Vester Boderne
354. Boderne-Grødbyå
355. Skelbro-Risebæk
356. Munkerup
357. Risegård strand
358. Sose Bakker
359. Sose Bugt - juraler
360. Sose Odde
361. Smeltevandsfloden
362. Homandshald
363. Strandbygden
364. Strandbygårdstrand
365. Madsegrav
366. Arnager
367. Verdens Ende

 
Skelbro - orthoceratitkalksten
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Trilobithale i Orthoceratitkalk
 
Skelbro ved 14,2 km-stenen
 
Duegårds-engene midt i 1700-tallet
 
Kommunens folk gør klar til oplevelser i kalkstensbruddet
 
Jagt på fossiler i Skelbro
 
Paa jagt efter fossiler i Skelbro
 
Cementværket ved Skelbro under nedrivning 1941
 
Roede flod med vandfald
 
Raeveroedt flodleje midt i 1980'erne
 
Roede flod helt til havet
 
Den roede flod i strandkanten ved havet
 
Risebaek afvander den tidligere postglaciale sø inde i land
 
Risebækken - flankeret af Orientalsk Takkeklap.

Skelbro - Risebæk

UTM 0492163 / 6099472
 
Skelbro er "broen over Risebæk ved Skelhøj" - også kaldet Sjællebro.
 
Hvad det er for et skel, Skjelhøj skal markere fortaber sig imidlertid i fortidens glemsel.

Skelbro i 1880erne

Men, Risebækken har helt tilbage til isens afsmeltning været det vandløb, der har afvandet det vandområde, der som en stor flad tallerken har domineret landskabet sydvest for Duegårdene og som i sen middelalder har ligget hen som et stort blomstrende engareal.
 
Og navnet "Risen" kommer af den ældre betegnelse for den Kratskov, som har domineret landskabet øst for bækken og som fortsat på Hammers Kort fra 1746-50 ligger hen med skovsignatur og tre udbyggerhuse.
 
Risen - skov midt i 1700-tallet.
 
Det er i dette landskab driftige folk i flere hundrede år har forsøgt sig med at skaffe udkomme af undergrunden i form af alun og cement.
 
I cementbruddet ved Skelbro har man i over hundrede år brudt kalksten fra Nedre Ordovicium, næsten 500 millioner år gamle aflejringer.
 
Tidligere er kalken blevet omtalt som "Orthoceratit Kalk" efter indholdet af forstenede blæksprutter, orthoceratitter, men nu betegnes den "Komstad Kalk" efter en lignende og jævnaldrende kalksten i Skåne.
 
Kalken har været anvendt til cementfremstilling, bl.a. blev der på den anden side af Sdr. Landevej i forhold til stenbruddet bygget en cementfabrik i 1920. Den skulle have været meget moderne indrettet, men fabrikationen varede kun i tre uger!, idet ovnfundamentet sank sammen og rotérovnen knækkede!
 
Da det var for kostbart at reparere på skaderne, blev værket i stedet revet ned igen, hvilket endeligt skete under 2. verdenskrig.
 
Ligeledes har "orthoceratitkalksten" været brugt som bygningssten. Bl.a. er store dele af Aakirke samt midterpillen i Nylars Kirke bygget af cementsten foruden flere detaljer i Hammershus.
 
Kalken er aflejret i havet under en periode, hvor havdybden har varieret. Kalken varierer i kornstørrelse fra partikler i lerstørrelse til sand. Den fremstår i næsten horisontale lag af vekslende tykkelse med talrige niveauer med opløsningshorisonter, der fremstår med et specielt nubret relief.
 
Enkelte meget tynde skiferlag findes i lagfølgen, ofte i forbindelse med opløsningshorisonterne.
 
Kalken er stedvis meget rig på fossiler, især trilobitter.
 
På stenbruddets overflade har istidens gletschere i deres fremrykning over den hårde undergrund afsat tydelige skurestriber, der indikerer i hvilken retning isen har bevæget sig gennem landskabet.
 
Yderligere informationer om de spændende geologiske forhold i dette stenbrud kan man få i Lektor Jørgen Butzbachs bog: "Geologi på Bornholm", siderne 62-72.

Risebæk

I Risebækken nord for Søndre Landevej kan man umiddelbart nord for cykelstien notere sig, hvorledes kalkstenen har lejret sig over den mørke skifer - her den såkaldte Dictyonema-skifer efter graptoliten Dictyonema flabelliforme.
 

Roede flod med kalk og skifer

I forbindelse med vejudvidelse og etablering af cykelvej var man fra det offentlige behjælpelige med at få lagt rørunderføringen et stykke dybere, således, at lodsejerne opstrøms landevejen kunne få markarealerne drænet bedre.
 
Under denne uddybning har man gravet sig ned i nogle skiferlag, der endnu ikke i nyere tid havde været udsat for luftens ilt med det resultat, at hele åen blev fyldt med ræverød okker til stor skade for dyre- og planteliv.
 
Man havde givet luftens ilt fri adgang til skiferens pyrit (FeS2), der således kunne iltes til Svovlsyre (H2SO4), der igen kunne ilte jernet til okker eller rust!
 
Risebæk er i forårstiden et yndet udflugtsmål, idet man næppe andre steder på denne del af øen finder et så tæt dække af Blå Anemoner i marts og april som her ved vandfaldet.
 
Tryk her og se en Blå Anemone.
 
 

Siderne er bygget i en WEB123