Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 25. Øens årmillioner :: 353. Vester Boderne
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner
Kort
340. Bavnet
341. Klintebakken
342. Strøby Stenbrud
343. Læså-profilet
344. Vejrmøllegård
345. Kalby
346. Læså-vandfald
347. Alunskifer-profil
348. Kalkstensbrud
349. Graptolitskifer
350. Vasegård-langhøj
351. Limensgadebrud
352. Bøsthøj - Saxebro
353. Vester Boderne
354. Boderne-Grødbyå
355. Skelbro-Risebæk
356. Munkerup
357. Risegård strand
358. Sose Bakker
359. Sose Bugt - juraler
360. Sose Odde
361. Smeltevandsfloden
362. Homandshald
363. Strandbygden
364. Strandbygårdstrand
365. Madsegrav
366. Arnager
367. Verdens Ende

 
Vester Boderne - kysten mod Sose
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Blykulle Odde - set fra Vest
 
Blykulde Odde - Hammers kort fra 1650erne
 
Vester Boderne høj ud til stranden
 
Vester Boderne - moderniseret fiskerhus
 
Opgravning til kloak ud i havet ved Vester Boderne
 
Jagten paa bornholmske diamanter 1988
 
Frederik den femtes Dronning Lovises haarspaender med bornholmske diamanter
 
Udstilling med bornholmske diamanter paa NaturBornholm

Vester Boderne - Læsåens udløb

UTM 0493658 / 6097497
 
Vester Boderne var den del af fiskersamfundet Boderne, der holdt til på den tidligere udstrakte flodslette umiddelbart før den nuværende Læsås udløb i havet.
 
Her har der fra senglacial tid været nogle enligtstående morænebakker, som den daværende flod har arbejdet sig tæt på og formet til middelalderens "Blykulde".
 
Floden har i sit sidste forløb før udløbet fulgt forkastningszonen mellem de blødere triaslag med røde og grønne leraflejringer og den hårdere Cyrtograptusskifer.
 
Efter lokaliteten har odden ud for Vester Boderne fået betegnelsen "Blykulde Odde", forklaret ved, at de større vandreblokke ude i søen umiddelbart vest for odden tit udstråler en blygrå farve!
 
Da landgang af fjendtligt sindede naboer fra landene syd for Bornholm syntes at være en trussel, blev der i middelalderen bygget et mindre forsvarsanlæg i form af en skanse med vagthytte her i Vester Boderne, lige som der blev i Boderne ved Grødbyåens udløb og på Raghammer Odde.
 
Flere steder i kystskrænterne mellem Munkerup og Vester Boderne skylles i ekstreme højvandssituationer grå og røde lerlag frit.
 
Dette ler er i flere omgange blevet udnyttet til eksport, og i tiåret 1846-1855 blev der brændt mursten på et lille teglværk på Stangegårds jorder.
 
Bornholmsk diamant i kalkbolle fra Cyrtograptusskifer
 
I 1988 etablerede den daværende Aakirkeby Kommune en spildevandsledning ud i havet tæt op ad Læsås udløb.
 
Da opgravningen til ledningen bl.a. skete igennem Cyrtograptusskifer blev der frilagt et ikke ringe antal kalkstensboller.
 
Da det er i hulrum i disse boller, de såkaldte krystalbrønde, de bornholmske diamanter i form af store kvartskrystaller forekommer, gik der ikke lang tid, før omegnens unge mennesker flokkedes på det opgravede materiale for på rigtig guldgravermanér at forsøge lykken.
 
Kalkboller er i dag en sjældenhed, og der er fra myndighedernes side taget skridt til at sikre de sidste rester. Således er der i fredningen af Læsåens nedre løb sket en sikring af kalkbollerne i Cyrtograptusprofilet mellem Læsåen og Boderne.
 
Ifølge deklarationen, tryk her, må man således ikke beskadige profilet og fjerne kalkbollerne herfra.
 
Ligeledes sikrer fredningen af kysten ud for Læsåens udløb samt Øleåens udløb de kalkboller, der forekommer på dette lave vand.
 
Læs mere om dette under Tur 186, Østre Sømark ved at trykke her.
 
Endnu medens stedets beboere havde et kombineret landbrug og fiskeri til opretholdelse af livet, var Blykullebakkerne græsset af og vegetation særpræget med både fugtigbundsarter i kystbrinken og tørbundsarter på bakkerne. I dag er det hele nærmest groet til i såkaldt "grøn pest"!
 
Følger man stranden finder man dog fortsat nogle usædvanlige plantearter som Loppeurt, Filtet Hestehov, Farvevajd, Blågrå Siv, Østersø-Hjælme og Strandkvik.
 
På det tørre overdrev kan man fortsat notere sig Tornet Tidsel, Blodstillende Bibernelle og et hav af rød duftende Timian.
 
Den særdeles sjældne Skrænt-Star synes fortsat at klare sig mod både den voldsomt voksende Slåen, Havtorn og Bukketorn samt den invasive Rynket Rose. Tryk her og se Skrænt-Star.
 
Lidt skjult under buskadset skulle man fortsat i Blykullebakken kunne se resterne af en hule. Den skulle efter sigende have tilhørt en tidligere beboer, en noget aparte kvinde, kaldet "Strævan".
 
I Werner Hansens bog: Inde i landet på siderne 239-242 er hendes noget anderledes liv nøje beskrevet.
 

Siderne er bygget i en WEB123