Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 25. Øens årmillioner :: 352. Bøsthøj - Saxebro
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner
Kort
340. Bavnet
341. Klintebakken
342. Strøby Stenbrud
343. Læså-profilet
344. Vejrmøllegård
345. Kalby
346. Læså-vandfald
347. Alunskifer-profil
348. Kalkstensbrud
349. Graptolitskifer
350. Vasegård-langhøj
351. Limensgadebrud
352. Bøsthøj - Saxebro
353. Vester Boderne
354. Boderne-Grødbyå
355. Skelbro-Risebæk
356. Munkerup
357. Risegård strand
358. Sose Bakker
359. Sose Bugt - juraler
360. Sose Odde
361. Smeltevandsfloden
362. Homandshald
363. Strandbygden
364. Strandbygårdstrand
365. Madsegrav
366. Arnager
367. Verdens Ende

 
Boesthoej Mejeri 1961. Foto fra Bornholms Museums Bornholmske Andelsmejerier 1886-1986
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Boesthoejgaard med X for mejeriets placering
 
Undergrunden - Mejeriet lagt ovenpaa Arnager-Groensand
 
Bomlaerker paa sangpost juni 1966
 
Udgravningsfelt ved Raevekulebakke
 
Ekskursion ved Store Boesthoej 12. april 2015
 
Omstridt markvej fortsaetter forbi Liemensgaard 12. april 2015
 
Laesaabro og Saxebro 1860erne
 
Saxebro Moelle 1955. Tilhoerer Kongelige Bibliotek
 
Bro over Bro over Laesaaen
 
Laesaabroen fra Nord
 
Laesaabro - ny bro over den gamle

Bøsthøj - Saxebro - Arnager-grønsand

UTM 0495422 / 6098311
 
Da gårdejerne i den sydlige del af Aaker skulle finde en placering for et andelsmejeri i denne del af sognet, valgte man arealerne ved Bøsthøjgård - 31. Selvejergård i Aaker sogn - markeret med et rødt X på vedhæftede matrikelkort fra midten af 1800-tallet.
 
Her var undergrunden på grund af fortidens mange forkastninger belejligt Arnagergrønsand, som andre steder på øen havde vist sig at kunne rumme store reservoirer af drikkevand - og det skulle i den grad bruges i forbindelse med mejeridriften.
 
Mejeriet blev bygget i 1887, og hurtigt herefter kom der også en smedie og en købmand til som nærmeste naboer. En mølle, Saxebro Mølle, med bageri var allerede opført i nærheden i 1870.
 
Mejeriet ophørte med driften i 1963 og i en del af bygningerne blev opført Motel Rosengården, det nuværende Danhostel Rosengården.
 
Da alt dette skete midt i 1960erne havde området langs Søndre Landevej fra Læsåen i vest til Pedersker Kirkemølle i øst en pæn stor bestand af fuglen Bomlærke, som også benævnes Kornværling.
 
Ændringen af landskabet først i 1970erne i form af nedlæggelse af de mindre husmandsbrug, der var etableret på Bøsthøjgårds arealer, fjernelse af skel i form af grøfter og levende hegn samt etablering af en stor sammenhængende "landbrugsørken" har været til ugunst for Bomlærken, og den kan ikke mere regnes som bornholmsk ynglefugl.
 
Lokaliteten Bøsthøj er områdets højeste punkt, ca. 1300 meter nord for Bøsthøjgård, og har som sådan fungeret som en bavnehøj langt tilbage i middelalderen.

Boesthoej med markveje omkring 1900

Bavnehøje har i middelalderen været en del af øens totalforsvar i forbindelse med en hurtig alarmering af landeværnet.
 
På øens højeste og topografisk mest markante steder har der været placeret en bavne, ialt 57, og flere af disse var som på Bøsthøj placeret på ældre bronzealderhøje.
 
Navnet Bøsthøj er kryptisk, idet det er højen ved "Bösten", der er et gammelt bornholmsk ord for en svinebov!
 
Hvad området har med sådan en bov at gøre, andet end at den i landskabet fremtoner som en sådan, har det ikke været muligt at få oplyst!
 
Området rummer et skatkammer med grave og bopladser fra yngre stenalder, bronzealder og jernalder.
 
Store Bøsthøj rummer stenkister fra yngre stenalder og ældre bronzealder.
 
På grund af de mange udgravninger i området, f.eks. omkring Rævekulebakke, er stedet udpeget til at være:
 et forskningsmæssigt enestående område med muligheder for at belyse bondestenalderens ældste hustyper.
Stedets forskningsmæssige kvaliteter er senest beskrevet i Bornholms Museums seneste udgivelse: Solstensøen.
 
Det var først i 1500-tallet, at vogne blev almindelige som befordringsmiddel for personer, og i sin militærbeskrivelse over Bornholm gør Salchow i 1814 rede for vejenes status:
"De egentlige landeveje holdes årligen vedlige, men ere om for- og efteråret ofte yderst besværlige og neppe fremkommelige".
Sandsynligvis har der over de vanskeligst passerbare åer været opført træbroer, idet stenbroer først blev almindelige i 1800-tallet.
 
Saxebroejendomme
 
Saxebro er broen over Grødbyå og da den står noteret med navn i Landebogen fra 1569, har den i det mindste haft en funktion som sådan i middelalderen. Navnet "Saxe" skyldes et gammeldansk mandsnavn Saxi, der kan have boet her ved broen!
 
Broen over Læsåen synes at være nyere, og da den i 1990 skulle renoveres gjorde Bornholms amt den genistreg, at man byggede et nyt anlæg ovenpå den gamle bro!
 
Det er derfor i dag muligt at besigtige den gamle bro under den nye! Og der er anlagt en P-plads med oplysningstavle om stedet generelt og broen specielt.
 

Siderne er bygget i en WEB123