Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 25. Øens årmillioner :: 350. Vasegård-langhøj
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner
Kort
340. Bavnet
341. Klintebakken
342. Strøby Stenbrud
343. Læså-profilet
344. Vejrmøllegård
345. Kalby
346. Læså-vandfald
347. Alunskifer-profil
348. Kalkstensbrud
349. Graptolitskifer
350. Vasegård-langhøj
351. Limensgadebrud
352. Bøsthøj - Saxebro
353. Vester Boderne
354. Boderne-Grødbyå
355. Skelbro-Risebæk
356. Munkerup
357. Risegård strand
358. Sose Bakker
359. Sose Bugt - juraler
360. Sose Odde
361. Smeltevandsfloden
362. Homandshald
363. Strandbygden
364. Strandbygårdstrand
365. Madsegrav
366. Arnager
367. Verdens Ende

 
Vasegaard - hoejt over smeltevandsfloden
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Vasegaard - i vinterlandskab set fra dalbunden
 
Vejviserpael til langhoejen
 
Vasegaard-Langhoej, ny restaureret
 
Indgang til jaettestuen
 
Jaettestuens indre
 
Groenalger vokser paa Jaettestuens indre stene
 
Udgang fra jaettestuen

Langhøj ved Vasegård

UTM 0492671 / 6100988
 
Vasegård er 42. Selvejergård i Aaker sogn og nævnes i skriftlige kilder allerede i sognets kirkebog i 1651 med navnet "ved Vasen".
 
Siden har gården været benævnt Wasegård (1679), Wassegård (1683), Wed Wassen (1687), Vaassen (1739), Wase Gd. (1746-50), Vasagård (1805), Vassegård (1813).
 
Hvorom alting bunder ligger gården ved "Vasebro", der fører over Læså på dette sted.
 
En "vase" er en over en mose eller anden fugtig grund lagt vej eller dæmning af faskiner eller opkastet jord.
 

Bellis i Vasegaardseng

 
Vasegård er således den seneste beboelse efter en i meget lang tid beboet egn omkring Vasebro.
 
I nyere tid er der på begge sider af ålejet ved større udgravninger registreret såkaldte Sarupsanlæg, og Langhøjen er det synlige minde om dette.
 
Højen rummer både en dysse og en jættestue og menes opført i bondestenalderen, et sted mellem 3.600 og 3.200 år før vor tid.
 
Dyssekammeret er det ældste og siden er jættestuen kommet til.
 
Begravelser i dysser og jættestuer var forbeholdt de ledende personer i datidens samfund.
 
Med sig i graven fik den døde sine personlige ejendele, f.eks. fik manden sin stridsøkse med sig og kvinden en ravkæde samt lerkar med mad og drikke.
 
Langhøjen har været undersøgt flere gange i nyere tid, senest i 2008, da man ved en større ceremoni indviede et helt igennem renoveret gravanlæg.
 

Nyrenoveret Langhoej ved Vasegaard

 

Siderne er bygget i en WEB123