Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 25. Øens årmillioner :: 349. Graptolitskifer
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner
Kort
340. Bavnet
341. Klintebakken
342. Strøby Stenbrud
343. Læså-profilet
344. Vejrmøllegård
345. Kalby
346. Læså-vandfald
347. Alunskifer-profil
348. Kalkstensbrud
349. Graptolitskifer
350. Vasegård-langhøj
351. Limensgadebrud
352. Bøsthøj - Saxebro
353. Vester Boderne
354. Boderne-Grødbyå
355. Skelbro-Risebæk
356. Munkerup
357. Risegård strand
358. Sose Bakker
359. Sose Bugt - juraler
360. Sose Odde
361. Smeltevandsfloden
362. Homandshald
363. Strandbygden
364. Strandbygårdstrand
365. Madsegrav
366. Arnager
367. Verdens Ende

 
Vasegaardsprofilet om sommeren med forsteninger i aalejet
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Vasegaardsengen
 
Graptoliten Dicellograptus
 
Boern samler fossiler
 
Graptolitten Monograptus
 
Vasegaardspprofilet
 
Bentonit - omdannet vulkansk aske
 
Vinter og is paa aflejringerne
 
Vasegaardsbro
 
Opstuvning foran Vasegaardsbro
 
Foraar i Vasegaardsengen
 
Graptoliten Diplograptus

Graptolitskifer i Vasegårdsengen

UTM 0492793 / 6100908
 
Engen for foden af Vasegård er en "gammel" flodseng med høje brinker til begge sider. I sandhed, en flod, der har kunnet rumme en del smeltevand.
 
Nogle forår kan der forekomme så hurtige sne-afsmeltninger, at vandet har vanskeligt ved at komme gennem de snævre brogennemløb, hvorfor der opstår veritable smeltevandsfloder opstrøms Vasegårdsbroen. Tryk her og se hvordan foråret 2005.
 
I bogen "Læså - Bornholm fra tidernes morgen" skriver Arne Larsen, at man, når man fra Kalby når frem til engen og bemærker de høje skrænter på den vestlige side af åen bør anlægge et æstetisk syn på skifervæggene, inden man fordyber sig i det videnskabelige - thi, skønnere plet skal man lede længe efter.
Stedet er den dejligste natursymfoni, sammensat af raffinerede toner fra stenenes, floraens, fuglenes, fugtighedens, duftenes og lysets verdener. Man bliver så underlig lille, når man oplever livet et sådan sted.

Boern samler fossiler
 
Det er graptolitskifrene, der kommer frem i dagen her, nedre graptolitskifer eller Dicellograptusskifer, der er ca. 450 millioner år gamle aflejringer fra perioden Øvre Ordovicium.
 
Ordovicium er iøvrigt den periode, der afløste Kambrium for omkring 500 millioner år siden, og grænselaget kan netop erkendes her på Bornholm, nemlig der, hvor de første former af dyregruppen Graptoliter optræder i Alunskiferen.
 
På grund af en forkastning i lagserien kort før Vasegårdsengen, er det ikke muligt at erkende denne overgang her ved åen, men overgangen kan erkendes i Alunskiferbruddet ved Limensgade.
 
Dicelleograprtusskifer har en mægtighed på godt 10 meter og indeholder en stor mangfoldighed af graptoliter.
 
Graptoliter er marine, kolonidannende dyr, som har været forsynet med et skelet af et proteinholdigt materiale.
 
Hvert enkelt individ har været placeret i enkelte, dobbelte eller firdobbelte rækker, så de tilsammen danner en stavformet eller grenet koloni.
 
Arterne har optrådt i en så forholdsvis kort tid, at de er blevet værdifulde ledeforsteninger for de mange laghorisonter i skifervæggen, hvorfor de kan sætte lagene på plads i en kronologisk lagfølge.
 
Ældst og nederst finder man 1)Climacograptus scharenbergi. Herefter kommer lag med 2)Amplexograptus vasae, der efterfølges af skifer med 3)Dicranograptus clingani. Øverst finder man graptoliterne 4)Climacograptus styloides og Dicellograptus johnstrupi.
 
En brachiopod, Discina portlocki, ikke større end et knappenålshovede, er almindelig i alle lag.
 
I den stejle skrænt under Vasegårds have bemærkes nogle lyse op til 10 cm tykke lag af den gule bentonit, der er en lerart, dannet ved forvitring af vulkansk aske.
 
Bentonitten anskueliggør, at der i dette tidsrum har været vulkansk aktivitetet i nærheden af Bornholm, men hvor vulkanerne befandt sig, vides ikke.
 
Den øverste ca. 3 meter høje del af profilet under Vasegårds have udgøres af endnu en graptolitaflejring, Jerrestadformationen, der tidligere har været benævnt Tretaspisskifer. Den afgrænses nedefter af et lag konglomerat med rullesten af pyrit og fosforit.
 
Konglomeratet er gult og rustent på grund af forvitring af pyriten og genudfældning af jernholdige mineraler, hvilket tyder på et ophold i aflejringen på dette tidspunkt i øvre Ordovicium.
 
Udover trilobitten Tretaspis indeholder denne skifer kun få fossiler, men som Arne Larsen nærmest triumferende skriver i bogen fra 1959: " der er imidlertid fornylig gjort et geologisk set sensationelt fund i tretaspisskiferen, nemlig graptoliten: Dicellograptus anceps var. bornholmensis".
 
Her er bragt mange navne, men en egentlig bestemmelsesnøgle med billeder mangler. Wikipedia har en øjensynligt velunderbygget generel indgang til emnet graptolitter, så tryk her og læs mere.
 

Siderne er bygget i en WEB123