Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 25. Øens årmillioner :: 348. Kalkstensbrud
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner
Kort
340. Bavnet
341. Klintebakken
342. Strøby Stenbrud
343. Læså-profilet
344. Vejrmøllegård
345. Kalby
346. Læså-vandfald
347. Alunskifer-profil
348. Kalkstensbrud
349. Graptolitskifer
350. Vasegård-langhøj
351. Limensgadebrud
352. Bøsthøj - Saxebro
353. Vester Boderne
354. Boderne-Grødbyå
355. Skelbro-Risebæk
356. Munkerup
357. Risegård strand
358. Sose Bakker
359. Sose Bugt - juraler
360. Sose Odde
361. Smeltevandsfloden
362. Homandshald
363. Strandbygden
364. Strandbygårdstrand
365. Madsegrav
366. Arnager
367. Verdens Ende

 
Kalkstensbrud ved Vasegaardsengen
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Oprenset kalkstensbrud i Vasegaardsengen
 
Studerende hamrer i kalksten. Foto: Tasja Lyng
 
Trilobithaleskjold i Komstadkalk
 
Komstadkalk ved Laesaastien
 
Aakirkesokkel af Komstadkalk fra naerliggende kalkstensbrud
 
Oldtidsvejen i 1746
 
I aaen finder man kalksten til undersoegelse. Foto: Tasja Lyng

Kalkstensbrud i Vasegårdsengen

UTM 0492780 / 6101076
 
Kalksten til Aakirke blev brudt i nærheden af kirken, og dette brud ved Læsåen i Vasegårdsengen er det, der ligger nærmest.
 
Derfor må man forestille sig, at der i slutningen af 1100-tallet har været en betydelig trafik med byggematerialer mellem bruddet og byggepladsen.
 
Apsisfoden er kalksten fra et af de nærliggende kalkstensbrud. Foto: Tasja Lyng.
 
Sokkelen hele kirken rundt er tilhuggede kalksten. Kirken er bygget i flere tempi og med forskellige byggematerialer. Hovedparten af skib og tårn består også af kalksten.
 
Kigger man på vejforløbet på de ældste kort over denne del af Bornholm, Hammers kort fra 1746-50, og det 100 år yngre matrikelkort fra 1860'erne går det nærmest i en ret linie fra dette stenbrud i Vasegårdsengen direkte mod kirken i sognet!
 
Kalkstenen, som i sin tid blev kaldt Orthoceratitkalk efter den hyppige forekomst af orthoceratitter, men som nu går under betegnelsen Komstad Kalk, findes i tre afgrænsede aflejringer på Sydbornholm.

Forloeb af oldtidsvej

Forekomsten nærmest Aakirke har man her i Vasegårdsengen, medens en sydligere forekomst ligger syd for Værmelandsgård, Limensgadebruddet, tryk her og læs nærmere.
 
Det sydligste er udnyttet ved Skelbro ved Risebækken og Søndre Landevej. Læs om dette ved at trykke her.
 
Forekomsten af kalksten i disse tre afgrænsede områder skyldes de mange forkastninger i undergrunden, og en sådan forkastningsgrænse kan man opleve på stedet, hvor man umiddelbart nord for stenbruddet ledes gennem en stente i hegnet.
 
Medens bunden af åen opstrøms broen ved kalkstensbruddet er domineret af antrakonitboller fra øvre alunskifer er bunden af åen syd for broen domineret af kalksten.
 
Ved at flække en af åens kalksten kan det måske lykkes at se rester efter en af datidens hyppige beboere i de frie vandmasser i form af en orthoceratit eller et bunddyr i form af en trilobit.
 

Siderne er bygget i en WEB123