Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 25. Øens årmillioner :: 344. Vejrmøllegård
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner
Kort
340. Bavnet
341. Klintebakken
342. Strøby Stenbrud
343. Læså-profilet
344. Vejrmøllegård
345. Kalby
346. Læså-vandfald
347. Alunskifer-profil
348. Kalkstensbrud
349. Graptolitskifer
350. Vasegård-langhøj
351. Limensgadebrud
352. Bøsthøj - Saxebro
353. Vester Boderne
354. Boderne-Grødbyå
355. Skelbro-Risebæk
356. Munkerup
357. Risegård strand
358. Sose Bakker
359. Sose Bugt - juraler
360. Sose Odde
361. Smeltevandsfloden
362. Homandshald
363. Strandbygden
364. Strandbygårdstrand
365. Madsegrav
366. Arnager
367. Verdens Ende

 
Groenne Skifre under Vejrmoellegaard
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Groen Siferflade i bunden af Laesaaen ved Vejrmoellegaards moelledam
 
Groen Skifer med gravegange
 
Engene ved Vejrmoellegaard
 
Fosfatknolde i Groen Skifer
 
Vandmoelledam
 
Vandmoellen paa Vejrmoellegaard i 1919
 
Vejrmoellegaards have - tidligere vandmoellehus
 
Nyopfoerte vindmoellerpå Vejrmoellegaards grund 2006

Vejrmøllegård - Grøn Skifer

UTM 0492289 / 6101889
 
Store dele af de såkaldte palæozoiske skifre, tryk her, kan studeres langs Læsåen, idet åens vand har eroderet sig ned i de blødere sedimenter, og det er muligt i åens brinker at se profiler og følge lag fra Nedre Kambrium og Øvre Ordovicium.
 
Alle aflejringerne er dannet i havet, og derfor findes der mange forsteninger af de dyregrupper, der levede på det tidspunkt.
 
Læsåen er på grund af sin egenartede geologi fredet i hele sit forløb, og det er ikke tilladt at slå eller brække prøver ud af brinkerne, mens det dog er tilladt at samle løse stykker op af ålejet.
 
Læså-stien starter ved Vejrmøllegård. Ihvertfald kan man parkere sin bil på en mindre P-plads ved Bodelyngsvejen og gå ind til Læsåen, som på dette sted løber i et leje af Grøn skifer.

Vejrmoellegaard ovenpaa en blok Groen Skifer

 
Det har den gjort siden Aspesgård, som ses 300 meter nord for Bodelyngsvejen.
 
Adgangen til denne del af Læsåen er ikke offentlig og stedet er ikke særlig publikumsvenligt, men på et sted i ålejet kan man se, hvorledes den godt 535 millioner år gamle Balkesandsten overlejres af den 530 millioner år gamle Grøn Skifer.
 
Vejrmøllegård har så langt tilbage, som der kendes skriftlige kilder, det vil sige i forbindelse med kirkelige handlinger, omtalt i Kirkebogen i 1650'erne samt på diverse kort, heddet noget om "Vejr-mølle", som Værmølle-, Væirmølle-, Wærmolle-, Weirmølle-, Veirmølle- og senest Vejrmøllegård.
 
Man må altså gå ud fra, at vindens kraft er udnyttet her på stedet langt tilbage i middelalderen, men om det har været i form af en jordmølle, en såkaldt djævledans, på bornholmsk "vær-plaska" eller en tidlig stubmølle, har det ikke været muligt at efterspore.
 
I nabosognet, Pedersker, hvor der ligeledes har været en "Værmøllegaard" i middelalderen, har man efterretninger om, at møllen var den såkaldte "djævledans", altså en horisontalmølle.
 
Vandmøllen, derimod vides at have eksisteret, ihvertfald i 1805.
 
De Grønne Skifre er en lagserie på omkring 100 meters tykkelse. Som man kan se på et geologisk kort, tryk her, forekommer bjergarten mange steder i større eller mindre blokke på den sydlige halvdel af øen på grund af de mange forkastninger i undergrunden. Den største samlede udbredelse har man imidlertid på øens sydspids med Bro Odde som typelokalitet.
 
Ved Vejrmøllegård består aflejringerne især af en glaukonitholdig finkornet sandsten, der kaldes silt, og som har en uregelmæssig lagdeling på grund af en gennemgravning af bundlevende dyr.
 
I gamle dage blev man belært om, at dette glaukonit blev udfældet på havdybder større end 80 meter, men om det fortsat står til troende er noget usikkert.
 
På trods af navnet "grøn skifer" har bjergarten nærmere et brunt udseende på grund af forvitringen af det jernholdige mineral glaukonit.
 
Følger man åen frem mod Kalby kan man flere steder i åbrinkerne se 10-25 cm tykke sandstenslag, der viser at kornstørrelsen er blevet noget større end denne finkornede silt og som fortæller, at disse lag er blevet aflejret ved aftagende havdybde.
 

Siderne er bygget i en WEB123