Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 25. Øens årmillioner :: 341. Klintebakken
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner
Kort
340. Bavnet
341. Klintebakken
342. Strøby Stenbrud
343. Læså-profilet
344. Vejrmøllegård
345. Kalby
346. Læså-vandfald
347. Alunskifer-profil
348. Kalkstensbrud
349. Graptolitskifer
350. Vasegård-langhøj
351. Limensgadebrud
352. Bøsthøj - Saxebro
353. Vester Boderne
354. Boderne-Grødbyå
355. Skelbro-Risebæk
356. Munkerup
357. Risegård strand
358. Sose Bakker
359. Sose Bugt - juraler
360. Sose Odde
361. Smeltevandsfloden
362. Homandshald
363. Strandbygden
364. Strandbygårdstrand
365. Madsegrav
366. Arnager
367. Verdens Ende

 
Butzbach viser forkastningszonen frem i august 1999
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Soegegroeft gennem forkastningszonen
 
Forkastningszonen oktober 1999
 
Forkastningen forklares
 
Butzbach viser slaebet frem i august 1999
 
Lagdelingen praesenteres
 
Forkastningens mysterier praesenteres for en skoleklasse
 
Vildbjerg skoles 6. klasse faar praesenteret forkastningen
 
Forkastningslinjen manifisterer sig ved blød kaolin
 
Klintebakken set fra luften - fra oest mod vest
 
Vinterens foerste sne - paa Enok Mogensens hovede
 
Klintebakken med Kyllingehoenen og Hanens i vintersol
 
Kyllingehoenen er en af oens mange rokkestene
 
Boerne skrider ned ad Hanens stejlside - som bronzealderfolket
 
Aplitgang skaerer gennem gnejsen
 
Kaerlighedsstenen ovenpaa forkastningen

Klintebakken - forkastningszonen

UTM 0494224 /6101816
"Klintebakken kan give os nøglen til forståelsen af Bornholms geologiske egenart, og lokalitetens formidlingsmæssige værdi er øget yderligere, efter at vi i forbindelse med landskabsplejen i NaturBornholms nærområde har fået blottet undergrunden fra Klintebakken til Strøby sandstensbrud", Jørgen Butzbach i "Natur på Bornholm 2005".

Fritlagte forkastningszone 1999

På grund af sin egenart blev Klintebakken og det nærliggende Strøby Sandstensbrud fredet i 1989, og i forbindelse med formidlingen af området blev der etableret en 10 meter bred og godt 80 meter lang blotlægning af den geologiske undergrund i 1999. Se ved at trykke her.
 
I blotningen erkendes de tre bjergarter Gnejs, Nexøsandsten og Balkesandsten. Disse bjergarter er blottede mange andre steder på øen, men intet sted er de lejret på samme måde som her.
 
Det særlige er, at den ældste bjergart, gnejsen, ligger højest i terrænet og den yngste, Balkesandstenen, ligger lavest.
 
Enhver kan forstå, at den bjergart, der er aflejret først, er ældst og må ligge nederst, og den, som er aflejret sidst, er yngst og må ligge øverst, med mindre, der er sket noget efter bjergarternes dannelse.
 
For at forstå, hvad der er sket, må man se på Bornholms placering på det geologiske europakort: Bornholm ligger på kanten af et gammelt, stift jordskorpeområde, som dækker det nordlige og østlige Europa.
 
Dette område er mange gange blevet udsat for tryk sydfra, herved knækkede kanten, og der opstod en vældig geologisk brudzone, som strækker sig fra Skagerak i nordvest til Sortehavet i sydøst.
 
Igennem de ca. 400 millioner år, har brudzonen flere gange været aktiv, og i forbindelse hermed er Bornholm opstået som en horst, dvs. en del af jordskorpen er hævet langs sprækker.
 
Hele Bornholm er imidlertid ikke hævet lige meget, idet den sydlige og vestlige del ikke er hævet lige så meget som den nordlige del.
 
Da den nordlige del er hævet mest, er alle de yngre sedimentære bjergarter igennem årmillioner blevet slidt væk fra Nordbornholm, hvis overflade i dag består af de meget gamle og hårde granitter, gnejser og diabaser, kun delvist dækket af et tyndt lag af ler, sand og grus, der er afsat af is og smeltevand for få tusinde år siden.
 
På det ikke så højt beliggende Sydbornholm er rester af de sedimenter, der tidligere har dækket øen, bevaret, netop fordi hævningen ikke har været så stor som på Nordbornholm.
 
Det er med andre ord muligt at identificere et geologisk Nordbornholm og et geologisk Sydbornholm, og netop her på Klintebakken har vi en særlig smuk udformning af kontaktzonen mellem de to landskaber.

Joergen Butzbach studerer en struktur i Balkesandstenen

Kigger vi nærmere på de blotlagte lag støder vi længst mod nord og højest i landskabet på den 1700 millioner år gamle Gnejs. Det er denne gnejs, der på det nærliggende Bavnet er blevet bestemt til at være en ny bornholmsk granit: Aakirkebygranit.
 
Gnejs er normalt en hård bjergart, men den bliver mere og mere smuldrende og "rådden", når vi bevæger os mod syd.
 
Grunden hertil er, at gnejsen gentagne gange i løbet af de sidste 400 millioner år er blevet udsat for slid, opsprækning og knusning i forbindelse med hævningen af Nordbornholm.
 
Gnejsens overflade hælder stejlt ned mod den syd for liggende Nexøsandsten, som her findes i en mørkviolet, hvidplettet udgave.
 
De hvide pletter tyder på en kraftig forvitring af nogle af sandstenens bestanddele som følge af stor vandgennemsivning i den sprækkefyldte kontaktzone. Ligeledes er der udviklet et 2-3 cm. tykt lag af forvitret granit i form af kaolin i denne kontaktzone. Se nærmere om kaolins dannelse ved at trykke her.
 
Nogle meter længere mod syd følger den lyse Balkesandsten, som er hovedbjergart i resten af blotningen til og med det syd for liggende Strøby Sandstensbrud.
 
Det nok mest bemærkelsesværdige er, at de oprindeligt vandret afsatte sandstenslag i forbindelse med hævningen af den nordfor liggende gnejs er blevet skråtstillede med en hældning på op imod 50o tæt på kontaktzonen. Herved er opstået det fænomen, geologer udtrykker som "et slæb".
 
Skråtstillingen af sandstenslagene, der bærer præg af indlandsisens slid under sidste istid, er således et resultat af de samme ufattelige kræfters virke, som har ført til, at en lille stump af jordskorpen igennem nogle hundrede millioner år blev placeret og arrangerert som det Bornholm, vi kender i dag.
 
I den blotlagte forkastningszone er det bogstaveligt talt muligt at skræve over 1,2 milliarder år eller 1200 millioner år.
 
Det kan gøres ved at man sætter det ene ben på den 1700 millioner gamle Gnejs og det andet ben på den 500 millioner år gamle Nexøsandsten. Forskellen er de 1200 millioner år.

Det er muligt at skraeve over en tidsforskel på 1200 millioner aar

Flere gange er stedets fortræffeligheder blevet beskrevet, som i Bornholms Tidende af Thor Aage Christoffersen den 15. juni 1974, hvor han interviewer Hadeborgs tidligere ejer. Læs artiklen her.
 
Ligeledes har Frede Kjøller i sin rubrik "For naturvenner" den 6. december 1986 beskæftiget sig med stedet, og dette indlæg kan læses ved at trykke her.
 
Endelig har Werner Hansen i Dagbladet Bornholmeren, den 24. juli 1993, skrevet et indlæg på grundlag af endnu et interwiev med stedets tidligere ejer, og det kan læses ved at trykke her.
 
I NaturBornholm-guide er der afsat et helt opslag til en beskrivelse af forholdene på Klintebakken. Læs mere om dette ved at trykke her.
 
I dette opslag er det bl.a. muligt at læse om nogle stenhuggere, der har sat deres præg på Klintebakken ved bl.a. at hugge deres navne og initialer. En af disse har endog hugget et relief af sig selv. Det var Enok Mogensen, og se ham ved at trykke her.
 
 
En geologisk betragtning over områdets værdi som besøgssted kunne man finde i Geologisk Nyt fra 2000, da stedet var nyskabt og NaturBornholm netop bygget færdigt.
 

Siderne er bygget i en WEB123