Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 19. Østre Indlæg
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
Kort
267. Trehøje
268. Enebærskoven
269. Luntebakken
270. Stakkelemose
271a. Bastemose
271b. Syvmasteren
272. Lindesbjerg
273. Stenløse
274. Åsen
275. Fembroen
276. Hagemyr
277. Røverkæret
278. Fladehalle
279. Vallingebjerget
280. Nydammene
281. Svinemose
282. Hjulmagermyr
283. Rømersvej
284. Thorsen-krogen
285. Grønnevad
286. Viskesled
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Enebaerskoven i Oestre Indlaeg
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Fladehalle - et tingbord
 
Faar graesser af i Enebaerskoven
 
Sol over Bastemosen
 
Naergaaende heste ved floraregistrering
 
Syvmasteren faeldet i en storm i 1995
 
Avnboeg ved Fladehalle
 
Svinemosen - set fra fugletaarnet
 
Tjur-voliere ved Roeverkaeret
 
Bisoner i Oestre Indlaeg
 
Groeft gravet gennem ellesump ved Fembroerne
 
Flankhugget roedgran
 
Islandske heste i Groennevad
 
Aaloese - paa vej ud i Nysverige

Østre Indlæg - Aaløse - Nysverige

Stengaerde ved Thorsen-Krogen

 
Bornholms Udmarker med Højlyngen havde fra umindelige tider ligget hen til fælles brug for øens beboere til lyngrivning, tørveskæring og græsning for kreaturer.
 
Dette fællesskab blev ved lov hævet i 1832 og i 1842 blev der ved en ny lov truffet bestemmelser om, at Staten skulle rejse ny skov på godt 2370 ha. , h.h.v. som Rø Plantage samt Vestre og Østre Indlæg til Almindingen.
 
Herved kom Statsskoven Almindingen op på et areal som nutidens 2410 ha.
 
Heste graesser af i Bastemosen
 
Det Østre Indlæg, der arealmæssigt var det største, kom til at omfatte større flade og våde lyngarealer.
 
En af de helt store opgaver, man stod overfor inden tilplantningen af arealet, var derfor en tørlægning af dette store naturområde gennem dybe og tætliggende grøfter.
 
Et par af disse store anlægsarbejder kan man blive vidne til umiddelbart øst for Åsenhovedet, iøvrigt kilden til Gyldensåen, og ved Søndre Svinemosevej, hvor datidens moseområde omkring nutidens Svinemose blev tørlagt gennem en mere end fire meter dyb grøft, der sprængtes ned i grundfjeldet.
 
Under og efter sidste verdenskrig blev der ved beskæftigelsesarbejder rådet lidt bod på denne tørlægning ved gravning af flere mindre søer som Iglemose og Rundemose samt en uddybning af den nu tørre Svinemose.
 
Urfugl og tjur har flere gange i nyere tid været forsøgt udsat i de bornholmske skove, og et minde fra det seneste forsøg på at bringe skoven en bestand af tjur kan man opleve ved Røverkæret.
 
I forsøget på at genskabe tidligere tiders lyngflader har man fra skovens side forsøgt at tilbageføre vindfældede rødgranbevoksninger til afgræsning for kreaturer, heste og får.
 
Siden foråret 2012 er dette entreprenørarbejde udvidet til også at omfatte Europæisk Bison, Visenten, der er sat ud i en indhegning omkring Svinemose.
 
Ligeledes er der flere steder genskabt større eller mindre vandflader ved at tilkaste mindre grøfter .

Oestre Indlaeg midt i 1880erne

Grænsedragningen mellem dette Østre Indlæg og Østermarie Sogn blev trukket "langt inde i Lyngen" mellem Aaløsegårdene og Ellebygårdene.
 
Herved blev der frigivet et særdeles stor lyngareal, der med matrikel 211 i Østermarie Sogn kunne udstykkes til et større antal arvefæstelodder omkring datidens Retterbakke eller Retterhøj.
 
Funktionen af dette højdedrag midt Lyngen må antages i middelalderen at have været stedet, hvor galgen har stået, altså et rettersted, selv om, at der ikke er noget skriftligt belæg om noget sådant!
 
Området blev i anden halvdel af 1800-tallet beboet af hovedsagelig svenske indvandrere, der brød Lyngen og dyrkede jorden op, hvorfor stedet i folkemunde derfor kom til at hedde Nysverige.
 
Bebyggelsen Aaløse, eller Åløse, har det tidligere lyngområde senere udviklet sig til efter at der i 1916 blev bygget en station på banelinien mellem Aakirkeby, Christianshøj og Østermarie samt videre over Østerlars til Gudhjem her umiddelbart øst for Almindingsgærdet. Få år senere kom der også en Åløse købmandsforretning til!
 
Iøvrigt er navnet Aaløse noget vanskeligt noget at forklare, idet det har navn efter Aaløsegårdene, 1.-4. selvejergårde i Østermarie Sogn, der har været omtalt i skrevne dokumenter helt tilbage til 1569, og som navnet til trods netop ligger tæt på Kjeldseåen.
 
Det "løse" må forklares deri, at gårdene om muligt ligger lidt "løst" eller fjernt fra sognets andre gårde, netop på grund af datidens altomsluttende lyngarealer.
 
Et kort til besøgssteder i Almindingens Østre Indlæg kan fås frem ved at trykke her.
 

Siderne er bygget i en WEB123