Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 18. Alm. Bakketoppe :: 252. Rævegænget
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
Kort
248. Kongemindet på Rytterknægten
249. Aaremyre
250. Rokkestenene
251. Rundemose
252. Rævegænget
253. Kohullet
254. Puggekullekær
255. Kongens vildtbane
256. Vettesmose
257. Ravnebro
258. Ravnekær
259. Gamlemose
260. Åsedammen
261. Jagtkæret
262. Hareløkkerne
263. Andreasmose
264. Badekarret
265. Koldekær
266. Ledvogterhuse
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Store Raevegaenge-eg
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Seve Gaengen 1750
 
Toervemos i Raevegaenget
 
Tuer med Jomfruhaar
 
Jomfruhaar
 
Ur i Raevegaenget
 
Ur med blaabaer i Raevegaenget
 
En af skovens gamle og hoeje laerketraeer
 
En stoerre omfavnelse!
 
Raevegaenget om sommeren
 
Vandskel i Lille Raevegaenge
 
Tyttebaer i blomst

Lille og Store Rævegænge

UTM 0493128 / 6108937
 
Som to parallelle og lokale sprækkedale løber Lille og Store Rævegænge fra nord til syd gennem et område af Almindingen, hvor folk sjældent kommer.
 
Lille Rævegænge er en fortsættelse af nogle meget imponerende klippeformationer syd for Vettesmose, og dalen flader nærmest ud kort før Voldvejens udløb i Jagtvejen.
 
Store Rævegænge har sit udspring i Puggekullekær og markerer sig voldsomt i landskabet frem til de meget flotte brante klipper ved Kohullet.
 
Raevegaenge 1883
 
 
Navnemæssigt er de to rævegænge af ældre dato. Et gænge er en smal passage eller en gennemgang, og allerede på Hammers kort fra midt i 1700-tallet og længe før Rømers indhegning af Almindingen forekommer lokaliteten "Seve Gængen".
 
"Seve" kan i denne forbindelse have haft en beskrivelse af det med "Siv" vanskeligt passable gænge?! Altså et fugtigt område, som det fremstår i dag med Tørvemos, Sphagnum og andre fugtigbundsplanter.
 
Ved en skovtaksering i 1775 nævnes "Revegienget". Her er der sket en ændring af bogstavet S til R, og på Rømers eget skovkort fra 1820'erne har han kaldt dem "Rævegænge".
 
Der kan ikke herske tvivl om, at de nyere navne henviser til de ræve, der tænkes at have haft deres beboelser i de to sprækkedales mange hulheder under de frostsprængte og nedfaldne klippestykker. En såkaldt ur.
 
Og midt i denne redelighed af klippestykker har et par kæmpestore lærketræer slået rod og overlevet årtiers kraftige storme. De synes i dag at være nogle af skovens største.
 
I sit arbejde med at kultivere skoven, har skovvæsenet i Lille Rævegænge for ikke så mange år siden restaureret en afledningsgrøft.
 
Det er ud fra et naturhistorisk synspunkt mindre heldigt, idet man rent faktisk her befinder sig midt på vandskellet, og området ville have været bedre tjent med slet og ret at være et vandmættet kær.
 
I den sydlige ende af Lille Rævegænge ledes grøftevandet mod syd og fortsætter i retning ad Borgesø, Svenskebækken og Læsåen, medens vandet i den nordlige ende af Lille Rævegænge ledes mod Vettesmosen og videre herfra mod Spagerå og Kobbeåen.
 
 
Svampen Noekketunge i Toervemos - Sphagnum
 
 
I Store Rævegænge er der ikke gravet nogen form for grøfter i nyere tid, og her sirler vandet så stille fra Kohullet i syd gennem en Sphagnummose med stor biodiversitet mod nord og Puggekullekær.
 
Midt på sommeren lyser nogle gule slimede "tingester" op i Sphagnumtæppet. Det er svampen Nøkketunge.
 
Fra Puggekullekær løber vandet videre gennem Flagermusedalen til Kalvekæret og Åremyre for herefter at finde vej forbi Kollekilde og Rømers Minde til Ekkodalen og videre ud i Læsåen.
 
Plantevæksten er rig både i Store og Lille Rævegænge, især er mosser og laver rigt repræsenteret på de blankslidte klippeflader, i klippesprækker og i tørvemosen.
 
En ikke så almindelig plante er Tyttebær, der her fortsat holder skansen efter at den for mange år siden er plantet ud i området som føde for indførte og igen uddøde bestande af Tjur.
 
I Bergstedts Flora fra 1883 er Tyttebær netop angivet her fra omegnen af "Pykkekullekjær"!

Raevegaenget - en sommerdag

 

Siderne er bygget i en WEB123