Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 17. Alm. Sprækkedale :: 239. Ekkodalen
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
Kort
238. Rømersdal
239. Ekkodalen
240. Ørsteds Kilde
241. Alminding Station
242. Alminding Savværk
243. Fuglesangsrenden
244. Trandberg
245. Jægergrotten
246. Vallensgårdsskov
247. Dronningestenen
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Ekkodalen i efteraarsfarver
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Ekkodalen fra luften
 
Ekkodalhoejder
 
Skovrider Stens vejvisermaerke
 
Vandpresten og praestens taarer
 
Ekkodalens navne
 
Lajtarijn i nordre ende af Ekkodalen
 
Heksenes danseplads i Ekkodalsklipperne
 
Roeverspringet
 
Tarmvridroen på kanten af Ekkodalsklipperne
 
Ekkodalen i vand under Lyseklippen
 
Kreaturer under Styrtebakkerne
 
Ekkodalen i solnedgangens skaer
 
Koer i Ekkodalen
 
Aaslyngninger gennem Ekkodalen
 
Pragtvandnymfe i Ekkodalen
 
Laesaaen i snegennem Ekkodalen
 
Solens nedgang nytåret 2014-2015

Ekkodalen - Sjælden natur

UTM 0494033 / 6107250
 
I 1800 blev Rømer ansat som skovrider i Almindingen. Der fulgte ikke nogen embedsbolig med ved ansættelsen, men han mente, at det var nødvendigt for hans virke at han boede i skoven, og derfor købte han i 1804 det lille udbyggersted Eskeviske i Kodalen.
 
Men begge navne indeholdt for lidt appeal, og straks efter overtagelsen fik huset navnet Rømersdal, og dalen fik han omdøbt til Ekkodalen. Et navn, Ecchodahlen, den også havde på et matrikelkort fra 1788. Tryk her og se nærmere.
 
Ekkodalen er en såkaldt sprækkedal, blandt flere anset som øens flotteste repræsentant for disse, og man kan midt i dalen måle dens bredde fra det sydlige granitfremspring til den nordlige lodretstående klippe til at være ca. 70 meter.

Ekkodalen efter regnskyl

Ekkodalen har været et af øens femstjernede turistmål, så længe der har eksisteret turisme på Bornholm, og tilstrømningen af "vandrefoula" tog i den grad til ved etableringen af skovtursbanen mellem Aakirkeby og Almindingens station i 1902.
 
Af samme grund har seværdighederne i dalen fået benævnelser, som regel overleverede stedsangivelser som fastboende og skovens folk har givet videre fra generation til generation for at kunne finde rundt og udtrykke sig eksakt om dette og hint.
 
Skovrider Sten var Kongens repræsentant i Almindingen få år efter, at Hotel Jomfrubjerget blev opført i 1891, og da turisterne strømmede til skoven, ville han gerne have, at man fik lov til at opleve skovens seværdigheder.
 
Derfor etablerede han vandrestier, markeret med forskellige malede mærker på stene og træer, og turen gennem Ekkodalen blev royalt angivet med små dannebrogsflag!
 
Man blev fra dalens bund ført ad en trappe op på Lajtarijn med den smukkeste udsigt over dalen og den oprindelige middelalderlige skovbevoksning med ene, vintereg og avnbøg.
 
Man vil passere en om vinteren kraftigt fossende strøm af vand oppe fra Djævlebakken, og da vandet for en stund må løbe under den markante klippeblok Vandpræsten har man lokalt givet vandløbet betegnelsen Præstens tårer.
 
Tryk her og se, hvorledes Djævlebakken tårner sig op over Ekkodalen.
 
Grotten er det næste markante klippefremspring med en underliggende indhak i klipperne. Det ses iimidlertid bedst fra stien nede i dalen.
 
Følger man stien ovenpå klipperne vil man på et tidspunkt gå lige hen over Heksenes danseplads.
 
Overleveringen fortæller, at der dybere inde i klippemassivet skulle være et mindre hul, hvorfra heksene angiveligt skulle komme ud og danse! Men, hvornår man kan opleve heksedansen, kan ingen oplyse. Måske ved fuldmåne?

Fuldmaane over Ekkodalen 020812

Ældre bornholmere, der har trang til at holde fast i traditioner kender udmærket stedet fra de tilbagevendende tidlige pinsemorgener, hvorfra et kor af sangere ledet af en lokal skolelærer på en klippehylde umiddelbart under dansepladsen fyldte dalen og morgenen med liflig sang.
 
På et kort, Skovrider Rømer havde ladet tegne i 1825-26, og som i dag befinder sig på Det kongelige Bibliotek, har han angivet en markant klippespids på toppen af ekkodalsklipperne som lokaliteten Springet, og seværdigheden er senere foreviget i Illustreret Tidende fra 1861.
 
Det er det samme sted, som i Dansk Landbotidende fra 1874 blev kaldt Jomfruspringet, og som i dag går under betegnelsen Røverspringet. Herfra er der endnu engang en enestående udsigt ud over dalen.
 
Det seneste navn har stedet fået på grund af, at en "røver" angiveligt under en forfølgelse over ekkodalsklipperne ikke så nogen anden udvej end at springe ud fra klippen. Om han overlevede melder historien ikke noget om.
 
Græderen opdager man hurtigt på sin vandring, fordi det er den del af klippepartiet, hvor der lige under toppen af klippen vinter og vår siver vand ud over klippen i stride strømme - til ihvertfald på den anden side af Sankt Hans.
 
Vegetationen for foden af klippen er af samme grund noget frodigere end på de andre klippeflader i dalen, men adgangen er vanskelig, idet stedet er hegnet ind for at kunne holde kvæget på plads.
 
Umiddelbart ovenover Græderen finder man fortsat et af stedets botaniske klenodier, Tarmvrid Røn. Tryk her og se i stor forstørrelse.
 
Og så når man frem til det måske kendteste klippeparti i dalen: Måneskinsklippen.
 
Det er her, turisterne bliver guidet hen for at man bedst skal kunne opleve et ekko - ihvertfald peger et stort træskilt hen til stedet, og hvis det er det, folk er kommet til Ekkodalen for at opleve, så er målet nået, og et andet stort skilt viser tilbage til P-pladsen.
 
Men, Ekkodalen er mere end dette: Fuglesangsrenden, Jægergrotten, Dronningestenen og Trandbergs minde. Tryk på hver enkelt lokalitet og læs mere.

Loeklippen og Kraage-Lund 1788

 
Længst i SV, hvor Styrtebakkerne flader ud ligger Loe Klippen med Loe Gulvet. Allerede på et matrikelkort fra 1788 over Almindingen forekom lokaliteterne navngivet, og skoven for foden af klipperne havde den poetiske betegnelse "Kraage Lund". Men, denne lokalitet ligger i den privatejede Vallensgårdsskov, så tryk her og læs mere.
 
 
Vandrefalken på Ekkodalens klipper.
 
Frem til sidst i 1950'erne var klipperne i Ekkodalen redested for et par vandrefalke.
 
Skovfoged Seier, tryk her, har i sin Bornholms Fugle fra 1932 skrevet om sine iagttagelser fra dengang, og i et brev fra Ornitologen Knud Barfod er et par ynglefund fra sidst i 1940'erne omtalt. Læs hans iagttagelser ved at trykke her.
 
Som nøjere beskrevet i Bornholms Fugle fra 1973 forsvandt vandrefalken generelt som ynglefugl på øen, men i dag har man her i dalen som andre steder på øen igen en god chance for at se denne verdens hurtigste fugl bevæge sig ud mod Udkæret.
 
Tryk her og se de seneste observationer i DOF-basen, og her for at se Torben Kures billede af fuglen på klipperne ved Mulekleven.
 
 
Genslyngning af Læsåen i bunden af Ekkodalen.
 
I slutningen af 1800-tallet blev det naturligt slyngede forløb af Læsåen rettet ud til en lige grøft - som det skete med vandløb mange andre steder på øen. Øens enge skulle dyrkes op og vandet skulle "lægges til side" eller helt skjules i rør.
 
Denne effektivisering har naturligvis kostet natur!
 
I 1989 vedtog det daværende Folketing den såkaldte Naturgenopretningslov, og der blev givet penge til at genskabe noget af fortidens natur.
 
Også Læsåens slyngninger i Ekkodalens bund kom på tale, men en tilbageføring til det tidligere slyngede forløb vovede man ikke fra Statsskovens side.
 
Man nøjedes med at kaste nogle læs større marksten ud i vandløbet og fordelte dem således, at vandet med sin iboende kraft til at forme egne slyngninger selv kunne etablere dette ud fra den lige grøft.
 
Allerede nu godt 15 år senere kan man notere sig begyndende slyngninger i vandløbet, men det bliver noget andet end det, man raderede ud i 1800-tallet.
 
Tryk her og se et kort fra midt i 1800-tallet, der illustrerer denne såkaldte naturlige mændrering af Læsåen gennem Ekkodalens bund.
 
Foruden stenene er køernes trampen medvirkende til, at vandløbet igen etablerer sig med slyngninger til gavn for dyrelivet - bl.a. den fantastisk smukke Blåvinget pragtvandnymfe - Calopteryx virgo, der på solrige sommerdage afpatruljerer lange strækninger af åen for foden af ekkodalsklipperne.
 
 

Siderne er bygget i en WEB123