Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 25. Øens årmillioner
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner
Kort
340. Bavnet
341. Klintebakken
342. Strøby Stenbrud
343. Læså-profilet
344. Vejrmøllegård
345. Kalby
346. Læså-vandfald
347. Alunskifer-profil
348. Kalkstensbrud
349. Graptolitskifer
350. Vasegård-langhøj
351. Limensgadebrud
352. Bøsthøj - Saxebro
353. Vester Boderne
354. Boderne-Grødbyå
355. Skelbro-Risebæk
356. Munkerup
357. Risegård strand
358. Sose Bakker
359. Sose Bugt - juraler
360. Sose Odde
361. Smeltevandsfloden
362. Homandshald
363. Strandbygden
364. Strandbygårdstrand
365. Madsegrav
366. Arnager
367. Verdens Ende

 
Læsåens geologi fra Geologisk set - Bornholm
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Laesaa i foraarssol
 
Dendritter - jernudfældning i skiferlag
 
Rimte i Ursula Munch Petersens relief
 
Boern leder efter fossiler
 
Orusia lenticularis
 
Keuperler ved Risegaard
 
Risegaardsbug med aflejringer fra Trias

Sydbornholms geologiske årmillioner

 
Medens Nordbornholms gnejs og granit blev dannet ved at bjergarter fra jordens overflade førtes ned i dybder, hvor temperatur og tryk var så høje, at de begyndte at smelte, møder man på den sydlige halvdel af øen aflejringer med en helt anden oprindelse.

Calcitknold fra stranden ved Risegaard

Her er det ophobninger af grus, sand, kalk og ler, der efter først at være aflejret i vand senere er hærdet til faste stenarter af meget forskelligt udseende, de såkaldte sedimenter.
 
Snart drejer det sig om stenarter, hvori de enkelte grus- eller sandskorn let lader sig iagttage, snart kan man overhovedet ikke se kornene med mindre, man anvender lup eller mikroskop.
 
Omstående kort fra "Geologisk set Bornholm" viser, hvordan aflejringerne findes på små blokke afgrænset af forkastningslinier.
 
Hvad det er for lag, farverne henviser til, tryk her.
 
Forkastningerne har været aktiveret flere gange inden for tidsrummet Palæozoikum til Tertiær, og de såkaldte nedforkastninger af blokkene har medvirket til, at aflejringerne er blevet beskyttet mod erosion.
 
Da gletscherne under seneste nedisning af Bornholm for omkring 150.000 år siden kom skurende ind over øen fra NØ blev den sydlige del af øen nærmest slebet af til en plan flade, et såkaldt peneplan.
 
Da isen efterfølgende smeltede for omkring 15.000 år siden, skulle vandet finde vej fra det høje Midtbornholm mod lavere dele af øen for til sidst at ende i Østersøen.
 
Den blødere del af øen i form af "nedforkastede sedimentblokke" måttet holde for, og vandløb som Læsåen har stille og roligt ladet sig udforme til et "udstillingsvindue" for geologiske processer, miljø samt dyre- og planteliv gennem mere end 500 millioner år. Se den geologiske tidstavle ved at tryke her.

Ursula Munch Petersens relief paa NaturBornholm

Aflejringernes kornstørrelser fortæller om, hvordan dybdeforholdene var dengang på det sted, sedimenterne blev dannet.
 
Således kan man ved et nutidshav overbevise sig om, at grus og sand aflejres på lavt vand, og længst ude, hvor ler kun vanskeligt og sand slet ikke føres ud, bliver de mikroskopiske kalkskaller dominerende.
 
De sydbornholmske bjergarter, som så flot og pædagogisk lader sig præsentere i brinkerne langs Læsåen, har derfor oprindelig været løse, men er senere blevet kittet sammen, således at sand er blevet til sandsten, ler til skifer og kalkslam til kalksten.
 
Et kort, der viser hen til lokaliteter på rejsen gennem Sydbornholms geologiske årmillioner finder du ved at trykke her.
 

Siderne er bygget i en WEB123