Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 24. Middelalderbyen :: 337. Ugleenge
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
Kort
330. Kilder
331. Skagelfaldet
332. Aa kirke
333. Jernbanen
334. Kongens mark
335. Jættedal
336. Grødby
337. Ugleenge
338. Bronzealder-bygden
339. Gaggagården
25. Øens årmillioner

 
Hvidtjoerne blomstrer i Ugleenge
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Ugleenge - gamle tilgroede stenbrud
 
Salep-Goegeurter vokser naesten lige på sandstensklippen
 
Salep-Goegeurter paa sandstenshellen
 
Koer graesser af
 
Salep-Goegeurter og koer i Ugleenge
 
Drikkested i tidligere stenbrud i Ugleenge
 
Deponi i tidligere stenbrud
 
Salep-Goegeurt i hvid form i Ugleenge
 
Ugleenge Station paa Nexoe-banen

Ugleenge - Egele-fejden

UTM 0494509 / 6100788
 
Ugleenge har i sin tid været skrevet Igleenge, men oprindelsen skyldes naturnavnet Egleenge, der første gang forekommer som "Egilde og Egildt" i litteraturen i en landebog fra 1569, som i original kan beses i Landsarkivet i Lund.
 
I en præsteindberetning fra 1624 læses Egelle, og Ravn skrev i 1671 om et "Egle Gærde". Senere skriftlige vidnesbyrd om området har alle trænavnet "Eg", men i 1813 har Salchow for første gang "Ugle" i stednavnet, hvilket må bero på en lydbeskrivelse af en ældre bornholms udtale af Egle-enge". Og så var skaden sket, en gang for alle!

Eegelegaerdet i 1860erne

 
Slaget i Ugleenge - Egele-fejden.
I landprovst Jens Pedersens beskrivelse over Bornholm, som blev udarbejdet i 1625, findes der under beskrivelsen af Aaker Sogn følgende oplysninger:
"Syd for Aakirkeby, henved 3 Bøsseskud nedenfor Klinte, har der været og vokset i vore Forfædres Tid en skøn Egelund, som endnu kaldes på denne Dag Egele, endskønt der kun staar tre Ege, visne og halvraadne fra Toppen og midt ned paa Bullen.
 
Paa dette Sted har staaet en Fejde imellem Høvedsmanden Bernt Knop og landets Indbyggere. Aarsag til denne Fejde har været: Den Tid de Lybske havde Landet, har der været en Lensmand af de Lybske beskikket, Bernt Knop, som ville forurette Landsaatterne dér, hvorfor Landsdommeren, Hans Jenssøn i Nilausker Sogn drog til Kongen og klagede over samme Uret, fik og Beskeden, at de maatte forsvare sig imod Høvedsmanden, hvorfor de forsamlede alle Landets Indbyggere ved Egele og tænkte overvinde og fordrive Øvrigheden; men den tid, han kom dem imod, forfærdede han dem med Skyden, hvilken de ikke vidste i de Dage meget af. Det menes, at dette skete Aar 1536".
 
Også Lokalhistorikeren Peter Thorsen har gransket i denne episode, og efter at have forhørt sig hos den lokale befolkning i området om mulige overleveringer om denne begivenhed kom han i 1939 frem til, at slagmarken skulle findes omkring og syd for nutidens Ugleengevej.
 
Mod dette strider imidlertid oplysningen: "henved 3 Bøsseskud nedenfor Klinte"!
 
Idet et bøsseskud dengang næppe har været mere end 200 meter kan afstanden fra Klinten næppe have været over de 600 meter og derfor under ingen omstændigheder på sandstenshallerne syd for Ugleengevejen.
 
Kigger man nærmere på herredskortet fra 1860'erne finder man på skellet mellem 12. og 13. Selvejergårde, h.h.v. Lille og Store Klintegård en lund eller et krak med enkeltstående træer - som beskrevet af landprovsten.
 
Men, det er nok ikke hele sandheden!
 
Og mange andre indlæg om samme emne i tidens løb er taget under grundig behandling af H.E.Skårup i Bornholmske Samlinger 1996, Række 3, Bind 10 på siderne 147-158.
 
Ligesom andre af områdets "hallemarker" har der umiddelbart syd for Ugleengevej været brudt Balkesandsten til vejmaterialer.
 
I de forladte stenkuler samles der vand i løbet af vinter og forår, og man kan i flere finde både dyr og planter, der ikke er helt almindelige andre steder på øen, som f.eks. Løvfrøer og Vandportulak.
 
Desværre har huller i landskabet også haft en dragende kraft på kommunale tekniske forvaltninger, og bl.a. er der ved Ugleengevej i starten af 1980'erne smidt en del byggematerialer fra nedrivninger af overflødiggjorte bygninger. Og de tidligere så vigtige levesteder er dækket til med jord.
 
Så længe, der på gårdene har eksisteret ungkreaturer, har landskabet syd for Ugleengevej været græsset af, og på de sandstenshaller med et særdeles tyndt jorddække, hvor det har været umuligt at kultivere jorden, og hvor der ikke har været foretaget kemisk nedvisning af vegetationen, er der fortsat en plantesammensætning, der i dag er sjælden i det bornholmske landskab.
 
Især er det orkideen Salép-Gøgeurt, der har gjort sig bemærket ved her at have en af øens største bestande, hvorfor et større areal er blevet fredet mod opdyrkning.
 
Også fugle, der er knyttet til fortidens eng- og overdrevsarealer med græssende kreaturer holder til her, og de seneste fugleiagttagelser på stedet kan ses ved at trykke her.
 
Også en kulturhistorisk værdifuld såkaldt fægård ligger indenfor fredningen. Læs mere om fredningen ved at trykke her.
 

Siderne er bygget i en WEB123