Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 24. Middelalderbyen :: 335. Jættedal
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
Kort
330. Kilder
331. Skagelfaldet
332. Aa kirke
333. Jernbanen
334. Kongens mark
335. Jættedal
336. Grødby
337. Ugleenge
338. Bronzealder-bygden
339. Gaggagården
25. Øens årmillioner

 
Hundshale - stenbrud
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)

Hundshale - halle midt i landskabet
 
Jaettedal i 1930erne
 
Indgang til jaettestue
 
Jaettestuens indre
 
Jaettedal-skaalgrube
 
Loekkers mange lodder
 
Ledelinienedbrud i skellet mellem matr. 41b og 41g
 
Ledelienedbrud og sammenlagt markflade

Hundshale - Jættedal - Lykkesmark

UTM 0495700 / 6099240
Hundshale med Hundshalegård daterer sig skriftligt til en regnskabsopgørelse i 1607, da landskabet hed Hundtz Halle.
 
Hundtz efter en person med dette efternavn og Halle efter landskabets beskaffenhed: en højtliggende sandstensflade, der har dannet grundlag for en større brydning af sandsten til især vejmaterialer.

Jaettedal - Jaettestue

 
Det er balkesandstenen, der ligesom i Strøby og Smålyngen har været grundlaget for brydning.
 
Kommunen har på sit website en facilitet, der viser i hvilke områder, man må frygte oversvømmelser ved kommende regnskyl.
 
Hundtz Hallen ligger som forventet som et højtliggende tørområde, med sandsten tæt under jordoverfladen.
 
Længere mod syd tæt på det vandløb, der har afvandet det tidligere store lavtliggende engområde syd for det højtliggende balkesandsten, ligger jættestuen Jættedal.
 
Beliggenheden ved et vandløb skulle være typisk for mange af de stenbyggede grave fra bondestenalderen - 5000-6000 år tilbage.
 
Jættestuens kammer er så højt, at man næsten kan stå oprejst. Det er bygget af 10 store bæresten.
 
Oprindelig har det været dækket af tre store dæksten, men kun de to nordlige ligger på deres pladser i dag.
 
En stor del af den jordhøj, som har dækket jættestuen, blev pløjet væk i 1800-tallet, og kun en lille rest er bevaret omkring kammeret.
 
Jættedal blev udgravet i 1883, og dengang var kammeret og gangen fyldt op med jord og sten.
 
PÅ bunden lå skeletdele, ravperler, pilespidser og økser af flint, som kunne dateres til ca. 5000 år før vor tid.
 
På toppen af den ene dæksten ses skålformede fordybninger. Det er helleristningstegn fra bronzealderen, og de tyder på, at her har der været et samfund, der har foretaget rituelle handlinger for mere end 3500 år siden.
 
Lykkesmark er en ældre betegnelse for nutidens lokalitet "på Løkker".
 
En løkke, bornholmsk: "Lykkja", er her på øen en indhegnet, "indgjerdet" mark.
 
Landskabet har som en "Kongens mark" ligget hen som våde enge og tørre overdrev til fælles afbenyttelse til sommergræsning for de nærliggende gårdes dyr, heste, køer og får.
 
Udmatrikuleringen og forudsætningen for at oprette disse løkker er sket i forbindelse med udskiftningen og samlingen af de enkelte gårdes jordtillæg i første halvdel af 1800-tallet.
 
Som angivet på vedstående matrikelkort er der både oprindelig kirkejord, matrikel 8-lodder og såkaldte udlodder, matrikel 27- og 41-lodder til gårdene Dalegård og Store Munkegård.
 
I anden halvdel af 1800-tallet kunne der så flytte nybyggere ind på disse lodder og skabe sig udkomme som husmænd på såkaldte "en-hestes-avl".
 
Tiden er løbet fra landbrug med jordtillæg i denne størrelse, og derfor bliver jorden i disse år købt af områdets større gårdejere, og de landskabeligt og biologisk værdifulde skel bliver fjernet og dyrket op.
 

Siderne er bygget i en WEB123