Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 24. Middelalderbyen :: 334. Kongens mark
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
Kort
330. Kilder
331. Skagelfaldet
332. Aa kirke
333. Jernbanen
334. Kongens mark
335. Jættedal
336. Grødby
337. Ugleenge
338. Bronzealder-bygden
339. Gaggagården
25. Øens årmillioner

 
Klintebakken - et overdrev
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Nye Bye syd for Aakirkeby i 1750erne
 
Drivgaden syd for Nye Bye
 
Drivgade ud i Haregade
 
Haregade i dag
 
Smaalyngsmatrikler 1864
 
Smålyngvej
 
Stroebymatrikler 1860erne
 
Stroebyejendom

Kongens Mark

Smålyngen - Nyby - Strøby

UTM 0495057 / 6101698
 
Med Klintebakken som fasthæftningspunktet har en Kongens Mark strakt sig fra Smålyngen i øst over Nyby mere eller mindre i midten til Strøby i vest.
 
Lokalitetsbetegnelsen "Kongens Mark" har vi haft mange steder på Bornholm i middelalderen, og de har slet og ret været synonymer på arealer, der ikke har tilhørt nogen lokal gård, men som har kunnet bruges til fællesdrift for områdets beboere.
 
Arealerne tilhørte Kongen - eller staten om man vil, og man kunne hente brændsel i form af brænde eller lyngtørv, og man kunne lade sine dyr græsse af.
 
Hist og her slog et par sig ned, byggede et hus og forsøgte at dyrke de nærmestliggende arealer op.
 
De blev kaldt udbyggere, og især på Hammers kort fra 1746-1750 forekommer denne betegnelse hyppigt på sådanne arealer.
 
Aakirkeby markjorder i 1860erne
 
 
Gårdene i Aaker Sogn syd for Aakirkeby havde deres jorder liggende op til et sådan et fællesareal, hovedsagelig bestående af jorder med et særdeles tynd jordlag ovenpå sandsten og på Klinten granit og dækket af hedelyng og lav buskvækst.
 
Drivgader i form af smalle strimler jord omgivet af et stengærde på begge sider førte ind i Kongens Mark som f.eks. den senere kendte Haregade, der i følge Stednavnebogen var "en vej til Klintegaardene over Byens Grund".
 
En anden, dog ubenævnt gade, som markerer sig fint på Herredskortet fra 1864 gik fra Smålyngen ind på Klinten fra øst.
 
Da jernbanens tracé i slutningen af 1800 tallet blev etableret forsvandt alle spor af dette kulturhistorisk vigtige dokument.
 
På et eller andet tidspunkt i middelalderen blev denne Kongens Mark overdraget Aakirkeby til det der senere er blevet benævnt "Aakirkeby Kjøbstads Markjorder".
 
Nyby blev etableret tidligt, ihvertfald forekommer benævnelsen i en præsteindberetning fra 1624, og på Hammers kort fra 1746-1750 forekommer det som Nye Bye.
 
Strøby er den del af Lyngen, der tidligst er blevet dyrket op.
 
Området gik tidligere under betegnelsen "Hare Wie" og forekom som sådan i Landebogen fra 1569.
 
Navnet forklares som det sted med "Vi", hvor harerne trives - altså et pilekrat med dyr, og sikkert også et væld af orkideer, selvom der ikke er beretninger om noget sådant fra den tid!
 
Strøby forekommer første gang som stedbetegnelse på kort fra 1880'erne og henviser til et område, hvor bebyggelsen ligger i strø - altså spredt bebyggelse!
 
De fortløbende matrikelnumre tyder også på tidlig bosætning og udnyttelse af denne del af Kongens Mark.
 
Det modsatte gælder Smålyngen, der først blev udstykket og udmatrikuleret midt i 1800-tallet og senere dyrket op til det landskab, man i dag kender til, når man ad Nybyvej kører ud af nutidens højtliggende Aakirkeby ovenpå granitten og bevæger sig ned i det flade landskab med sandstenen som det "bærende element".
 

Siderne er bygget i en WEB123