Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 24. Middelalderbyen :: 332. Aa kirke
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
Kort
330. Kilder
331. Skagelfaldet
332. Aa kirke
333. Jernbanen
334. Kongens mark
335. Jættedal
336. Grødby
337. Ugleenge
338. Bronzealder-bygden
339. Gaggagården
25. Øens årmillioner

 
Aa kirke set fra SydOest
 
Aa kirke med kirkebroend i sne
 
Kirken fra NØ. Foto: Tasja Lyng
 
Sokkelsten af kalksten. Foto Tasja Lyng.
 
Bygningsdetalje i apsis. Foto: Tasja Lyng
 
Kvindedoer mod nord tilmuret. Foto: Tasja Lyng.
 
Sandsten med Rosselia ved vestdoer i Aakirkes taarn
 
Rosselia i sandsten i Aakirkes taarn
 
Roemers gravsten paa Aakirkes kirkegaard
 
Kirkens doervogter

Aa Kirke - Skt. Hans Kirke - Rosselia

UTM 0494880 / 6102660
 
Aa Kirke har sit navn efter de to åer, der omkranser den, Læså og Grødbyå. Den er sognekirke for landsognet Aaker, men så tæt på Aakirkeby, som den kan, idet kirkegårdsdiget rent faktisk danner sognegrænse.
 
Kirken har sit eget website, og det kan åbnes ved at trykke her.
 
Ifølge denne hjemmeside blev Bornholm erobret og kristnet i 1070'erne. De første kirker må have været af træ, men i årene omkring 1200 blev de erstattet af stenkirker.
 
Aa Kirke blev som øens hovedkirke lagt inde i landet, hvor hovedvejene krydsedes og hvor landstinget samledes.
 
Kirken var i middelalderen viet til Skt. Johannes Døberen, og det var sådan indrettet, at landstinget mødtes her lørdagen før Skt. Hans.
 
Umiddelbart nordvest for kirken lå Kannikegården. Efter reformationen i 1536 blev den præstebolig, indtil en ny præstegård blev bygget i 1622 syd for kirken. Og her ligger den fortsat, omend noget renoveret.
 
Lige syd for kirken ligger hospitalet, og her blev det flyttet til i 1680 fra det tidligere Skt. Jørgens hospital ved Spidlegård, hvor de spedalske boede.
 
Kirkens gamle kirkegård benyttes ikke mere til begravelser, men der er bevaret mange historiske gravminder. Bl.a. finder man mod NV ved den gamle bybrønd Skovrider Hans Rømers gravsten.
 
Den ny kirkegård nærmere Bavnet blev taget i brug i 1906, og her finder man bl.a. en gravsten efter den legendariske Overlærer Th. Sørensen, der mere i en menneskealder var en stærk personlighed og foregangsmand i Aakirkeby - bl.a. startede han Bornholms Turistforening, Naturhistorisk Forening for Bornholm og han var redaktør for ugebladet Rytterknægten.
 
Aa Kirke er som andre af øens landkirker i grundrids opbygget af apsis, kor, skib, tårn og våbenhus. Alle fem bygningsafsnit i romansk rundbuestil, men de synes ikke at være bygget helt på samme tid!
 
Apsis og kor er som det første antagelig påbegyndt omkring 1150. Også skibets nederste murværk synes at stamme fra denne tid, men synes ud fra materialevalget først at være fuldført efter en tidsmæssig pause i byggeriet.
 
Tårnet er næppe kirkens oprindelige og må antages at have fået sit nuværende udseende efter en større ombygning af kirken.
 
Endelig er våbenhuset noget yngre end tårnet, men fortsat i romansk rundbuestil og derfor et af landets ældste våbehuse.
 
I 1874 blev kirken gennemrestaureret, og det oprindelige puds, der slørede materialevalget i kirkens mure blev banket af. Ligeledes blev klokkerne, der oprindelig hang i en "stivel" - et klokke- og porttårn - i kirkegårdsdiget mod syd hængt op i tårnet og porttårnet revet ned og indgangen formet, som den kendes i dag.
 
Endnu finder man rester af puds på flere sten i murværket, men siden restaureringen har kirken rent faktisk fremstået som et ypperligt geologisk ekskursionsmål.
 
Hele kirken har en skråkantsokkel, udført i en relativ blød ordovicisk kalksten. Apsis er ovenpå sokkelen næsten udelukkende opført af en lys grønlig sandsten fra tidlig jura, og i koret er denne anvendt til hjørner og rundbuer i vinduesnicherne.
 
Sandstenen, der menes at være hentet i et nu forlængst nedlagt stenbrud i Grødbyåen ved Skovgård, 3 km. fra kirken, når til tops i skibets østhjørner og når til tops i skibets østhjørner og ses i soklen frem til langsidernes døre.
 
Kun sporadisk forekommer den vestligst og foroven i skibet og er praktisk taget ikke benyttet i tårnet.
 
Sammen med denne sandsten, der er fuldendt tilhugget i bygningsdetaljerne, optræder den mørkt rustbrune grøn skifer.
 
Grøn skifer forekommer ligeledes langs Grødbyåen, men nøjagtig hvor, bygningsmaterialerne til kirken er hentet, står hen i det uvisse.
 
Grøn skifer er overalt anvendt i råt tilhugget tilstand i jævne skifter og dominerer i korets murflader og på en nogle få meter lang strækning helt op til taget umiddelbart vest for skibets østhjørner, medens den i skibets langside kun når et par meter op over soklen og tager af i hyppighed vest for døråbningerne.
 
Murene i resten af skibet og tårnet består langt overvejende af den lyse ordoviciske komstadkalk, dog i tårnet isprængt partier med råt kløvede og tilhuggede marksten.
 
Det nærmeste brud, hvor dette bygningsmateriale kunne være hentet, er Vasegaardsbruddet ved Læsåen, 2,5 km. syd for kirken. Tryk her og læs nærmere.
 
Også våbenhusets mure domineres af tilhuggede marksten.
 
En speciel detalje i en af balkesandstenene i kirkens tårn umiddelbart nord for vestdøren er nogle runde cirkler.
 
Det er såkaldte Rosselia'er. Strukturer, der første gang blev beskrevet af den tyske geolog Dahmer i 1937 fra en sandsten i området Rossel ved Rüdesheim i Tyskland, heraf navnet Rosselia.
 
Sådanne strukturer benævnes "ichnofossiler", spor efter fortidige dyr, der har levet i denne balkesandsten for næsten 500 millioner siden. "Ichnos" er det græske ord for fodspor! 
 
Men hvilket dyr har sat sit fodspor her? Det kan man fortsat gisne om. Måske har det været en orm, der har gravet sig ned i sandet som nutidens sandorme.
 
Måske har det været søanemoner eller arthropoder, leddyr.
 
En større afhandling om emnet er skrevet af Doktor Dorothea Frieling i 2007, men lokalt er det muligt foruden her i kirken at finde eksempler på Rosselia i området omkring Strøby Sandstensbrud som f.eks. i stengærdet, der omkranser Klintebakken syd for Aakirke.
 
Den rektangulære kirkegård afgrænses af det i nyere tid omsatte stengærde af kløvede marksten. Mod syd er gærdet dækket af aflange, flade dæksten af en rødlig granit, der også forekommer i stenbrud på Klintebakken syd for byen.
 
Endelig er ligkapel og velfærdsbygning nord for kirken, bygget af smukt tilhuggede balkesandsten, der siden midt i 1800-tallet har været brud i Strøby sandstensbrud syd for Klintebakken.
 
Inden man forlader kirken og dens mange bygningsdetaljer, bør man lige kaste et blik op på det noget syrlige ansigt over vestdøren.
 
Måske en kirkens dørvogter?!
 

Siderne er bygget i en WEB123