Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 23. I Myrene :: 326. Klint
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
Kort
322. Nylars
323. Løvfrø-trængsler
324. Myregårdsmyren
325. Lobbæk-Lobberne
326. Klint
327. Smørenge
328. Bodelyngen
329. Vingevænge
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Klint Stenbrud nu vandfyldt
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Klint med udsigt mod SV
 
Klint Stenbrud udsigt mod N

Klint i 1950erne

Maskine til at sortere skaerver i stoerrelser

Labradoriserende feldspat i roennegranitten

Klint stenbrud - et lokalt aandehul

Klint - Vestermarker Klint

UTM 0489286 / 6103852
 
Klint, eller Vestermarker Klint ligger som en isoleret bakketop i et ellers fladt omgivende landskab med det højeste punkt 95 meter over havets overflade.
 
Klint er en knude af granit, Rønne granit vel at mærke, og den er brudt i to forskellige stenbrud siden slutningen af 1800-tallet.
 
Det nordligste brud, tilhørende Slaggegård, har været rammen om stenbrydning til hovedsagelig vejmaterialer.
 
Indtil slutningen af 1950'erne havde Bornholms Amt brydningsret her, men efter 1960 har det ligget hen som et vandfyldt brud.

Det søndre brud, tilhørende Almegård, blev lejet af De forenede Granitbrud, og også i dette er der brudt sten frem til sidst i 1960erne.
 

Klint Stenbrud 1964 - billedet tilhører Statens Arkiver

Man fremstillede både kantsten og chaussésten samt paksten og skærver til vejanlæg.
 
Fremstillingen af bro- og chaussésten hørte mere eller mindre op sidst i 1960'erne, idet man ikke mere lagde chaussésten i de bornholmske veje, og De forenede Granitbrud samlede produktionen af kantsten i Landemærket i Rønne.
 
Medens stenbrydningen stod på, opdagede man, at der i pegmatitten var en del labradoriserende feldspat.
 
Det er benyttet som smykkesten, men med ophør af brydningen er også forekomsten af labradoriserende feldspat ophørt.
 
Hvis man har lyst til at besøge Klint stenbrud i dag, kan man gøre det efter bestemmelserne i Naturbeskyttelsesloven, og det er ikke tilladt at hugge i granitforekomsten eller hjemtage granit som souvenir.
 

Siderne er bygget i en WEB123