Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 23. I Myrene :: 325. Lobbæk-Lobberne
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
Kort
322. Nylars
323. Løvfrø-trængsler
324. Myregårdsmyren
325. Lobbæk-Lobberne
326. Klint
327. Smørenge
328. Bodelyngen
329. Vingevænge
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Lobber i form af tuer af Brun Skaene - motiv dog hentet fra Skaane
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Tue af Mose-Bunke

Andelsmejeriet i Lobbaek

Jernbanestationen i Lobbaek. Billede fra DBJ - De bornholmske Jernbaner

Chaus´ssten paa Hovedgaden i Lobbæk

Hammershave - et husmandssted mellem Nylars og Lobbaek

Hammershave opkoebt for jordens skyld - og i forfald


Fjernvarmeroer fra Lobbaek til forsyning af Vestermarie med varme

Lobbæk - Lobberne

UTM 0489552 / 6102964
 
Lobbæk har opnået sit navn efter den bæk, der i sin tid sirlede gennem Lobberne eller som stavet på et ældre kort Lopperne.
 
Bækken kom senere til at hedde Mejerigrøften.
 
Det skete i 1887, da Lobbæk Andelsmejeri blev opført, og da det var blevet nødvendigt med en uddybning for at kunne sikre en større udledning af processpildevand til vandmiljøet.
 
Grøften blev ført ud til Præstebækken midt i Nylars Myre, og den måtte ligeledes gøres dybere for at få spildevandet ledet videre gennem myren.
 
Mejeriet hørte op med sin virksomhed i 1969, men Præstebækken er ikke ført tilbage til sin tidligere form, og i dag skærer den sig dybt gennem den tidligere Nylars Myre som den øverste del af Vellensbyåen.

Nylars-matrikler gennem Lobberne 1860erne

Lobberne synes sprogmæssigt at være den bestemte flertalsform af "Lubba", der betegner noget langt uredt hår.
 
Som stednavn sigter ordet dels til bevoksningen, dels til tuer og knolde i terrænet. Tuer og knolde, som i dag fortsat kan opleves i enge og mosedrag.
 
Allerede i 1860'erne eksisterede der i området en smedie og en mølle med navnet Myremøllen efter det nærliggende Nylars Myr.

Efter jernbanens start i december 1900 voksede Lobbæk sig som stationsby stor og stærk som et kraftcenter for den omkringboende befolkning.

Jernbanen blev nedlagt i 1968, Brugsen i 1988, den sidste købmand i 1990 og nu er der blot tilbage en genbrugsforretning, hvor folk forsøger at få afsat deres udtjente møbler.
 
Cykelvejen mellem Rønne og Aakirkeby er anlagt på det tidligere jernbanetracee og fører de cyklende gennem denne kulisse af en tidligere tiders handelsby. Et stykke af vejen kører man på en med chaussésten belagt hovedgade.
 
Umiddelbart vest for Lobbæk ser man et ældre husmandssted, Hammerhave. Det er købt af en nabogårdejer, der udnytter jorden i forbindelse med at skaffe sig harmoni mellem husdyrhold og udspredningsjord til dyregødning. Og der bor ingen i beboelsen!
 
På grund af en højtliggende sandstensklippe, Balkesandsten!, er det ikke muligt at dyrke jorden optimalt med de maskiner, man benytter sig af i dag og dele af arealet gror til, og bygningerne falder mere og mere sammen og fremstår allerede efter nogle år som en ruin.

Just ikke nogen god reklame for det bornholmske landbrugserhverv overfor de tusindvis af cyklister, der hvert år passerer stedet.
 
Her ville det have været optimalt, om en familie kunne have købt stedet og haft dyr som heste, får og eventuelt nogle fedekalve på arealerne.

Af uransagelige grunde ligger halvdelen af Lobbæk i Nylars sogn og halvdelen i Vestermarie sogn. Midt gennem byen går nemlig en navlestreng som matr. nr. 45, der fortsat knytter engdragene med de to Engegårde øst for Lobbæk til Nylars sogn.

Dette tilhørsforhold har eksisteret langt tilbage i middelalderen, idet jordebogen med gårdenes numre blev udarbejdet i 1616.
 

Siderne er bygget i en WEB123