Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 22. Israndslinier :: 318. Bobbestenen
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
Kort
300. Nyker Plantage
301. Bolsterbjerg
302. Segen Kær
303. Stavsdal-Nygård
304. Årsballe
305. Klemensker Plt.
306. Skindermyre
307. Skarpeskade
308. Nyker
309. Hallemarken
310. Kongstubbe
311. Tingsted
312. Vestermarie Plt.
313. Ørninge Bakke
314. Galgebakken
315. Feldspatbrud
316. Sortebjerg
317. Skibssætninger
318. Bobbestenen
319. Præsteskoven
320. Vestermarie
321. Kirkevej-gårde
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Bobbestenen
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Savmoellerlyngen
 
Bobbestenen set mod nord
 
Bobbestenen mod nordvest
 
Bobbestenen mod oest
 
Engelsoed paa Bobbestenen
 
Fundament til maskinblok
 
Stenros i Moellerlyngen
 
Vandfyldt stenbrud i Moellerlyngen

Bobbestenen - Møllerlyngen

UTM 0490284 / 6107859
 
I Bobbedalen i Møllerlyngen midt på Tingstedbakken ligger en af øens største fritliggende vandreblokke, Bobbestenen.

Fredning af Bobbestenen

Arealet, hvor den ligger, er en udstykning af den gamle Højlyngen med parcelnummer 278. Her blev der tæt på landevejen i anden halvdel af 1800-tallet bygget en savmølle, heraf det nutidige navn for stedet, og arealet i øvrigt forsøgt dyrket op.
 
I hele denne del af den nuværende nordlige del af Vestermarie Plantage ligger grundfjeldet imidlertid højt, og der har været en større stenbrydningsaktivitet.
 
Små stenbrudsvirksomheder med ganske få mand havde allerede i begyndelsen af 1900-tallet åbnet stenbrud, hvor der både blev slået paksten og skærver samt hugget kantsten. Men de fleste måtte stoppe igen efter få års virksomhed.
 
Der er flere spor efter denne aktivitet i området, der for det meste er sprunget i skov i dag, og større itusprængte stenblokke og dybe huller kan man fortsat finde spredt og forladt i skoven.
 
I årene mellem de to verdenskrige blev stenbrydningen intensiveret, og der blev bygget nogle fundamenter til maskiner samt en kran til at håndtere de tunge klippeblokke.
 
Dette skete i betænkelig nærhed af Bobbestenen, og Naturfredningsnævnet sørgede for, at den og de nærmeste omgivelser kunne sikres mod ødelæggelse.
 
I fredningsbestemmelserne hedder det, at:
...arealet skal bevares i sin naturlige tilstand og ikke må opdyrkes. De på arealet værende klipper og sten må ikke sprænges eller på anden måde ødelægges, dog må de fra tidligere stenbrydninger hidrørende på arealet beroende stenbrokker og ros sønderhugges og bortfjernes.
Videre hedder det, at der på arealet ikke må opføres bygninger eller anbringes skure, master eller andre skæmmende indretninger. Træer og buske på arealet skal ejeren være pligtig til at fjerne i det omfang, det måtte blive anvist af Naturfredningsnævnet.
 
Og så skal der gives alle adgang til at færdes til fods på arealet.
 
Mange af eftertidens rationelt tænkende mennesker har undret sig over, at denne store sten i så lang tid har fået lov til at ligge uberørt og ikke for længst har været slået i stykker til paksten og skæver.
 
En forklaring på dette, kan navnet eventuelt give svar på. En "bobba" er det bornholmske ord for et spøgelse, især til at skræmme børn med!
 
Det er tænkt som et mandligt væsen, der især opholder sig på farlige steder som i brønde, damme, loftet, eller overhovedet steder, hvor man vil holde børn fra.
 
Og så skal man tænke sig datidens højlyng en diset morgen med denne overnaturligt store bobba rage op midt ude i en vandfyldt dal - absolut ikke et sted, der appelerede til nærmere bekendtskab, og man holdt sig på passende afstand. Og det har sikkert været stenens redning.
 
"Der boer enj Bobba unje", sagde mødre i ældre tid til deres børn, når de legede der om aftenen og skulle hjem, har den tidligere plantør Math. Kristiansen fortalt.
 
Men, hvor stor er den? Den er stor! - Og den har rent faktisk været endnu større, idet den har været udsat for en frostsprængning, og et større stykke ligger nedenfor stenen mod SØ. Men, ingen har endnu givet mig bekendt et nærmere svar på størrelsen og vægten!
 
En sensommeraften i 2009 forsøgte jeg mig derfor med et bånd og en tommestok: Den horisontale omkreds midt på stenen blev målt til 18,8 meter og den lodrette 14,7 meter.
 
Hvis stenen var firkantet ville den have dimensionerne 4,7 meter x 4,7 meter x 3,7 meter, men det er den ikke! og dog. Tænker man sig, at dimensionerne bare er 4 meter x 4 meter x 3 meter fremkommer et rumfang på 48 m3, og med et vægtfylde for granit på 2,8 opnår man den anseelige vægt på godt 130 tons!
 
Bruger man formelen for en "omvendt pyramidestub" med kantsiderne 4,5 meter og 4 meter samt højden 3 meter bliver resultatet 143 tons!
 

Siderne er bygget i en WEB123