Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 22. Israndslinier :: 313. Ørninge Bakke
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
Kort
300. Nyker Plantage
301. Bolsterbjerg
302. Segen Kær
303. Stavsdal-Nygård
304. Årsballe
305. Klemensker Plt.
306. Skindermyre
307. Skarpeskade
308. Nyker
309. Hallemarken
310. Kongstubbe
311. Tingsted
312. Vestermarie Plt.
313. Ørninge Bakke
314. Galgebakken
315. Feldspatbrud
316. Sortebjerg
317. Skibssætninger
318. Bobbestenen
319. Præsteskoven
320. Vestermarie
321. Kirkevej-gårde
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Bier paa Oerninge Bakke
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Oerningebakke i 1930erne
 
Oerninge mose
 
Oerningemose-hoejder
 
Brant syd for Oerninge Mose med jorddige
 
Kambregne paa klippebrant ved Oerningemose
 
Sergentmyr i Hoejlyngen 1805
 
Langemose set fra nordoest
 
Kviehullet ved Oerninge Bakke
 
Shelters i Vestermarie Plantage

Ørninge Bakke - Ørningemose

UTM 0491268 / 6107454
 
Ørninge Bakke er det ultimative højdepunkt på det bakkede landskab, Højlyngen har været her umiddelbart nord for Vester Marie kirke.
 
Fra det flade land i syd stiger landskabet brat op til Galgebakken med sine 107 meter, Sortebjerg med dets 114 meter til Ørningebakkens 141 meter - højt hævet over Ørningemosens vandspejl i 123 meters højde, 18 meter længere nede i bunden af en sprækkedal.

Hedelyng paa toppen af Oerninge Bakke

Sammen med flere andre nord-syd-gående og relativt dybe sprækkedale udgør landskabet her et særdeles afvekslende stykke natur, der slutter i det længere mod nord for liggende store nedlagte stenbrud i Hvide Enge.
 
Her blev der indtil for ganske få år siden brudt en smuk rød variant af Almindingsgranit. For et uøvet øje kan denne granit let forveksles med Hammergranit.
 
Tryk her og se Hammergranit til venstre og Almindingsgranit til højre.
 
Som navnet direkte antyder er Ørninge Bakke et tidligere redested for "ørnen", men hvilken art, og hvornår den senest har haft sin redeplads her, fortoner sig i fortidens mørke.
 
Afgrænsningen af Vester Marie Plantage mod øst op til Almindingens Vestre Indlæg og mod nord til Nyker Udmark er øst for Ørninge Bakke markeret med et såkaldt jorddige, og IKKE et stengærde.
 
Umiddelbart syd for Ørninge Bakke går diget midt gennem et vådområde, der på et skovkort for 1934 har fået betegnelsen Sergentmyr - men, hvem denne sergent i det hele taget har været, melder overleveringen ikke noget om - ikke andet end, at en sergent engang er druknet her!
 
Omkring 1900 blev der skåret en del "bredtørv", bornholmsk: "gjimper", i Sergentmyr. Det har efterladt et vandområde, hvor der har udviklet sig en typisk vegetation med højlyngsmyrens karakterplanter som tørvemos, alm. star, smalbladet kæruld og rundbladet soldug.
 
I slutningen af 1990'erne foretog Bornholms amt en større genopretning hvad angår levestederne for de bornholmske padder generelt og løvfrøen i særdeleshed.
 
Denne art var de seneste godt 50 år gået tilbage med mere end 90%, og arten var helt ved at dø ud, hvis der ikke aktivt blev arbejdet imod denne forringelse af levestederne.
 
Også i Vester Marie Plantage blev der etableret et vådområde. Et større fugtigt skovområde med "dårlig" rødgran-bevoksning umiddelbart syd for Ørningevej og op til Almindingsgærdet blev fældet.
 
Grøften, der drænede lavningen blev kastet til, og der blev bygget et overløb i dæmningen.
 
I løbet af et år opstod et endnu større vådområde end det syd for liggende Sergentmyr, der som et myr var ved at være vokset til med Sphagnum, Jomfruhår og Dunhammer.
 
Den nye langstrakte "grøftedam" kaldes lokalt Langemose, og efter et par år havde løvfrøen fundet stedet. I dag kan man være deltager til en større løvfrøkoncert i lune majaftener midt inde i skoven.
 
I den østlige ende af mosen har Trækunstneren Kurt Kofoed set mulighederne i et træstød og omdannet det til en Langemosetrold. Se figuren ved at trykke her
 
Tættere på Ørninge Bakke følger man til højre for skovvejen Ørningevej en fugtig lavning med eng og hængesæk, bygget op af af et større tæppe Sphagnum, Tørvemos.
 
Det er en af sprækkedalene, der her har sin sydligste udløber, og som mere eller mindre er vokset til som mose og pilekrat. Betegnelsen Kviehullet skulle stedet have fået på grund af, at der engang i fortiden skulle have være set en kvie med to hoveder netop på denne eng!
 
Man skal huske på, at stedet i middelalderen lå fuldstændigt åbent midt ude i en hede, og at forskellige vejrsituationer let kan have spillet befolkningen et eller flere puds!
 
Øens offentlige myndigheder har de seneste 10-15 år arbejdet med etablering af primitive lejrpladser i form af shelters rundt om på øen.
 
Således er der også her på den sydlige skråning af Ørninge Bakke bygget et antal overnatningsfaciliteter, og det skulle ikke mere være umuligt i ro og mag at opleve nattens koglerier i denne del af den gamle højlyngen.
 
For at være sikker på, at man kan finde husrum for natten, vil det nok være en fordel at booke hos Bornholms Kommune på 56 92 00 00.
 

Siderne er bygget i en WEB123