Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 22. Israndslinier :: 303. Stavsdal-Nygård
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
Kort
300. Nyker Plantage
301. Bolsterbjerg
302. Segen Kær
303. Stavsdal-Nygård
304. Årsballe
305. Klemensker Plt.
306. Skindermyre
307. Skarpeskade
308. Nyker
309. Hallemarken
310. Kongstubbe
311. Tingsted
312. Vestermarie Plt.
313. Ørninge Bakke
314. Galgebakken
315. Feldspatbrud
316. Sortebjerg
317. Skibssætninger
318. Bobbestenen
319. Præsteskoven
320. Vestermarie
321. Kirkevej-gårde
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Stavsdalsmose draenet
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Stauvsdals mose draenes
 
Herredssten
 
Tre herreder moedes ved stenen
 
Nygaard oest for Stavsdal
 
Nygaardsengenen i 1860erne
 
Oprensning af Spageraa gennem Nygaardsengene
 
Bortspraengning af vandstandsende klippe i Spageraa
 
Krudtmagasinet over Stavsdal

Stavsdal - Nygårdsengene

- samling af øens herreder

UTM 0492987 / 6111672
 
Stavsdal er en dal, der i den gamle Højlyngen strakte sig fra Klemensker sogn gennem den efter 1848 udlagte Nyker Udmark ind i Østerlars sogn og videre gennem Nygårdsengene til Spageraa.

Stavsdal i 1880erne

Allerede i et kirkeregnskab fra 1684 var området kendt som Staussdalle og et par år senere kunne man i en skifteprotokol læse Staufsdahl.
 
Hvorom alting er, så er den grundlæggende betydning "Dalen, hvor der vokser en del stave" eller kæppe. Og det har sikkert den gang som i dag drejet sig om Gråpil.
 
Endnu inden de store udgrøftninger var dalen kilden til den bæk, der sirlede gennem engen og som senere fortsatte i Spagerå og sluttede som Kobbeåen. Tryk her og se forholdene midt i 1700-tallet.
 
I dag er vandet i store stræk lagt i rør, eller der er gravet dybe grøfter.
 
I foråret 2009 er der senest foretaget en del gennemgribende uddybninger af disse grøfter oppe i Stavsdal og et par år senere i Nygaardsengene.

Nygaards enge i toebrud

Inden den meget kraftige grøftegravning og dræning af oplandet til Spageråen, var der omkring Nygård store sammenhængende engarealer for foden af grusbakkerne længere mod NV.
 
På grund af nyere tids grøftegravninger samt bortsprængning af underliggende klippe har man fra lokal side forsøgt at lede vandet efter regnvejr og tøbrud bort fra stedet så hurtigt som muligt.
 
Alligevel kan man fortsat som naturinteresseret visse år få en flig af dette tidligere natursceneri med et større opbud af svaner, gæs og ænder samt rovfugle som vandrefalk og havørn over Nygårdsengene. Tryk her og se fuglefolkets seneste observationer. 
 
Da Højlyngen blev udskiftet fulgte man middelalderens herredsgrænser, og netop her i Stavsdal var der et samlingspunkt for Østre, Vestre og Nørre Herred.
 
Stedet eller stenen, hvad det end har været, der markerede dette sted i lyngen, er i dag fjernet og har sandsynligvis ligget netop der, hvor der i dag er foretaget en større udgravning til amtsvejen mellem Østerlars og Aarsballe ved Egeskovsvejs udmunding.
 
Størsteparten af Stavsdal kom ind under Nyker sogn, men en mindre part på den østlige side af herredsgrænsen blev overdraget Østerlars sogn som Vestre Plantage eller slet og ret Stavsdal Plantage.
 
De godt 50 ha. højlyngsjord, der tilfaldt Østerlars, blev frem til 1889 plantet til med rødgran, lærk og skovfyr og på fugtige engarealer rødel.
 
Et monumentalt bygningsværk i Stavsdal er Stavsdal Krudthus, der i slutningen af 1800-tallet blev bygget på et for øen som helhed centralt sted til opbevaring af forsvarets våben og ammunition.
 

Siderne er bygget i en WEB123