Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 22. Israndslinier :: 301. Bolsterbjerg
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
Kort
300. Nyker Plantage
301. Bolsterbjerg
302. Segen Kær
303. Stavsdal-Nygård
304. Årsballe
305. Klemensker Plt.
306. Skindermyre
307. Skarpeskade
308. Nyker
309. Hallemarken
310. Kongstubbe
311. Tingsted
312. Vestermarie Plt.
313. Ørninge Bakke
314. Galgebakken
315. Feldspatbrud
316. Sortebjerg
317. Skibssætninger
318. Bobbestenen
319. Præsteskoven
320. Vestermarie
321. Kirkevej-gårde
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Bolsterbjerg
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Bolsterbjerg i 1930erne
 
Bolsterbjerg med Bornholms stoerste Tulipantrae
 
Tulipantrae-blomstrer
 
Bolsterbjerg - stenopsats
 
Aegte Kastanje

Bolsterbjerg - Julius Hânsa Hava

 
UTM 0493051 / 6110012
I 1882 ansatte Nyker Sogn den 31 årige Olaus Julius Hansen til at forestå tilplantning af lyngbakker og opsyn med plantagen.
 
Han flyttede ind i et hus, der allerede lå der, og som var opført ved Almindingens udvidelse af en ledvogter ved navn Munk.
 
På det tidspunkt var hele området omkring det 129 meter høje Bolsterbjerg et lyngklædt, bakket terræn, gennemfuret af gamle hulveje, som der endnu kan ses spor efter i skoven øst for Bolsterbjerg.

Bolsterbjerg-mindesten

Navnet Bolsterbjerg er forklaret som en forvanskning af navnet Bol-sted-bjerg, efter det hedenske bol, som slet og ret betyder en "beboet jordejendom".
 
En Bolsmand er i nyere tid anset som en person, der i rang står mellem en gårdejer og en husejer, nærmest en bornholmsk avlsbruger.
 
Skønt det var øde lyngmarker i 1882, må der dog engang i bronzealderen eller jernalderen have udfoldet sig en eller anden form for menneskelig aktivitet, idet der ved brydningen af lyngen på Bolsterbjergs sider er oppløjet ret mange brandpletter efter ligbål.
 
Olaus Julius Hansen havde arbejdet i planteskolerne i Almindingen og allerede i 1874 var han som "lyngpikker" begyndt at rydde lyngen på Bolsterbjerg.
 
Foruden sit arbejde i skovens tjeneste formåede Julius Hansen at indrette platørboligen til traktørsted, og haven blev udstyret med smukke trælysthuse, hvor besøgende kunne spise og drikke kaffe.
 
Der blev bygget et højt udsigtstårn i træ og en lille sø blev gravet større og en malerisk bro ført over på det smalleste sted.
 
Men, det allerstørste arbejde var dog anlægget af den omfangsrige botaniske have på mere end 2½ tønder land med vækster fra mange af klodens forskellige egne, blandt mange andre eksotiske træer øens velnok største Tulipantræ Liriodendron tulipifera.
 
Et lille museum med gammelt husgeråd og redskaber indrettedes i en hytte helt i naturtræ, som plantøren selv havde snedkereret.
 
Han lod afholde høstfester med det helt store og nye, fyrværkeri, illumination af haven om aftenen samt bal i den store balsal på toppen af Bolsterbjerget.
 
Men, i 1911 på en tør augustaften nedbrændte den gamle plantørbolig.
 
Nyker Sognekommune opførte på den gamle tomt en ny plantørbolig med staldbygning og udhus, og Julius Hansen opførte for egen regning restauration og beboelse samt hestestald, bygget af træ og plads til 50 heste.
 
En udførlig beskrivelse af Olaus Julius Hansens omfangsrige virke kan læses i Jul på Bornholm 1982:32-36.
 
Julius Hansen døde i maj 1930, men hans værk "Julius Hânsa Hava" lever videre på Bolsterbjerget i den gamle Højlyngen.
 
I 1998 besøgte Dansk Dendrologisk Forening stedet, og i referatet fra turen kan man læse:
"Bolsterbjerg.
Efter frokost på restauranten blev der en halv time til at se på den meget righoldige og velholdte park, hvor plantningen blev påbegyndt omkring år 1900. Samlingen indeholder bl.a.: Acer campestre (H= 18,2, D = 58 cm), Castanea sativa (H= 23,4 m, D = 1,10 m), Liriodendron tulipifera (H= 22,2 m, D = 75 cm), store Quercus rubra, Q. cerris, Staphylea pinnata, Picea orientalis, Thujopsis dolabrata, Chamaecyparis pisifera squarrosa, C. lawsoniana, Cunninghamia lanceolata (H= 11,7 m, D= 23 cm), en veludviklet og sund Torreya californica, Ostrya carpinifolia, (H= 16 m, D= 82 cm), Araucaria araucana (H = 2,10 m, alder ca. 25-30 år), Pinus ponderosa, Fraxinus ornus med en stor Aristolochia macrophylla."
 

Siderne er bygget i en WEB123