Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 21. Vestre Indlæg :: 292. Springbakken
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
Kort
292. Springbakken
293. Arnagerkællingernes Frokoststen
294. Røsegravfeltet
295. Duedalsvandet
296. Store Grankule
297. Stormfaldet
298. Arboretet
299. Segen
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Springbakkehuset
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Gulbakkehuset
 
Hulveje op over Gulbakken
 
Gulbakkemaeandrer
 
Gulhave i 1950'erne
 
Gulhave
 
Gulhave-engskaer og Blaafugl
 
Taarnet ved Gulhaveparken
 
Udkaeret - et nyt naturomraade for foden af Springbakke og Gulbakke

Springbakke - Gulbakke - Gulhave

UTM 0492139 / 6106126
 
Springbakke og Gulbakke var i Højlyngstiden to markante højdedrag, når man som arnagerkællingerne kom gående sydfra for at begive sig op i lyngen og samle bær eller sanke brændsel
 
Springbakkeskraaning
 
Springbakkevejen blev anlagt mellem Torevandet og Udkjæret over Dyrstensholm med Dyrstenen.
 
I 1918 byggede Skoven skovløberstederne, Springbakkehus samt Gulbakkehus, og i 1950'erne blev der anlagt en ny skovvej op til Krakbakken. Vejen fik navn efter regenten: Kong Frederik IX's vej.
 
For foden af Gulbakke ligger stedet Gulhave, og om dette blev der skrevet i Udmarkskommissionens "Sager vedrørende Udmarksjorderne på Bornholm" i 1804: ".. paa Deres Majestæts Lyng med den saakaldede Kiær Gulhauge Sletten kaldet".
 
Meget har ændret sig i dette område siden 1804, men trods skovplantning og jordbearbejdning er der fortsat et lille planterefugium i vejkanten ved Gulhave, hvor man gennem året kan følge en højlyngsvegetation med arter som Hedelyng, Lav Skorzoner, Krat Fladbælg og Engskær.
 
Karakteristisk for sydskråningerne mellem Springbakkevej og Gulbakkevej og for den sags skyld videre vestpå mod Galgebakken i Vestermarie Plantage er der mange hulveje og et utal af løstliggende vandreblokke, som isen har bragt med sig.
 
De er ved isens bortsmeltning spulet ned ad sydskråningerne fra Galgebakke, Gulbakke, Springbakke og Krakbakke.

Gulhave-udmatrikulering

Ved udmatrikuleringen af den Store Lyng, Højlyngen, i midten af 1800-tallet blev der så vidt muligt bygget et landskab op med ensartet store lodder.
 
Matrikel 226 i Vestermarie Sogn blev 16,9 hektar stor og nybyggerne her kaldte stedet Gulhave. Matrikulært kom det til at hedde 5. Selvejergårds Lynglod.
 
5. selvejergård er den Østre Tvillingegård i Vestermarie Sogn.
 
På tidspunktet for matrikuleringen var der allerede opdyrket en lynglod og bygget et hus, og den blev tillagt sit eget lavere matrikelnummer, 183 i Vestermarie Sogn, også kaldet 68. Selvejergårds Fortov.
 
68. selvejergård er Lykkegård i Vestermarie Sogn. Senere kom stedet til at heddet "Kæret" med 14,9 hektar opdyrket af Lyngen.
 
Endelig blev det her for foden af højdedraget udlagt et ikke matrikuleret areal, der blev stillet til sognets beboere som en Fælles Grus- og Lergrav.
 
I forbindelse med bygningen af millitære radaranlæg på Rytterknægten efter 2. verdenskrig blev der på Gulhave gravet grus.
 
Med nye ejere efter 1954 er denne grusgrav senere omdannet til et større parkanlæg med naturlejrplads, og i østhjørnet af dette er der rejst et tårn, hvorfra man har en god udsigt ud over bl.a. Udkæret. Tryk her og læs mere om dette naturområde.
 
Senest er der etableret en Labyrintpark på Gulhave, matrikel 226 i Vestermarie Sogn, 5. Slg.s Lynglod!
 

Siderne er bygget i en WEB123