Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 20. På Vallen :: 291. Udkæret
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
Kort
287. Almindingsbyen
288. Højskolen
289. Vallensgård
290. Vallensgårdsmose
291. Udkæret
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Gravko ved solnedgang
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Udkaeret i 1992
 
Udkaeret ved kraftig regn 1998
 
Toerkespraekker i Udkaerets bund
 
Toerkespraekke i toerlagt Udkaer
 
Udkaeret september 2000
 
Udkaeret ved at vaere loebet fuld med vand
 
 
Vibe i Udkaeret
 
Ynglested for padder
Koer i Udkaer-engen
 
Udkaerstaarn under opfoerelse
 
Udkaertaarn uden tag
 
Vandrefalk over Udkaeret i 2009
 
Udkaeret oktober 2015 i sol og med masser af fugle
 
Solnedgang over Udkæret
 
Levende hegn omkring Thorevandet
 
Dyrsten
 
Dyrstensholm fra syd
 
Dyrsten i sne

Udkæret - Thorevandet - Dyrstenen

UTM 0491975 / 6105774
 
I fortsættelse af Vallensgårds- og Kærgårdsmoserne lå Udkæret og Thorevandet hen som store sammenhængende vådområder frem til starten og midten af 1800-tallet.
 
Naturværdierne har været rige, ja nærmest upåvirkede siden isens afsmeltning godt 15.000 år tidligere, men så tog tørlægningen fat, først i form af grøftegravning og siden dræning.
 
Udkaeret og Thorevandet i 1864
 
Det sidste dødsstød fik naturen i forbindelse med den storstilede landvindingsprojekt, der med statspenge og Hedeselskabet som projektmager fik omvandlet naturarealerne til arealer i omdrift.
 
For at styre vandet blev der gravet en dyb grøft fra engene sydvest for Udkæret til den uddybede Læså ved Skørrebro.
 
Ligeledes blev der etableret tre pumpebrønde ved denne dybe grøft, således, at man kunne styre vandstanden i de tørlagte vådområder.
 
Engang imellem, da store regnskyl drev ind over øen, som engang i november 1998, se her i medlys fra sydøst og her i modlys fra nordvest, kunne pumpebrøndene og afvandingsgrøften ikke lede vandet væk i den fart, det faldt over området, og man kunne igen opleve Udkærets fysiske udstrækning som tidligere.

Koeer fanget i et hjørne af græsmarken ved kraftigt regnskyl

Tryk her for at se vandets afgrænsning på den flade mark på den "forkerte side af grøften" mod syd.
 
Det meget vand i området har givet gode fourageringsbetingelser for ande- og vadefugle, og øens fugleinteresserede indberetter deres iagttagelser til Dansk Ornitologisk Forenings såkaldte DOF-base. Læs mere ved at trykke her.
 
I 1989 gennemførte Regeringen den såkaldte Grønne Lovpakke, hvor man afsatte penge til at imødegå nogle af de mange skader, der det seneste 100 år var påført landets natur.
 
Alle kender til Skjern Å-projektet, men også Bornholm fik et naturgenopretningsprojekt - omend i en mindre skala.
 
Skovfoged John Orbit har i "Bornholms Natur, 2000" på siderne 82-84 beskrevet dette Bornholms største naturgenopretningsprojekt, og 13. oktober 2000 kunne man invitere til indvielse.
 

Nyt Udkaer i oktober 2000

Et nyt Udkjær, men et Udkær under kontrollable former med kotehøjde og overfaldsbygværk samt pumpestation til at sørge for at de omliggende marker fortsat kan holdes dyrkbare.
 
Læs Forfatter og Samfundsdebattør Kjeld Hansens analyse af processen i først at udtørre "Udkjæret" og senere genskabe det i "Det tabte Land" ved at trykke her.
 
Da fugle på træk søger optimale fourageringsområder, og da det retablerede Udkær hurtigt udviklede sig til et sådant, har mange hidtil sjældent sete arter her optrådt i større tal og i længere periode under trækket forår og efterår.
 
Da stedet nærmest kan opfattes som et spisekammer for øens egne og tilrejsende rovfugle, kan man ved at tilbringe et par timer på stedet få helt fantastiske oplevelser.
 
Således er både fiskeørn og havørn i træk- og vintertiden faste gæster sammen med stedets lokale vandrefalk!
 
Og så har Udkæret udviklet sig til et veritabelt ynglested for padder, især Løvfrø.
 
Således kan man på lune maj-aftener høre i hundredevis af syngende løvfrø-hanner i det grunde vand langs bredden - hele kæret rundt!
 
Et flot udråbstegn for det arbejde, amtet påbegyndte 15 år før Udkærets etablering. Tryk her og læs mere om arbejdet.

Vintersolhverv over Udkaeret - endnu med tag over fugletaarnet

Fra fugletårnet i Udkærets vest-hjørne har man fine forhold for at overskue området og de engarealer, hvor store flokke af gæs og ænder søger deres føde store dele af året.
 
Oprindeligt var tårnet blevet bygget med et beskyttende tag til værn mod kraftigt slagregn. Men, en utilfreds nabo følte sig ved denne konstruktion trådt over tæerne!
 
Han mente, at tårnet ved sin placering stod for tæt på skellet til hans udlod - selv om han selv boede mere end fem kilometer fra tårnet!
 
Og, for ikke at skaffe sig yderligere ubehageligheder på halsen af denne "nabo", så Skoven sig nødsaget til at skære taget af!
 
Herefter kan man igen som fugle- og naturinteresseret lade sig gennemvæde, når man fra tårnet nyder stedets andre kvaliteter og der tilfældigvis glider en regnbyge ind over området!
 
 
Thorevandet.
Så længe den bornholmske landbrugsjord fortsat understøttes med gode EU-midler har naturen i dette tidligere store sammenhængede vådområde fortsat trange kår, og naturfantasters drømme om også at få genskabt noget af Thorevandet kan man ikke forvente effektueret uden store offentlige opkøb.
 
Og sådanne opkøb synes ikke at være lige rundt om hjørnet!
 
 
Dyrsten.
Midt mellem Udkjæret og Thorevandet har der fra tidernes morgen været en holm med en større vandreblok: "En ualmindelig stor granitblok", som tidligere skribenter har udtrykt det.
 
Stenen har haft stor betydning for folks tro på overnaturlige kræfter i naturelementerne, og i værket "Danmarks Kæmpesten i Folkeoverleveringen fra 1932 refererer August F Schmidt til, at stenen efter folks opfattelse skulle være kastet af en trold efter Vestermarie Kirke.
 
I såfald har den forfejlet målet!
 

Siderne er bygget i en WEB123