Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 20. På Vallen :: 290. Vallensgårdsmose
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
Kort
287. Almindingsbyen
288. Højskolen
289. Vallensgård
290. Vallensgårdsmose
291. Udkæret
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Udsigt over Vallensgaardsmosen
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Vallensgaardsmosen i 1880erne
 
Vallensgaardsmosen i 1930erne
 
Skiltet indgang til Vallensgaardsmosen
 
Vallensgaardsmosen - naesten som den var foer udtoerringen
 
Rank Viol i Vallensgaardsmosen
 
Krydsningen mellem Rank Viol og Sumpviol
 
Kort fra 1970'erne, hvor vej til mosen er fjernet og hermed adgangsmuligheder for offentligheden. Tryk for større kort
 
Vallensgaardsmarker - vaade som i gamle dage
 
Koer paa Kaergaardsmarkerne
 
Kaergaard midt i 1950'erne. Foto: Kongelige bibliotek
 
Kaergaardstaarnet
 
Skoerrebro i 1930erne
 
Viber i sne ved tidligere Skoerrebro Trinbraedt
 
Trinbraedtdam med fugle

Vallensgårdsmosen - Skørrebro

UTM 0492780 / 6106289
 
Som et stort sammenhængende vådområde har Vallensgårds- og Kærgårdsmoser samt Udkæret og Thorevandet siden isens afsmeltning ligget først som store søer og siden som store sammenhængende tilgroningsmoser for enden af øens længste sprækkedal, Kelseådalen og for foden af Almindingen-bjergmassivet.

Bopladser ved Vallensgaardsmosen. Efter Finn Ole Nielsen 1996: Forhistoriske Interesser

Naturen havde langt op mod vor tid et "fristed" i dette landskab, og det var først relativt sent, at de skiftende ejere til området gik i gang med at udnytte de naturgivne ressourcer, først i form af gravning af tørv til brændsel og senere gravning af mergel.
 
Se her, hvordan landskabet ser ud på Hammers Kort 1746-50.
 
Bornholms hidtil ældste spor efter menneskelig aktivitet blev gjort i 1986 i Vallensgårdsmosen.
 
I forbindelse med en udgravning af lag fra yngre stenalder blev der fundet en del frostkiler, hvor der var indlejret flintafslag og redskaber.
 
Fundene er dateret til Allerødtid, som herskede i denne del af Østersøen for omkring 12.000 år siden.
 
Tryk her og se nærmere, hvordan øens første beboere havde lejret sig omkring datidens største sø.
 
 
I en artikel i Bornholms Tidende 21.12. 1968 kunne man læse, at:
"Johannes Georg Müller afhændede i 1904 Vallensgård til sin søn Anton Valdemar Müller, der var 26 år. Han fortsatte sin faders dygtige virksomhed med tørlægning af vandlidende arealer og mergling af jordene. Han anlagde en tørvefabrik og købte flere fraskilte parceller tilbage.
 
Ved at sænke Ekkodalsåens vandstand en meter og regulere dens løb lykkedes det ham at indvinde ca. 70 tdr. land hidtil uopdyrkede marker til avlsjord, og den gamle mose blev en guldgrube for Vallensgård, idet de store mængder af tørv og mergel kunne hentes til gårdens brug og salg til andre.
 
Der var ofte op mod en snes mand i arbejde om sommeren med tørvearbejde, og der var trængsel af køretøjer, der skulle hente mergel".
Endelig foretog man i 1960'erne med støtte fra Hedeselskabet en større udgrøftning og dræning samt opdyrkning af dele af mosearealerne.
 
I den forbindelse blev der rejst en fredningssag på arealerne. Læs mere om denne større sag ved at trykke her.
 
Mosearealet har tidligere været undersøgt for sine botaniske kvaliteter, og bl.a. har der i følge Arne Larsens Flora fra 1956 vokset Sump-Viol som det eneste sted i Danmark.
 
I 2015 har Naturstyrelsen foretaget en vurdering af violens status i mosen, og  en udredning af dette kan læses ved at trykke her.

Sump-Viol på Danmarks eneste voksplads i Vallensgaardsmosen

Ligeledes er der i mosearealet fundet Rank Viol samt krydsningen mellem Sump-Viol X Rank Viol.
 
Bemærk venligst! Området er i privateje og kan som sådan ikke besøges ud over, at man kan kigge ind i området fra faste veje og stier, og kun efter retningslinjerne i Naturbeskyttelsesloven. Tryk her og læs.
 
Ved Vallensgård er der et skilt, der angiver hvilke forhold, der gælder og hvilke regler, man skal følge.
 
Og i nyere tid har ejeren pløjet en adgangsvej mellem Egeholm og mosen op, hvilket har umuliggjort enhver adgang til mosens planteliv, selvom vejen figurerer på fredningskortet over arealet!
 
Området kan imidlertid fint overskues gennem kikkert fra et udsigtspunkt på cykelvejen gennem Almindingen ovenover Loklippen.
 
Når det sætter ind med større regnskyl om sommeren har dræningerne ikke mulighed for at trække vandet væk i det tempo, det falder, og man kan i en periode få lov til at opleve, hvorledes området tidligere har set ud med vand over de nu tørlagte marker.
 
Det flade vand tiltrækker ande- og vadefugle, som bornholmske fugleinteresserede følger nøje med opdateringer på DOF-basen.
 
Tryk her og kig efter de nyeste iagttagelser fra mosearealerne og her fra Kærgårdstårnet.

Vallensgaardsmarker under vand

Kærgård mose er den sydlige del af mosearealet. Her er der i den tidlige sommer 2015 bygget et fugletårn således, at det er lettere at overskue de flade engstrækninger indenfor i mosen samt udenfor på markerne øst for mosen. Adgangen til tårnet går via den nu nedrevne Kærgårds gårdsplads.
 
Skørrebro.
Sydligst i det tidligere store moseareal gik vejen fra øst til Kærgård og Snøvteregård og passerede sogne- og herredsgrænsen ved Læsåen.
 
Her blev der meget tidligt etableret en bro, og allerede på Matrikel 0-kortet fra 1817 er stedet angivet som Skørrebro.
 
Man må antage, at navnets oprindelse skyldes adjektivet skør eller skrøbelig med henvisning til broens ringe bæreevne.

Stednavnet har hængt ved, og i den tid jernbanen gik fra Aakirkeby til først Almindingen og siden videre til Gudhjem var der netop her etableret et trinbrædt Skørrebro Trinbrædt.
 

Siderne er bygget i en WEB123