Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 20. På Vallen :: 288. Højskolen
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
Kort
287. Almindingsbyen
288. Højskolen
289. Vallensgård
290. Vallensgårdsmose
291. Udkæret
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
En mindesten om N P Jensen, Skolens foerste forstander
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Forstander N P Jensen
 
Klokken ringer til samling
 
Mindesten for Forstander Lange og hustru
 
Lange og hustru
Baltisk traeskaererkunst i hoejskolens have
 
Talerstolen i Ekkodalen
 
Klokken ringer fortsat til samling

Bornholms Højskole

UTM 0494209 / 6106460
 
Højskolebevægelsen på Bornholm startede i 1856, ganske få år efter Grundlovens vedtagelse i 1849.
 
Det var to unge bornholmere, Lucianus Kofod og Philip Rasch Dam, der tog dette initiativ, og skolen holdt til i familien Dams gård på torvet i Aakirkeby, men lukkede efter to års virke.

Nuvaerende hoejskole ved Ekkodalen omkring 1905. Billede fra DBJ Historien om Jernbanerne paa Bornholm 2007.

Da søgningen til højskolerne ovre tog en kraftig stigning forsøgte man igen at rejse en af slagsen her på øen.
 
Denne gang var det i Sandvig, at lærer Peter Julius Bon i 1866 startede en undervisning af karle om aftenen, og i skoleåret 1867-68 dannede han "Højskole og Navigationsskole".
 
Skolen kom godt i gang, og Bon købte herefter sammen med Landbrugskandidat M. Kofoed Pæregård i Østerlars, hvor han ville fortsætte skolen som en kombineret "Højskole og Landbrugsskole".
 
Han havde 34 elever, og han fortsatte ufortrødent i Østerlars, men søgte efter nye lokaliteter. Trods megen modstand blandt de lokale lykkedes det ham at få tegnet så mange aktier, at han kunne bygge en helt ny højskole i Østermarie.
 
Denne nye højskole blev indviet i november 1870, bl.a. med en tale af P C Trandberg.
 
Martin Andersen Nexø var elev på skolen midt i 1880'erne, og højskolelivet er videregivet udførligt i hans erindringer.
 
I begyndelsen af 1890'erne gik skolen helt i stå, og i 1893 blev den solgt til en nyoprettet andelsbevægelse, der ville bruge bygninger til en dagligevarebutik - Østermarie Brugsforening, som fortsat holder til i bygningerne.
 
Men, forinden havde man i maj 1893 holdt et møde på skolen og besluttet, at man skulle bygge en helt ny højskole et mere naturskønt sted i nærheden af Almindingen.
 
Valget faldt på Ekkodalen, og grunden blev købt af ejeren til Vallensgård, der selv købte aktier for pengene og derfor reelt skænkede grunden til skolen.
 
Det var et smukt sted, 5 minutters gang til Ekkodalen og med et lile åløb gennem grunden og nær til skov, eng og krat.
 
 
Hoejskolen en snefri vinterdag
 
 
Professor Mathias Bidstrup havde tegnet bygningerne. Den 16. juli 1893 blev grundstenen lagt og skolen var færdig til brug den 1. november samme år med Niels Peter Jensen som forstander.
 
Bornholms Højskole lever fortsat i bedste velgående, og en udførlig beretning om de mange års virke er skrevet af lærer Jesper Larsen og kan læses ved at trykke her.
 
 
Frokoststenen i Vallensgaardsskoven - et yndet udflugtsmaal for hoejskolens kursister
 
Frokoststenen i Vallensgaardsskoven tæt på Ekkodalen er et yndet mål for højskolens ekskursioner i nærområdet.
 
Stenen bærer Kong Christian IXs monogram samt årstallet 1901. Desuden står der et bogstav G efter begyndelsesbogstavet på fornavnet på en af Vallensgårds tidligere ejere.
 
Videre nede i Ekkodalen besøges det sted, hvor Trandberg talte til en tusindtallig skare i 1863, og talerstolen er netop blevet renoveret.
 

Siderne er bygget i en WEB123