Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 19. Østre Indlæg :: 281. Svinemose
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
Kort
267. Trehøje
268. Enebærskoven
269. Luntebakken
270. Stakkelemose
271a. Bastemose
271b. Syvmasteren
272. Lindesbjerg
273. Stenløse
274. Åsen
275. Fembroen
276. Hagemyr
277. Røverkæret
278. Fladehalle
279. Vallingebjerget
280. Nydammene
281. Svinemose
282. Hjulmagermyr
283. Rømersvej
284. Thorsen-krogen
285. Grønnevad
286. Viskesled
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Svinemosen fra fugletaarnet

tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Foraar i Svinemose
 
A C Roemers kort fra 1825-26
 
Svinemose set fra luften 2010
 
Svinemose-overloeb
 
Dyb groeft ved Svinemosen
 
Gaasespor i sneen
 
Svinemosetaarn
 
 
Bison, tyr, ko og kalv i Hjulmagermyr
 
Oerredanlaeg fra 1930'erne ved groeft

Svinemose - Tørvemose i Højlyngen

UTM 0496680 / 6106550
 
Som en del af middelalderens Højlyngen har landskabet omkring Svinemose været brugt til græsning og lyngrivning i flere hundrede år. Måske et sted, svin foretrak at hold til for at søle i den fugtig mosejord.
 
På Hammers kort fra 1767 er der godt nok hverken angivet mose eller vand på det sted, Svinemose senere har "udviklet sig", men i Amtmand Urnes notater i 1776 er der godt nok henvist til navnet Svinemose.
 
På det kort, Skovrider Rømers nevø A C Rømer tegnede over Almindingen og Højlyngen i 1825-26 er det imidlertid tydeligt, at Rømer her kan have skåret en del af den tørv, han solgte til finansiering af sit store projekt med at genrejse Almindingen, selvom stedet dengang endnu ikke var indlemmet i "hans skov".
 
Vegetationen må antages at have været lav pilekrat på de vådeste partier, ellers græs, halvgræsser og urter i rigt mål. Bl.a. er en af øens sjældne star-arter, Hartmanns Star, en af dem, der sikkert har stået her i "al evighed". Tryk her og se planten.
 
Denne del af Højlyngen blev i 1852 indlemmet i Statens Østre Indlæg som en del af Almindingen, og efter etableringen af Almindingens ydre stengærde blev tilplantningen af lyngen påbegyndt.
 
Svinemose i 1880erne
 
På kortet ovenfor fra slutningen af 1800-tallet synes der at være visse problemer med at få tilplantet området syd for mosen, som dengang fortsat lå hen i lyng og eng.
 
Problemet har vist sig senere at have været en for høj vandstand, men det klarede man omkring 1900-tallet, da man i forbindelse med etableringen af Sdr. Svinemosevej foretog en flere meter dyb udsprængning af en grøft gennem en vandstandsende høj bariere i det underliggende grundfjeld.
 
Tørlægningen af dette tidligere udstrakte moseareal blev så udtalt, at man med bistand fra personalet ved Statsungdomslejren under Nydamshus, påbegyndte en manuel oprensning af mosen i første halvdel af 1950'erne.
 
Man etablerede øer og lagde broer ud til hver enkelt ø således, at man i fuglenes yngletid kunne vippe broerne op og forhindre rævenes huséren blandt de ynglende fugle.
 
Det resulterede i, at stedet udviklede sig til at være øens eneste ynglelokalitet for Hættemåge samt enkelte Storm- og Sølvmåger.
 
Tilgroningen fortsatte imidlertid, og især bevoksningen af Tagrør tog overhånd i slutningen af 1900-tallet. Statsskovvæsenet tog for at modvirke denne tendens initiativ til at hæve vandstanden med en meter ved et stigbord ved udløbet ud til Søndre Svinemosevej.
 
Ligeledes byggede man et fugletårn i NØ-hjørnet af det frilagte område således, at man som gæst i skoven i dag har en flot udsigt over mosens frie vandflade til stor glæde for fastboende fugleinteresserede og tilrejsende gæster.
 
Området blev indhegnet og afgræsset af kødkvæg og heste - til stor gavn for stedets botaniske kvaliteter.
 
Foruden det store antal græsarter og almindelige halvgræseer huser engene både Bleg, Toradet, Pille-, Tykakset og Tråd Star.
 
Ligeledes farves engene lyserøde af Trævlekrone og Plettet Gøgeurt, der sammen med den anden orkidé, Skov-Hullæbe, har stor fordel af kvægets nedspisning af den opragende vegetation.
 
Mosens grøfter er i det tidlige forår først hvide af blomstrende Vandranunkel og Vandrøllike og siden på sommeren gule af Pilealant. Se artsliste her.
 
Fuglelivet er relativt artsrigt, men især er det en pæn stor bestand af Grågæs, der påkalder sig opmærksomheden.
 
Et enkelt par Traner har snart haft fast yngleplads i mosen i 20 år, og fra tid til anden har en Rørdrum fast opholdssted i mosen.
 
Knopsvane, Lille og Gråstrubet Lappedykker, Grå- og Krikænder samt Troldænder hører til mosens ynglefugle i større eller mindre tal.
 
I de seneste år er der kommet Storskarv til som oversomrende, men arten begynder nok at yngle i nær fremtid.
 
Rovfuglene er repræsenseret med Musvåge og et par Rørhøge samt Lærkefalk og Aftenfalk på "gode aftener" i den tidlige sommer.
 
Et andet lydbillede i stille forårsaftener er først Springfrøens "duk-duk-duk", herefter Skrubtudsens grynt for til sidst at ende i et crescendo i Latterfrøens "ha-ha-ha".
 
Senest har Naturstyrelsen for at genskabe skoven omkring mosen til et landskab, det havde før den massive tilplantning af rødgran i anden halvdel af 1900-tallet, introduceret Europæisk Bison, Visenten, i en 200 ha. stor indhegning. Læs mere om dette spændende projekt her.
 
I forbindelse med dette arbejde søger man at få frilagt vandløbet mellem Hjulmagermyr og Svinemose.
 
Her blev der i sidste halvdel af 1930'erne af stedets Skovfoged, A V Jerking, etableret et "Fiskeri" i form af et støbt kar med overløb.
 
Endnu et blev af Skovrider J A Nielsen etableret ved Svenskebækken nord for Rømersdal.
 
I Bornholms Tidende den 30. juni 1938 er anlæggene beskrevet. Tryk her og læs nærmere.
 

Siderne er bygget i en WEB123