Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 19. Østre Indlæg :: 279. Vallingebjerget
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
Kort
267. Trehøje
268. Enebærskoven
269. Luntebakken
270. Stakkelemose
271a. Bastemose
271b. Syvmasteren
272. Lindesbjerg
273. Stenløse
274. Åsen
275. Fembroen
276. Hagemyr
277. Røverkæret
278. Fladehalle
279. Vallingebjerget
280. Nydammene
281. Svinemose
282. Hjulmagermyr
283. Rømersvej
284. Thorsen-krogen
285. Grønnevad
286. Viskesled
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Valingebjerget set fra SV
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Vallingekilden i sne december 2012
 
Vallingekildens vand 8,1 grader varmt midt om vinteren
 
Vallingebjerget, set fra Rømersvej oktober 2010
 
Vallingebjerg-grusets struktur - aflejret ved en gletscherspalte for omkring 15.000 år siden
 
Eng-nellikerod ved Vallingekilde
 
Hoejdekurver angiver fortsat Roever Dals tidligere forloeb
 
Vallingebjerghus ved Rømersvej og Almindingsgærdet
 
Dyresølen indenfor Almindingsgærdet ved Høvej

Vallingebjerget - Vallinge Kilde

UTM 0498271 / 6106514
 
Endnu en af disse grusbakker som en manifestation af isens stilstand for omkring 15.000 år siden her hen over den østlige del af Almindingen. Tryk her og læs mere.
 
Men navnet, hvor kommer det fra? Allerede i 1743 havde den daværende Amtmand Urne ifølge stednavnebogen i nogle indberetninger om øens forhold nævnt stedet som "Wallens Bierget".
 
Senere har det fået navnene "Valinge Bierget", "Wallens-Bjerget", "Vallingebjerg", "Store Vallinge Bierg", "Store Wallensbierg", "Vallinge Bierget", "Vallinge Bjerget", "St. Vallingsbjerget", "Vallingebjærg" og "Vallingbjerg".
 
I samme ovennævnte indberetninger nævnes den nærved liggende "Vallinge Biergs Kilden", og Rømer kaldte den på sit kort i 1826 "Vallinge Kilden", der på nutidens kort blot hedder Valingekilde.

Valingebjerget i 1880'erne

Valingekilde ligger ved foden af det nu bortgravede "ValingBjerg", som højst sandsynligt har fået navn efter den sirlende kilde.
 
I gamle dage havde man nemlig i sproget udsagnsordet "vala", der betød at rinde stærkt eller at flyde, og "vala opp" direkte at udspringe eller rinde op. Så her har vi at gøre med bjerget, der ved sin fod har et kildeudspring.
 
Vandet sirlede ud i Röver Dal, som det lavtliggende engareal har heddet i Højlyngstiden og som påført Mansas kort fra 1851.
 
I nyere tid efter indlemningen i Østre Indlæg er engdraget i den grad blevet gennemgrøftet for at få vandet ledet bort og jorden gjort egnet til plantning af skov!

Roeverdalen paa Mansas kort 1851

Kigger man nærmere på bevoksningen og plantesammensætningen på og ved Vallingebjerget samt i Røverdalen kan man hurtigt se, at der synes at være en helt anden jordbund her end højere oppe i lyngen. Stedet kan benævnes et "askevæld" med bl.a. Ask, Mjødurt og Eng-Nellikerod.
 
Kilden blev overdækket af en kuppelformet murstensbygning og indrettet som "vandværk" for Aakirkeby, og i 1907 gravede man en 5,2 km. lang vandledning ned til byen. I 14 år klarede byens beboere sig alene med dette vand, der "valade" ud af bjerget!
 
Vallingebjerghus blev bygget som bolig for en skovløber, der skulle passe leddet i stengærdet, der hvor Rømersvej førte ud af Almindingen videre ud gennem Lyngen mod syd.
 
Dyresølen er en vandsamling ved Rømersvej i den nordlige ende af Røverdalen, oprindeligt en opdæmmet bæk, hvor dyrene, og det vil sige Krondyr, i sin tid havde deres "sølleplads". I nyere tid har stedet fået tillagt navnet "Hjortesølen".
 
I dag er søen opholdssted for en stor flok tamme gråænder fra nabolaget, der er begunstiget af den manglende forekomst af ræv.
 
 

Siderne er bygget i en WEB123