Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 19. Østre Indlæg :: 268. Enebærskoven
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
Kort
267. Trehøje
268. Enebærskoven
269. Luntebakken
270. Stakkelemose
271a. Bastemose
271b. Syvmasteren
272. Lindesbjerg
273. Stenløse
274. Åsen
275. Fembroen
276. Hagemyr
277. Røverkæret
278. Fladehalle
279. Vallingebjerget
280. Nydammene
281. Svinemose
282. Hjulmagermyr
283. Rømersvej
284. Thorsen-krogen
285. Grønnevad
286. Viskesled
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Enebaerskoven - en rest efter Hoejlyngen
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Enebaer i soejleform
 
Vaadomraade i Enebaerskoven
 
Hartmanns Star
 
Eng-Vokshat
 
Faar graesser af i Enebaerskoven

Enebærskoven - Middelalderlandskab

UTM 0496558 / 6109629
 
Enebærskoven er en lidt hengemt lokalitet, der fortæller en meget spændende historie - både kulturhistorisk og naturhistorisk.
 
Det er et af de få middelalderlandskaber, der fortsat kan præsenteres på Bornholm.
 
Da Højlyngen midt i 1800-tallet blev indtaget til skovtilplantning, var det meningen, at der også her skulle have været enten sået frø eller plantet træer.
 
Men det blev der slet ikke - vistnok ved et uheld, idet tiden løb fra skovens folk.
 
Og der er endnu ikke foretaget nogen aktiv jordbearbejdening eller tilplantning fra Statsskovvæsets side af, hvorfor vi i plantesammensætningen kan fornemme en ubrudt historie fra middelalderen frem til i dag.
 
Stedet er derfor i dag et naturhistorisk klenodie!
 
 
Hoejlyngsplanter i Enebaerskoven
 
 
De mange sten, der bryder plantedækket er kommet hertil med isen, og de har ligget og dannet vokseplads for alger og laver samt givet læ for den øvrige plantevækst lige siden isens bortsmeltning for mere end 13.000 år siden.
 
Også det højere planteliv er særpræget.
 
Som navnet antyder er Almindelig Enebær dominerende, men også Bævreasp og Birk kan henregnes som oprindelige.
 
I en grøft tæt på Trehøjevej står tætte bevoksninger af Hartmanns Star, der ellers er blevet særdeles sjælden her på øen - som i det øvrige land.
 
Og så er Enebærskoven kendt for det store opbud af vokshatte, en gruppe svampe, der er indikatorer for en lang væksthistorie på stedet.
 
 
Nedbidt Hedelyng i lae af en af de mange sten i Enebaerskoven
 

Siderne er bygget i en WEB123