Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 18. Alm. Bakketoppe :: 256. Vettesmose
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
Kort
248. Kongemindet på Rytterknægten
249. Aaremyre
250. Rokkestenene
251. Rundemose
252. Rævegænget
253. Kohullet
254. Puggekullekær
255. Kongens vildtbane
256. Vettesmose
257. Ravnebro
258. Ravnekær
259. Gamlemose
260. Åsedammen
261. Jagtkæret
262. Hareløkkerne
263. Andreasmose
264. Badekarret
265. Koldekær
266. Ledvogterhuse
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Vettesmose
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Vettesmose og Gregersmyr
 
Vettesmose - dyb groeft leder vandet fra den tidligere Hoejlyng
 
Gregersmyr ved Vettesmose
 
Almindingens foerste stengaerde fra 1809
 
Vettesmose - glat klippe i roedgraner
 
Stoetten - samling af Gamle og Nye Almindingsgaerde
 
'Smuk
 
Vettesmose - rokkesten

Vettesmose - Gregersmyr

UTM 0492999 / 6109525
 
"Kært barn har mange navne" siger Peder Syvs ordsprog og således også Vettesmose.
 
Vættemose, Wetis-mosen,Vetis Mose,Vettes Mosen, Vettis Mose, Withs Mose og Vættesmosen har været brugt som betegnelse for denne lokalitet, og det forklares, at oprindelsen skyldes det bornholmske "Vætta", der er navnet på et "overmenneskeligt eller guddommeligt væsen"!
 

Vettesmose

Mosen ligger lidt på afstand fra alfarvej og er ikke det mest besøgte sted i Almindingen, men dem, der har oplevet mosens kogleri med mosekonebryg på en tidlig forårsaften efter en varm dag og ikke en sky på himlen og deraf stor udstråling til verdensrummet, kan måske nikke genkendende til det overnaturlige.
 
Vettesmose ligger oppe i vandskellet, og kigger man sig omkring er det omgivende landskab karakteristisk ved en del bakketoppe og tilsvarende dalsænkninger.
 
Man er højt oppe på øen, 138, 140, 142 og 144 meter ligger toppene over havets overflade, så hvis ikke skovens træer dækkede for udsynet, ville der herfra have været et vidt udsyn.
 
Til sammenligning ligger udsigtspunktet på det nordre Jomfrubjerg 123 meter over havet.
 
Området er præget af de grusbakker, der som en del af Splitsgårdslinien har været den ultimative årsag til, at der netop i dette område aldrig har fundet en permanent bosættelse sted. Gårdene ligger langt mod nord og øst - ude på den mere frugtbare moræne.
 
Mosen var ikke engang inddraget i Rømers tidligste indhegning af Almindingen, men lå ude i den del af Højlyngen, der først blev inddraget til skovtilplantning omkring 1850. Rømers gærde bemærker man som et smukt fortidsminde 200 meter syd for mosen.
 
Og indenfor i den "Gamle Alminding" kan man nyde den mindre mose Gregersmyr, der er omgivet af en vegetation med tidligere højlyngsplanter som Hedelyng og Smuk Perikon.
 
Følger man dette første stengærde mod vest ud til kontakten med det nye stengærde, befinder man sig i et område, som ældre beboere kaldte "Støtten".
 
Skovfoged A F V Seier har i sin bog: "Bornholmske Folkeminder" fra 1934 skrevet om nogle oplevelser folk har haft her ved Støtten, og det er ikke for sarte sjæle! Læs selv på siderne 97 og 98 i omtalte bog. Læs mere om skovfogeden ved at trykke her.
 
Vandet flyder fra de omgivende grusbakker ud til mosen gennem gravede grøfter, og den har sit afløb som en omkring to meter dyb grøft, der tidligere har været styret af et stigbord.
 
Det er et vidnesbyrd om, at den tidligere har været underlagt tørvegravning.
 
Vandet er noget af det reneste på Bornholm, idet det ikke har modtaget bidrag fra spildevandsanlæg, og det løber på sin vej mod øst gennem Ravnekær og videre til Spagerå for at ende sit løb i Kobbeåen med udløbet ved Kobbebro syd for Melsted.
 
I den sydligste del af mosen skyder grundfjeldet frem som en kulle, fint eroderet af isens fremadskridende aktiviteter, og her ligger flere større vandreblokke frilagt efter århundreders vanderosion, der har fjernet det tidligere omgivende morænemateriale.
 
En af disse større sten har den egenskab, at den kan rokke!
 

Siderne er bygget i en WEB123