Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 18. Alm. Bakketoppe :: 253. Kohullet
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
Kort
248. Kongemindet på Rytterknægten
249. Aaremyre
250. Rokkestenene
251. Rundemose
252. Rævegænget
253. Kohullet
254. Puggekullekær
255. Kongens vildtbane
256. Vettesmose
257. Ravnebro
258. Ravnekær
259. Gamlemose
260. Åsedammen
261. Jagtkæret
262. Hareløkkerne
263. Andreasmose
264. Badekarret
265. Koldekær
266. Ledvogterhuse
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Kohullet, klippen spejler sig i vandet
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Bukkeblad lyser op i Kohullet i maj
 
Kohullet
 
Tørst i udspring
 
Beplantningen omkring Kohullet er mangeartet
 
Otteradet Ulvefod

Kohullet

UTM 0493103 / 6108487
 
Som afslutning på sprækkedalen Store Rævegænge vider landskabet sig ud, og der er blevet plads til vandsamlingen med dette spøjse navn.
 
Navnets oprindelse fortaber sig i en fjern fortid, men det skulle ikke undre, om en ko engang har forvildet sig ud i dette nærmest "bundløse" vandområde og er druknet!
 
Man befinder sig i den højere del af Almindingen, og bøgekoven ovenover den brante klippeside mod vest er målt til at ligge 143 meter over havets overflade, medens vandoverfladen ligger omkring 132 meter over havet, en meter under Rundemoses vandoverflade.
 
Det er det rene regnvand fra det omgivende nærmere landskab, der fylder Kohullet op, og overfladevandet sirler i en svag strøm gennem Store Rævegænge mod nord og videre gennem Puggekullekær for til sidst at ende i Ekkodalen og Læsåen.
 
Vandet er noget af øens reneste, og det har haft indflydelse på diversiteten i flora og fauna. 

Kohullet er en noget hengemt naturperle

Undersøgelser har vist, at både vandets kemi, planteplankton og dyreplankton er særdeles bevaringsværdigt, idet det ikke findes tilsvarende andre steder på øen.
 
Af de planter, man kan se med det blotte øje tiltrækker Bukkeblad sig i den tidlige sommer. Ligeledes den fløjlsrøde Kragefod vokser ud i hængesumpen af flere forskellige arter tørvemos.
 
Men stedets klenodie er de trådformede blade, man ser i den frie vandmasse mellem Svømmende Vandaks. Det er en plante, der hedder Flydende Kogleaks, og som her på øen er særdeles sjælden, men altså tilstedeværende i dette åndehul.
 
En lille 1-2 meter høj busk, som ikke gør meget væsen af sig, men som skyder op flere steder i kanten af Kohullet er Tørst, der kendes på sin røde bark og de sorte bær. Dens latiske navn er Frangula, og af barken kan udvindes frangulin!
 
Endelig kan det oplyses, at der i bøgeskoven ovenover den brante klippeside fortsat er pletter med Hedelyng som minde om fortidens sammenhængende Højlyngen.
 
I denne lyngflade er der for omkring 20 år siden fundet enkelte eksemplarer af Otteradet Ulvefod. Den var tidligere i datidens lyngflader en almindelig plante, men er i dag særdeles fåtallig.
 

Siderne er bygget i en WEB123