Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 16. Alm. Gammelskov :: 234. Græssøen
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
Kort
225. Middelalderskoven
226. Christianshøj
227. Jomfrubjerget
228. Klemmekuld
229. Hallebakken
230. Gamleborg
231. Skovriderminder
232. Rømers landevej
233. Lysthuset
234. Græssøen
235. Lilleborg
236. Borresø
237. Chr.høj Trinbrædt
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Graessoe i det tidlige foraar
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Valdemar Mikkelsen paa en ekskursion i 1980erne
 
Toerv - fortidens plantevaekst
 
Gytje - ferskvandsaflejring med snegle og muslinger
 
Hasselblomst - han med meget pollen
 
Hasselpollen
 
Graessoen - fortsat med sit lager af toerv
 
Krebseklo
 
Graessoe i efteraarsloev

Græssøen - landskabsudvikling

UTM 0493765 / 6107993
 
I en artikel i Bornholmske Samlingers II Række Bd. 2 fra 1966 har Professor Valdemar Mikkelsen skrevet om "Bornholms natur, beboere og naturfredning gennem tiderne".
 
Her har han gjort rede for, at man for at få noget at vide om udbredelsen af skove, heder, marker og andre vegetationstyper samt om menneskelivet på Bornholm gennem tiderne må studere de arkiver, hvori oplysninger om disse ting er gemt.
 
Der er to slags arkiver: de skrevne, der udnyttes af historikere, og de mere vanskeligt tilgængelige, som foreligger i form af tørve- og dyndaflejringer, der af naturhistorikere kan bringes til at give særdeles mange oplysninger om fortiden.

Graessoen en vinterdag

At mose-, sø- og havaflejringer kan benyttes som arkiver skyldes, at rester af tidligere tiders plantevækst er bevaret i tørv og dynd.
 
Græssøen har tidligere været benævnt Græsmosen og fået betegnelsen af at være "en eng i Almindingen" - et sted med tørv.
 
Tørv består af mere eller mindre bevarede rester af planter, der har vokset i og lige ved mosen, og som trods det århundrede- eller årtusindlange ophold i mosen stadig kan genkendes - ligesom dynd.
 
I sådanne aflejringer findes som regel tillige velbevaret blomsterstøv fra de planter, der har vokset i omegnen. Blomsterstøvet består af fine korn, de såkaldte pollenkorn, som dannes i uhyre mængder i de enkelte planter, og som ofte spredes over anselige afstande.
 
På overfladen af en mose vil der falde pollenkorn fra hovedparten af de planter, der vokser i omegnen. Disse pollenkorn, hvis væg er af et så modstandsdygtigt materiale, at den under egnede forhold kan bevares i millioner af år, er forskellige for de forskellige plantearter.
 
Ved at bestemme hvilke arters pollenkorn, der findes i en tørveprøve, kan man få at vide, hvilke planter, der har vokset i nærheden, dengang tørven blev dannet.

Hasselblomst - en hun

Mængdeforholdet mellem de forskellige slags pollenkorn giver tillige et indtryk af de forskellige planters indbyrdes hyppighed i omegnen. Denne form for undersøgelse af blomsterstøvet i tørven kaldes en pollenanalyse.
 
Ved undersøgelser af Græssøens tørv har Mikkelsen givet bidrag til vegetationshistorien i de sidste godt 5.000 år.
 
Den sydlige del af Græssøen var indtil 1942 helt uberørt af de senere århundreders omfattende tørvegravning, der har gjort resten af Bornholms moser ubrugelige til undersøgelser af plantevækstens historie. Helt uantastet af menneskelig påvirkning var dog heller ikke denne del af Græssøen, idet den var blevet tilplantet med skov.
 
I løbet af sidste verdenskrig blev det meste af tørven gravet bort. Arkiverne blev brændt af og Græssøen blev igen en sø. Og sådan er det gået med størsteparten af øens moser under perioder med brændselsknaphed.
 
Men, i nyere tid er der også i Græssøen som i den nærliggende Borresø forekommet en indvandring af den invasive plante Krebseklo, som mere eller mindre dækker den åbne vandflade om sommeren.
 

Siderne er bygget i en WEB123