Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 16. Alm. Gammelskov :: 233. Lysthuset
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
Kort
225. Middelalderskoven
226. Christianshøj
227. Jomfrubjerget
228. Klemmekuld
229. Hallebakken
230. Gamleborg
231. Skovriderminder
232. Rømers landevej
233. Lysthuset
234. Græssøen
235. Lilleborg
236. Borresø
237. Chr.høj Trinbrædt
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Lysthuset ogsaa kaldet Grotten
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Større vandreblok 100 meter Vest for Sophiehøj
 
Stenkrogen paa Stenkrogevej
 
Stenkageageren
 
Stenkageageren
 
Otteradet Ulvefod på Stenkagen
 
Sophiehoej omkring 1900. Fotograferet af Valdemar Myhre. Billedet tilhører Byforeningen Svanekes Venner
 
Elizabeths Klippe, Emilies Baenk og Sophiehoej på Skovrider Stens kort
 
Elizabeths Klippe med soeret udsigt over Graessoen
 
Mountainbike-rute

Lysthuset - Grotten - Stenkagen

UTM 0493674 / 6107591
 
Navne på bebyggelser og lokaliteter samt genstande i landskabet ændres af og til utilsigtet i tidens løb. Enten bliver de forvansket i daglig tale eller også bliver de gengivet med andre udtryk på nytegnede kort.
 
Således også en lokalitet i Almindingen mellem Krakvej og Kongemindevej.
 
Her møder man vejen Stenkrogevej, opkaldt efter Stenkrogen, der angiveligt skulle betegne en krog med mange sten.
 
Godt nok slår vejen et sving omkring en fremstående klippeknold, der bærer tydelige spor efter tidligere tiders stenbrydning, men om det er dette, der menes med en krog, vides ikke.

Fjerbregne på Stenkagens sydskraaning

 
I forbindelse med en skovtaksering fra 1775, altså før Hans Rømers tid, figurer denne betegnelse i papirerne, men en menneskegeneration tidligere, i 1722 hed en lokalitet i området Stenkage-engen, og det giver måske mere mening end den nyere benævnelse?
 
På grund af nutidens tætte skov nord for Stenkrogevej har man godt nok vanskeligt ved at kigge langt, men går man ind ad et af sporene mod nord vil man først bemærke et smalt stykke engdrag, der godt nok idag er er voldsomt udgrøftet, og derefter et noget fladt klippeparti med bøg og eg - mange godt nok temmelig forkrøblede.
 
Dette må være "Stenkagen", en slags landskabelig pandekage, der tilbage i Højlyngens tid kan have samlet græssende kreaturer, får og heste til overnatning!
 
Og midt i det hele bemærker man en af fortidens almindeligere højlyngsplanter, Otteradet Ulvefod, som i dag er ret ualmindelig i det bornholmske landskab.
 
Omkring denne flade forhøjning i skovlandskabet finder man i dag som tidligere flere naturskabte seværdigheder.
 
Lysthuset eller Grotten er en naturlig klipehule, der kan have været tilholdssted for datidens vogterdrenge i uvejrsperioder og som i dag ligeledes kan yde læ for eventuelle regnbyger.
 
Seværdigheden er noget skæmmet af en voldsomt opmalet markering i røde og hvide farver. Godt nok indgik stedet i Skovrider Stens beskrevne ture rundt i skoven fra Hotel Jomfrubjerget til Rytterknægten, men angivet med et enklere Dannebrogsbånd.
 
Den flade stenkage afsluttes mod nord af en markant forkastningszone, der manifisterer sig som en monumental klint fra Borgesø i vest til Græssøen i øst med højdedraget Granbjerg.
 
Et af de mest markante partier over Græssøen har fået navnet Elisabeths Klippe, hvilket må tilskrives en tidligere Skovriders hengivne måde, Skovrider Christian Emil Balsløw, at sikre sin moder eller datter et varigt minde.
 
Udsigten er smukkest om vinteren og i det tidlige forår. Omtalte Skovrider Sten angav stedet for at være en god "eftermiddagsudsigt"!
 
I dag ligger området noget hengemt og lidet søgt af mennesker, men tidligere har der været etableret en spadseresti langs toppen af klinten, og på endnu et smukt udsigtspunkt har der været etableret et mindre anlæg med en bænk, opkaldt efter endnu en kvinde, Emiliesbænk, men gad vide hvilken kvinde?
 
Det tredje tilsvarende monumentale udsigtspunkt, denne gang over Borgesø og Lilleborg ovenpå den vestlige ende af den brante klint ovenover søen, bærer betegnelsen Sofiehøj.
 
Det kan nemt være et mindested for daværende Skovrider Georg Peter Ludvig Brüels kone Anine Sofie Bang, der døde i en ung alder, 45 år, i 1879. Året efter forlod skovrideren sit embede i Almindingen. Tryk her og læs en minderune om ham.
 
Dette sted blev foreviget af Valdemar Myhre omkring år 1910, hvor udsigten til Lilleborg var overvældende.
 
Også denne seværdighed opholdt sig på stien, markeret med Dannebrogsbånd. Læs mere om Skovrider Stens markeringer af stier i Almindingen ved at trykke her.
 
Sofiehøj forekom første gang på et kort fra Geodætisk Institut i 1886.
 
I tidens ånd med at lokke folk ud i skoven til fysisk udøvelse er der etableret en mountainbike-rute på Stenkagens sydskråninger, og her finder man ligeledes en af øens rokkende vandreblokke!
 

Siderne er bygget i en WEB123